Berlingske Business
09:01Tryg-aktien sendes ned efter regnskab

Slår alle rekorder: Apple tjener 1,3 milliarder kroner om dagen

USA APPLE STORE
Med et dagligt overskud på mere end 1,2 milliarder kroner har Apple sat historisk rekord blandt alle børsnoterede virksomheder nogen sinde. iPhone-salget udgør nu to tredjedele af Apples indtjening, mens iPad-salget fortsat falder. Til april kommer Apple Watch. Foto:

Med et dagligt overskud på knap 1,3 milliarder kroner har Apple sat historisk rekord blandt alle børsnoterede virksomheder nogen sinde. iPhone-salget udgør nu to tredjedele af Apples indtjening, mens iPad-salget fortsat falder. Til april kommer Apple Watch.

Apple beviste tirsdag aften til overflod, at selskabet stadig formår at tjene meget store penge på et teknologimarked, hvor priserne ellers kun går nedad. Samtidig med et nyt rekordoverskud gør Apple klar til at lancere sit smartur, Apple Watch, til april.

billede

FILE BRITAIN AHRENDTS APPLE

Apple solgte i oktober-december 74,5 millioner iPhone-telefoner og slog dermed alle forventninger, som i forvejen var høje, fordi de to nye iPhone 6-modeller, som kom på markedet i denne periode, har vundet et stort publikum, efter at Apple endelig overgav sig og gik op i de størrelser, som konkurrenten Samsung gennem nogle år har haft god succes med. Apple offentliggør ikke salget for de enkelte modeller, men ifølge topchef Tim Cook var det iPhone 6, der har solgt bedst.

Apples mobilsalg ligger stykmæssigt langt under, hvad sydkoreanske Samsung som verdens største mobilproducent sælger, men Apple tjener langt mere pr. solgt telefon, end Samsung gør.

APPLE EBOOKS/SETTLEMENT

pix-Nokia Lumia

iPhone-salget udgør nu mere end to tredjedele af Apples omsætning, nemlig 51,1 milliarder dollars. For et år siden lå omsætningen på 32,5 milliarder dollars. Dengang blev der solgt 51 millioner iPhone-telefoner.

Det lægger så meget større pres på Apple, at en produktkategori trækker så meget af omsætningen. Apple skal dermed konstant kunne forny sig og ramme plet, fordi Apple kun stiller med en enkelt - eller som det først er sket de seneste år med to - nye modeller, hvor konkurrenterne spreder sig over hele paletten.

pix-Samsung/Apple

Apples evne til at tjene penge fornægter sig ikke. 18 milliarder dollars - 118,3 milliarder kroner eller 1,29 milliarder kroner om dagen - er ny rekord for Apple og det største overskud, som noget børsnoteret foretagende noget sted i verden har kunnet præstere, skriver nyhedsbureauet Reuters. Apples samlede salg i oktober-december var på 74,6 milliarder dollars, 30 procent mere end for et år siden.

Salget i Kina voksede med 70 procent til 16,1 milliarder dollars, efter at Apple sidste år oven på mange års forhandlinger fik en forhandleraftale i stand med China Mobile, som er verdens største mobilselskab, og salget uden for USA udgør nu 65 procent af omsætningen.

US-158329790

APPLE

Til gengæld går det fortsat ikke godt for salget af Apples tavlecomputer, iPad. Det er faldet tre kvartaler i træk og fortsætter nedad. I oktober-december solgte Apple 21 millioner iPads mod 26 millioner for et år siden, og omsætningen er faldet fra 11,5 til 8,9 milliarder dollars. Tim Cook siger, at det dårligere salg - et 18 procents fald på et år - skyldes, at folk sjældnere skifter tavle-PCen ud i forhold til, hvor hurtigere udskiftning der er på såvel telefoner og PCer.

Salget af Apples Mac-PCer går også godt. Her blev der sat ny salgsrekord med 6,9 milliarder dollars i indtjening mod 6,4 milliarder for et år siden, og selve styksalget er vokset fra 4,8 til 5,5 millioner.

APPLE-GT ADVANCED TECH/

Til april kommer så Apples fitnessur, Apple Watch, som er Apples første i denne nye produktkategori. Alle konkurrenterne - Samsung, Sony, LG m.-fl. - har i flere år arbejdet sig ind på smarture, uden at det har betydet noget gennembrud. Analytikernes forventninger er, at Apple vil kunne gøre forskellen, ligesom Apple i 2010 ændrede hele markedet, da den første iPad kom i handelen, selv om det langtfra var den første tavlecomputer, der kunne købes.

Ligeledes skal Apples mobilbetalingstjeneste, Apple Pay, efterhånden begynde at vise sit værd. Med den kan folk betale med deres telefon i stedet for med kreditkort.

pix-Rusland

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen