Berlingske Business

Samsungs driftsresultat styrtdykker efter batteriskandale

xx

Selskabet fremviser et driftsresultat på 4,6 milliarder dollar i tredje kvartal. Det er et dyk på 30 procent.

Elektronikgiganten Samsung har natten til torsdag dansk tid fremlagt sit regnskab for tredje kvartal. Her dykker driftsresultatet med 30 procent i forhold til samme periode sidste år.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Tidligere på måneden meddelte det sydkoreanske firma, at det stopper al salg og produktion af sin nyeste smartphone, Galaxy Note 7.

Det sker, fordi telefonens batteri har vist sig at kunne bryde i brand eller eksplodere.

pix-Galaxy Note 7

Regnskabet viser et driftsresultat for perioden fra juli til september på 4,6 milliarder dollar sammenlignet med godt 6,4 milliarder dollar i samme periode sidste år.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters viser kvartalsregnskabet også, at Samsungs indtjening på smartphones ligger på det laveste niveau i næsten otte år.

Driftsresultatet for virksomhedens smartphone-afdeling i tredje kvartal ligger således på 100 milliarder won svarende til cirka 88 millioner dollar.

Dermed har Sydkoreas største selskab og verdens største producent af smartphones oplevet et alarmerende dyk på 98 procent sammenlignet med sidste år. Det er det laveste niveau siden fjerde kvartal af 2008.

Eksperter er fortsat i gang med at regne på de økonomiske konsekvenser af batteriskandalen. Samsung selv har forudsagt yderligere tre milliarder dollar i tabt fortjeneste over de næste to kvartaler.

SAMSUNG ELEC-SMARTPHONES/

Analytikere har desuden advaret om, at skandalen kan gøre uoprettelig skade på et marked, hvor tillid og loyalitet spiller en stor rolle.

»Beslutningen om at indstille produktionen af en model, der har til formål at konkurrence med ærkefjenden Apples iPhone, var et ødelæggende træk for en virksomhed, der bryster sig af kvalitet og avanceret teknologi,« skriver AFP.

Netop Samsungs store konkurrent på det globale marked, Apple, kom med sit regnskab tirsdag.

Det viste ifølge Reuters, at den amerikanske elektronikgigant kom ud af det seneste kvartal med et iPhone-salg, der var bedre, end analytikere havde ventet.

Apple solgte i det seneste kvartal 45,5 millioner iPhones. Det var ventet, at Apple ville lange 44,8 millioner telefoner over disken rundt om i verden.

pix-Samsung-butik

/ritzau/

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen