Berlingske Business

SMS-billetter forfalskes i stor stil

Der snydes heftigt med SMS-billetter til bus, tog og metro. Den første sag ender nu ved domstolene.

Ulovlige SMS-billetter fabrikeres på mobiltelefonen af anløbne bus-, tog- og metropassagerer. Andre forlænger en gyldig SMS-billet manuelt og endelig videresender atter andre SMS-billetten til deres venner, så billetten kan misbruges ubegrænset.

Omfanget af snyd med SMS-billetter er så stort, at trafikselskabet Movia nu skruer bissen på.

- Vi ser desværre et markant større omfang i snyd med SMS-billetterne end generelt. Og da Movia mener, der er tale om et brud på straffeloven, slipper man ikke med en kontrolafgift på 600 kroner for at køre uden korrekt rejsehjemmel, siger John Øllegaard i en pressemeddelelse. Som driftsopfølgningschef i Movia har han ansvaret for billetkontrol.

En billet er et juridisk dokument mellem to parter, uanset om den er trykt på papir eller kun eksisterer elektronisk. Selvom Movias billetkontrollører de første seks måneder af SMS-billettens levetid har udvist stor tolerance, så skal gratister ikke regne med syndsforladelse fremover.

Den første sag om forfalskede SMS-billetter er da også på vej, efter en ung, mandlig billetsynder blev snuppet og nu kan se frem til en sigtelse for dokumentfalsk.

- Jeg håber virkelig, at folk overvejer, at det der er sparet på billetten, hurtigt kan sættes over styr i kontrolafgift, plettet straffeattest og mistet mobiltelefon, uddyber John Øllegaard.

Movia fastslår, at det er umuligt at forfalske en SMS-billet, så den ikke kan afsløres. Dels indeholder billetten en kode, der ikke er let at efterligne. Men først og fremmest er de gyldige SMS-billetter sendt fra en computer i billetsystemet, og den ved, hvilke telefonnumre, der har købt hvilke billetter. De oplysninger kan kontrollørkorpset tjekke.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen