Berlingske Business
17:46Tak for i dag

Samsung vil købe sig ind i bilerne

pix-Fiat
Bilverdenen er den nye slagmark for de store teknologiproducenter. Derfor forhandler Samsung nu om at købe en bid af den italienske Fiat-koncern for at få bedre fodfæste. Arkivfoto: Max Rossi, Reuters/Scanpix Foto:

Den sydkoreanske mobil- og TV-gigant forhandler om at købe en bid af Fiat-koncernen for at få adgang til vigtige komponenter til nye biler og dermed adgang til det store, nye marked for teknologigiganterne, som også Apple og Google kæmper om.

Kampen om at stå for al teknologien i nye biler skærpes nu, efter at Samsung - verdens største mobil- og TV-producent - tilsyneladende forhandler med bilproducenten Fiat Chrysler Automobiles om at købe en del af produktionen.

pix-Bil

Det kan ifølge nyhedsbureauet Bloomberg ende med at blive Samsungs største handel uden for Europa og samtidig være den sydkoreanske gigants store indtog i bilverdenen, som alle de store teknologiproducenter har endog meget stor interesse for at komme ind i. Bilen anses nemlig for at blive den næste store dataindsamler, og data er som bekendt guld værd, fordi man gennem dem kan få en masse at vide om brugerne og deres vaner og dermed lave nye produkter, som folk ikke kan undvære.

pix-Tingenes Internet

Samsung er ifølge mange medier langt henne i dybe forhandlinger om at overtage Magneti Marelli fra Fiat. Det er især selskabets produktion af lys, underholdning og såkaldt telematik, hvor tele- og datateknik kombineres, som Samsung gerne vil lege med. Det kan sydkoreanerne umiddelbart kombinere deres nuværende viden med.

Samsung har en kontant kassebeholdning på over 460 milliarder kroner, og Samsungs næstkommanderende, 48-årige Lee Jae Yong, har siden 2012 været bestyrelsesmedlem i Exor, der sidder med den største aktiepost i Fiat Chrysler.

pix-Apple-bil

Apple, Google og Baidu - Kinas svar på Google - har længe arbejdet med bilbranchen. Alle vil de gerne levere den altafgørende software, som skal være centralnervesystemet - eller hjernen - i de nye biler, og som både kan klare underholdningen til alle i vognen og indsamle oplysninger om kørslen, der kan bruges til at forbedre mulighederne for at få selvkørende biler, som ikke kræver en chauffør bag rattet, men som samtidig giver softwareproducenterne masser af ny viden om folks vaner. Dermed kan de målrette f.eks. underholdningstilbud til dem.

pix-MWC

Samsung er lige nu ikke voldsomt til stede på bilmarkedet, og derfor vil et køb af viden og teknologi være en god start, mener flere analytikere. En handel kan ende helt oppe omkring de tre milliarder dollars, lyder kvalificerede bud.

Ud over TV og mobiltelefoner er Samsung verdens største producent af hukommelseschips.

Hverken Fiat eller Samsung har villet kommentere rygterne, men der foregår for tiden mange opkøb i branchen. Både teknologigiganterne og bilproducenterne selv køber op, for bilproducenterne forsøger at bevare kontrollen med deres køretøjer og godt nok lukke teknologigiganterne indenfor, fordi det er deres produkter, som vi alle sammen bruger. Men teknologigiganterne skal heller ikke få alt for godt fat, så bilproducenterne mister grebet om deres kunder.

pix-Stockholm

I december 2015 oprettede Samsung et særligt hold, som skulle arbejde med bilkomponenter, underholdning i biler og selvkørende biler, og i juli købte Samsung i Kina for tre milliarder kroner sig ind i BYD, som er verdens største forhandler af elbiler.

Magneti Marelli, der har 40.500 ansatte og også arbejder i Sydkorea, og Samsung har tidligere samarbejdet om blandt andet at udvikle skærme til instrumentpanelet i biler, men Magneti Marelli er også ekspert i at koble udstyr i biler sammen med f.eks. satellitter.

Google

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen