Berlingske Business
17:08Bankaktier steg på nyt om fremtidens kapitalkrav

Seks offentligt ansatte tiltalt for bestikkelse

atea
Seks offentligt ansatte bliver nu tiltalt for at have modtaget bestikkelse i form af IT-udstyr og »andre værdifulde ting« fra en privat leverandør.

Bagmandspolitiet tiltaler seks offentligt ansatte i Atea-skandalen for at have fået telefoner og IT-udstyr for omkring 40.000 kroner.

Seks offentligt ansatte bliver nu tiltalt for at have modtaget bestikkelse i form af IT-udstyr og »andre værdifulde ting« fra en privat leverandør.

Det oplyser chefanklager Steen Bechmann Jacobsen fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, populært kaldet Bagmandspolitiet.

De tiltalte har til privat brug ifølge anklageskrifterne modtaget telefoner, tavle-PCer og andet IT-udstyr til en værdi af op til omkring 40.000 kroner. Gaverne er blandt andet modtaget i forbindelse med handler med IT-leverandøren. Deres arbejdsgivere er blevet underrettet om straffesagen.

Første sager kommer for retten i november

Sagen er en del af den såkaldte Atea-skandale, hvor IT-leverandøren Atea og konkurrenten 3aIT begge er involveret i en sag, hvor blandt andet Region Sjælland skal have betalt overpris for computere og IT-udstyr. Flere nuværende og tidligere medarbejdere i både regionen og de to IT-leverandører er sigtet for bestikkelse i forbindelse med regionens IT-indkøb. En række offentligt ansatte i både ministerier og myndigheder fik i juni op til sommerferien ransaget deres hjem flere steder i landet og blev sigtet for at have modtaget bestikkelse. Flere blev anholdt.

Nogle af dem arbejder i Forsvaret, og disse sager vurderes nu af Auditørkorpset. Her oplyser man fredag til nyhedsbureauet Ritzau, at efterforskningen endnu ikke er færdig.

De første straffesager er allerede planlagt til at begynde ved Retten i Glostrup til november.

»Det er af stor, samfundsmæsssig betydning, at domstolene nu får mulighed for at vurdere, om der er begået noget strafbart i forbindelse med de seks tiltaltes engagementer med den private leverandør,« siger chefanklager Steen Bechmann Jacobsen i en udtalelse om sagen.

Andre sigtelser er frafaldet

Sigtelserne mod en del af de oprindeligt sigtede er tidligere frafaldet af Bagmandspolitiet. Det gælder otte af de 27 personer, som blev sigtet i forbindelse med aktionen i juni.

»I nogle af tilfældene har det simpelthen vist sig, at den mistænkte person aldrig har haft noget at gøre med den bestikkelse, som de var blevet kædet sammen med. Der har været tale om en form for identitetsmisbrug, hvor de i strid med de faktiske forhold er blevet udpeget som bestukne. Derfor er de naturligvis ikke længere sigtet, og der vil ikke blive ført straffesag mod dem,« siger chefanklageren.

Bagmandspolitiet fortsætter efterforskningen mod de resterende, offentligt ansatte, der har været sigtet siden juni. Også efterforskningen mod Atea fortsætter.

Retten har nedlagt navneforbud i sagen. Derfor kan Bagmandspolitiet hverken oplyse om de tiltaltes stillinger eller arbejdspladser.

Region Sjælland fyrede i marts sin økonomidirektør og gav sin IT-direktør en advarsel. Kort forinden var regionens administrerende direktør blevet afskediget i forbindelse med sagen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen