Berlingske Business
15:34Amerikanske markeder åbner med små plusser

Samsung og Google er ved at overhale Apple på spil

pix-Mobilspil
Spil på mobiltelefonen bliver stadig mere populære. Og nu begynder de, der har en Android-telefon med stor skærm, faktisk at bruge flere penge på mobilspil, end en iPhone-ejer gør. Arkivfoto: Yeon-Je Jung, AFP/Scanpix Foto:

I årevis har iPhone-ejere brugt flest penge på spil, men det ændrer sig nu, hvor konkurrenternes smartphones med store skærme og gode hestekræfter får Android-ejerne til at finde kreditkortet frem. Dansk spil er verdens mest hentede.

Sandheden om, at det er i Apple-verdenen, at spiludviklerne tjener flest penge, skal snart skrives om.

Samsungs store succes med Galaxy S8-telefonerne og Googles tilsvarende gode salg af sine egne Pixel-smartphones er nemlig nu ved at indhente Apples iPhones på indtjeningssiden på mobilspil. Hvis udviklingen fortsætter, bliver Apple snart overhalet indenom.

Stor skærm giver mere spillelyst

Det viser friske tal fra mobilanalyse- og markedsføringsselskabet DeltaDNA.

»Det særligt interessante er, hvordan skærmstørrelsen og ydelsen på udstyret bidrager massivt til en stærk omsætning,« siger Mark Robinson, DeltaDNAs administrerende direktør.

Samsungs Galaxy-telefoner har igennem flere år netop slået på de større skærme og dermed skabt et helt nyt marked. Samtidig er de indre hestekræfter blevet flere og bedre model for model.

Telefoner med Apples mobilstyresystem iOS - og de hedder alle sammen iPhone - har altid i kraft af Apples mulighed for at styre samtlige detaljer i oplevelsen på både software- og hardwaresiden betydet, at iPhone-brugere har brugt mange flere penge end brugere af smartphones med Googles mobilstyresystem Android. I Android-verdenen har man været mere vant til at kunne hente gratis mobilapplikationer, som til gengæld viser annoncer. Dermed har lysten til selv at bruge penge været mindre.

Attendees wait in line for a demonstration of the Square Enix ga

Største Galaxy-telefon har overhalet største iPhone

Men det ændrer sig nu, viser DeltaDNAs målinger af den gennemsnitlige indtjening pr. dagligt aktive bruger, hvilket er et af nøgletallene for, hvor mange penge der bruges, skriver netnyhedsstedet Venture Beat.

Ejere af en iPhone 7+ har et dagligt forbrug på 0,36 dollar, mens iPhone 7-ejere hver bruger i gennemsnit 0,28 dollars om dagen. Har man købt en Pixel XL-telefon - Googles største -, bruger man 0,32 dollar dagligt, mens de, der ejer en Samsung Galaxy S8+ - Samsungs største -, er helt oppe på et dagligt forbrug på 0,54 dollars, angiveligt fordi den store skærm indbyder til, at man investerer i, hvad man ser på den.

Alle tallene bygger på 1,4 millioner spillere i Nordamerika i juni 2017.

Undersøgelsens resultater kan få betydning for, hvordan spiludviklere satser. Det har nærmest været standard, at man først gik efter at få en iOS-version af sit spil klar, fordi der var flest penge at tjene i den verden. Dernæst kom så Android-udgaven, fordi mængden af Android-telefoner er kolossalt større end antallet af iOS-telefoner. Derimod nåede de færreste til at ville bruge kræfter på Windows Mobile, Microsofts mobilstyresystem, fordi der var så få Windows-telefoner i brug.

Det fik den selvforstærkende virkning, at mange fravalgte en Windows-telefon, fordi de ikke kunne få de apps og spil til den, som de gerne ville have. I praksis er Windows Mobile derfor nu død, selv om Microsoft ikke officielt har slået korset i jorden.

cs

32 procent stigning i salget på et år

Der er store penge i mobilspil. Omsætningen er på et år vokset med 32 procent til 12,2 milliarder dollar på verdensplan. Det viser tal for april-juni fra mobilanalysefirmaet Sensor Tower, som følger det marked tæt.

Salget af iOS-spil voksede med 34 procent, mens salget af Android-spil gennem Google Play steg med 28 procent. Sammenlagt blev der hentet 9,2 milliarder spil, hvilket er 19 procent mere end de 7,7 milliarder, som på samme tid sidste år blev downloadet til telefoner og tavle-PCer.

Mobilspil udgør da også omkring 77 procent af al indtjening på verdensplan i Apples App Store, som i april-juni solgte for 7,7 milliarder dollar, mens de udgør hele 88 procent af salget gennem Google Play, der omsatte for 4,5 milliarder dollar alene på mobilspil, viser Sensor Towers tal.

Verdens mest hentede mobilspil overhovedet i 2. kvartal er stadig den danske succes »Subway Surfers«, som aarhusianske Kiloo og københavnske Sybo Games i fællesskab har udviklet. Det ligger på en klar førsteplads i Google Play og på en 8.-plads i App Store, hvilket sammenlagt placerer det på førstepladsen foran Clash Royale, My Talking Tom og Super Mario Run.

Målt på omsætning er »Subway Surfers« dog ikke med på nogen af top 10-listerne. Her er det »Monster Strike«, som er nummer 1 hos både Apple og Google.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen