Berlingske Business

Små beskidte konkurser

Små beskidte konkurser - 1
Illustration: Jens Hage

Alle ved, hvem der kommer i klemme i de spektakulære konkurser som IT Factorys. Her er en beretning om en af de smås ofre.

»Jeg ved endnu ikke, om jeg kan undgå en personlig konkurs. I værste fald kommer jeg til at stå uden tag over hovedet, og blandt folk, der ikke kender til sagens rette sammenhæng, skader konkursen nok mit omdømme.«

Sådan er situationen for freelanceren Heidi Bille efter en kundes konkurs, men ikke hvilken som helst konkurs. Kunden, IT-kursusudbyderen Softworld, lukkede godt nok døren, men to uger efter så et nyt selskab lyset med samme tilbud på hylderne, nemlig Softworld Kurser. Kurator har for nylig afsluttet boet efter det gamle selskab, der efterlod en gæld på 16 millioner kroner. Der var ikke en krone til hverken Heidi Bille, der underviser i Microsofts kontorpakke, eller de andre freelancere, der kom i klemme.

En banal erhvervsrisiko? Måske, og alligevel ikke, for det var en beskidt konkurs. En af dem, hvor hovedaktøren måske har spekuleret i, at små erhvervsdrivende typisk er sårbare, uden et arsenal af tunge advokater i ryggen.

Jeg har fulgt med i denne konkurs på sidelinjen i flere måneder, hvor jeg dog var booket op med arbejde i forbindelse med IT Factorys konkurs. De fleste ved, hvad den konkurs kostede de institutioner og rige folk, som Stein Bagger flåede, men her er så en beretning om en konkurs i den størrelsesorden, der typisk går langt under mediernes radar.

Konkursbegæring mørklagt
I februar 2009 kunne man på it-tjenesten comon.dk læse, at kursusudbyderen Softworld var gået konkurs, og at en stribe freelance-undervisere var kommet i klemme. Det var pænt udtrykt. Softworld begærer sig konkurs den 29. januar, men orienterer ikke freelancerne. De møder troligt op og underviser kursusvirksomhedens kunder den 30. januar og den 2. og 3. februar. Først om aftenen den 3. bliver en freelancer ved et tilfælde bekendt med konkursen.

Blot to uger efter kan en søstertjeneste til comon.dk citere Puneet Singh Oberoi, der stod i spidsen for det gamle selskab, for, at et nyt er undervejs, men der bliver ikke penge til freelancernes udeståender. Allerede dagen før havde Heidi Bille og andre ramte freelancere imidlertid fået en mail fra det nye Softworld Kurser, der pointerer, at de stadig er bundet af deres kontrakter med det gamle selskab.

»Kontrakten rummer en kundeklausul – en konkurrenceklausul. Efter samarbejdets eventuelle ophør forbydes vi i ét år at arbejde for Softworlds kunder,« fortæller Bille. Hun søgte sammen med et par andre freelancere hjælp hos en advokat, der dømte den kontraktlige binding ugyldig grundet »væsentlig misligholdelse« fra Softworlds side.

For det gamle Softworlds egne kunder var der aldrig nogen ko på isen. Forudbetalte kurser blev afviklet, som intet var hændt, og på Softworlds hjemmeside kunne blot læses, at en krise var løst med bankernes hjælp.

Som brevet fra det nye selskab indikerer, havde det brug for »sine« instruktører. Heidi Bille havde imidlertid mistet tilliden til selskabet, men gav det alligevel en chance. Blev det gamle mellemværende betalt, kunne man fortsat regne med hende, men hun fik afslag. Siden har risikoen for en personlig kurs luret, da virksomheder sparer på kurser grundet finanskrisen.

»En freelancer bør være forsigtig med at have én stor kunde, men jeg brugte 80-90 procent af min tid på Softworld, og jeg har desværre kun fået en tredjedel af timerne besat,« fortæller hun.

Hæmmer konkurrence
Men historien slutter ikke her. Heidi løser visse opgaver for en ung kursusudbyder, Intellia. Softworld-ansatte synes dog at spænde ben for den vordende konkurrent. De ser ikke velvilligt på, at »deres« undervisere også vil have Intellia som kunde, og det har mange mærket. Én af dem har fået at vide, at kontrakten ikke forlænges af samme årsag.

»Efter hvad jeg hører har modstanden mod lille Intellia nået et helt absurd niveau,« siger Heidi Bille.

Softworld-direktør Puneet Singh Oberoi oplyser over for mig, at det blandt andet handler om loyalitet. »En fodboldspiller kan heller ikke spille for to forskellige klubber,« lyder det i hans svarmail. Men en freelancer har jo normalt flere kunder, og flere af de berørte underviser da også for flere kursusudbydere foruden for sig selv.

Softworld, der er markedets største udbyder af visse it-kurser, har med sin politik gjort livet vanskeligere for unge Intellia og for freelancerne, fortæller direktøren for Intellia, Anette Lind. Hun var blandt freelancerne, som intetanende underviste hos Softworld efter konkursbegæringen. Anette Lind kalder situationen for uholdbar, og hun forsøger at få gjort noget ved den, men vil ikke berette hvad.

At freelancerne blev holdt i mørket efter konkursbegæringen, begrunder Softworld-direktøren i øvrigt med, at således lød anbefalingen fra kurator. Det har grundet særlige omstændigheder ikke været muligt at få hverken bekræftet eller afkræftet, men måske senere, så tjek på min blog bizzen.blogs.business.dk.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen