Berlingske Business

Slut med chips fra Silicon Valley

Slut med chips fra Silicon Valley - 1

Intel standser som den sidste sin produktion i USAs teknologiske højborg og afslutter dermed en æra i IT-verdenen.

Når verdens største producent af computerchips, Intel, nu lukker sin fabrik i USAs teknologicentrum, Silicon Valley, forsvinder samtidig den sidste egentlige produktion fra området.

Silicon Valley ligger på den amerikanske vestkyst mellem San Francisco og Santa Clara i delstaten Californien og er blevet en magnet for virksomheder, der kan eller mener at kunne noget inden for IT og teknologi. »Silicon« har intet med hårdtpumpede damer at gøre men er det engelske ord for stoffet silicium, som netop bruges i de chips og mikroprocessorer, som er altafgørende for, at stort set al vor elektronik virker.

Indtægter styrtdykker

Intel meddelte onsdag, at fem ældre fabrikker, som beskæftiger sammenlagt 6.000 ansatte, bliver lukket som led i en spareplan. Ud over fabrikker i Malaysia og Filippinerne rammer lukningen en fabrik i Oregon og altså produktionslinien i selve Santa Clara, hvor Intel - grundlagt i 1968 - også har hovedkontor.

Intel oplevede i fjerde kvartal af 2008 et fald i nettoindtægten på hele 90 procent, og topchefen Paul Otellini lod forstå, at der skal kæmpes hårdt for at få overskud i dette kvartal.

Silicon Valley, som tog navn efter de indflyttende teknologigiganter og -opkomlinge, har tidligere, tilbage i 1960erne, huset fabrikker hos Intel, konkurrencen Advanced Micro Devices (AMD) og National Semiconductor Corp., men lidt efter lidt blev de forældede og blev erstattet af fabrikker i Texas, Oregon, Arizona, Tyskland og Asien. De mange tilflyttere som for eksempel Nvidia, der bl.a. producerer grafikkort til computere, har heller ingen produktion i området; den slags sker i Asien, hvor omkostningerne og lønningerne indtil for nylig har været mærkbart mindre.

Viden, ikke produktion

»Der er ingen ansporing til at have betragtelig fabrikation i Silicon Valley. Dalen er i stort omfang fokuseret på immateriel ejendom (f.eks. patenter, red.) og innovation snarere end produktion,« siger Risto Puhakka, direktør for VLSI Research i Santa Clara, som analyserer chipbranchen.

Nedgangen i PC-salget har tvunget Intel til at nedsætte produktionsmængderne, som dermed har fordyret hele produktionsledet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen