Berlingske Business

Skat indrømmer brud på udbudsloven i en årrække

Anklager: Hackersag kan skade Danmark internationalt
ARKIVFOTO. Foto:

Skat lægger sig fladt ned og indrømmer, at myndigheden i 19 år har brudt loven ved at forny millionkontrakter med IT-leverandøren CSC uden at sende opgaven i udbud.

Skat har i knap 20 år underskrevet den ene millionkontrakt efter den anden med IT-leverandøren CSC uden at sende opgaverne i udbud.

Dermed har Skat brudt loven, skriver Computerworld.

Helt specifikt drejer sagen sig om driften af de såkaldte personskattesystemer og de store mainframe-computere, der håndterer registrene. Før 1996 blev disse systemer drevet af det statsejede Datacentralen, der blev opkøbt af amerikanske CSC i 1996.

s

Lige siden dengang har CSC ifølge Computerworld fået fornyet kontrakterne, selv om en opgave som denne ifølge lovgivningen skal i udbud.

Skats pressetalsmand, Thor Wilkens, indrømmer overfor Computerworld, at udbudreglerne ikke har været fulgt.

»Skats mainframe hos CSC har ikke været i udbud. Udbudsreglerne har som udgangspunkt ikke været fulgt i forbindelse med genforhandling af kontrakten. Der er heller ikke foretaget en vurdering af, hvorvidt kontrakten kan undtages fra udbud af tekniske grunde eller grundet beskyttelsen af enerettigheder, således at kontrakten kun kan overdrages til én bestemt økonomisk aktør,« skriver Thor Wilkens i en mail til IT-mediet.

Hos Udbudsvagten, som rådgiver virksomheder om offentlige udbud, er customer & operations manager, Christina Bagger, ikke i tvivl om, at der er tale om et lovbrud.

»Skat skriver ordret, at reglerne ikke har været fulgt.«

Skat vil indtil videre ikke komme med nærmere oplysninger om kontrakternes værdi. Men på den offentlige hjemmeside Udbudsportalen fremgår det, at kontrakter med en værdi på mere end en million kroner om året skal i udbud.

riis-og-jensby

Skat forklarer, at der er blevet set stort på reglerne, bl.a. fordi CSC ikke har leveret »tilstrækkelige systemdokumentation« til, at Skat kan beskrive de opgaver, som CSC varetager.

»De manglende udbud skyldes, at Skat ikke kan konkurrenceudsætte rammeaftalen på grund af mangelfuld dokumentation, herunder viden om systemernes indbyrdes afhængigheder, samt forældet teknologi og uklare rettigheder til brugerprogrammet,« forklarer Skat til Computerworld.

Den forklaring er i store træk den samme som Rigspolitiet har fremlagt om et lignende forløb tidligere på måneden.

Her kunne Computerworld afsløre, at Rigspolitiet i 19 år ikke har sendt vigtige og store it-ordrer i udbud. De er på samme måde i stedet automatisk gået til CSC.

cprnumre

Ifølge lektor i udbudsret ved CBS, Grith Skovgaard Ølykke, køber dog ikke undskyldningen med den manglende dokumentation. I løbet af de 19 år, der er gået, har der været mange muligheder for at skrive et krav om systemdokumentation ind i kontrakterne, når de bliver fornyet.

»Skat kunne stille nogle krav til de systemer, de køber. Det handler om at sikre sig, at der leveres systemdokumentation i den følgende kontraktperiode,« understreger Grith Skovgaard Ølykke overfor IT-mediet.

CSC har ikke ønsket at udtale sig om sagen overfor Computerworld, fordi IT-koncernen ikke udtaler sig om kundeforhold.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen