Berlingske Business

Samsung venter fremgang trods batterieksplosioner

pixx-Galaxy Note 7-butik
Det kommer til at koste Samsung et milliardbeløb at tilbagekalde og udskifte Galaxy Note 7-toptelefonen. Alligevel forventer mobilgiganten at tjene flere penge i efteråret end sidste år. Arkivfoto: Jeon Heon-Kyun, EPA/Scanpix Foto:

Verdens største mobilproducent regner med at tjene flere penge end sidste år trods milliarddyr tilbagekaldelse af toptelefoner.

Trods den katastrofale tilbagetrækning af 2,5 millioner toptelefoner forventer den sydkoreanske mobilgigant Samsung alligevel at tjene flere penge i tredje kvartal i forhold til sidste år.

Samsung, der er verdens største mobilproducent, regner med et overskud, der er 5,6 procent højere end sidste år. Det er chip- og skærmproduktionen til mobiltelefoner og TV-apparater, der skal hente hjem, hvad mobildivisionen ventes at tabe. I alt regner Samsung med at komme ud af tredje kvartal med et driftsoverskud på 7,8 billioner won eller 46,5 milliarder kroner.

Eksperter har anslået, at det kommer til at koste Samsung mange milliarder kroner, at selskabets toptelefon, Galaxy Note 7, blev ramt af eksploderende og overophedede batterier, som fik Samsung til at tilbagekalde alle leverede telefoner. Dertil kommer de massive imageproblemer, som batterierne har skabt for Samsung.

Billede

Udskiftning kan skrue priser i vejret

Tidligere i denne uge begyndte en Galaxy Note 7-telefon, som var blevet byttet, at udsende røg om bord på et amerikansk fly. Det fik straks både de amerikanske forbrugermyndigheder og den amerikanske luftfartsstyrelse til at indlede nye undersøgelser af telefonerne, der af mange flyselskaber har været forbudt at have tændt under flyveturene.

Galaxy Note 7 var ellers spået et betydeligt salg efter rigtigt gode anmeldelser - indtil rapporter om batteriproblemer begyndte at rulle ind.

Samsungs tilbagekaldelse kan vise sig at skabe ny indtjening i årets sidste måneder. Her venter flere analytikere, at prisen på chips kan stige med helt op til ti procent, fordi udskiftningen i 2,5 millioner telefoner kan betyde mangel på komponenter, hvilket sender priserne i vejret. Samtidig er oktober-december det tidspunkt på året, hvor julehandelen giver elektronikproducenter behov for at have rigtigt mange varer ude i butikkerne, da de ofte henter op mod 30 procent af årets omsætning her.

pix-iPhone 7

Samsung er verdens største producent af hukommelseschips og leverer til mange andre mobilproducenter.

32 procent af alle solgte mobiltelefoner i Danmark kommer fra Samsung, viser tal fra analysehuset IDC, der følger teknologimarkederne tæt.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen