Berlingske Business
15:34Pandora: Amerikansk kapitalfond øger shortposition to dage i træk

Samsung leverer bedste regnskab nogensinde og kan overhale Apple

pix-Galaxy Note
Sidste års mareridt for Samsung, den eksploderende Galaxy Note 7, er netop blevet relanceret i hjemlandet Sydkorea som Galaxy Note Fan Edition efter omfattende ekstrakontrol, men det er Galaxy S8-telefonerne, som sammen med produktionen af hukommelseschips leverer Samsungs store overskud. Arkivfoto: Jeon Heon-Kyun, EPA/Scanpix Foto:

Overskuddet på tre måneder bliver på 79 milliarder kroner, og det er især hukommelseschips og et godt mobilsalg, der bidrager til festen. Samsung kan nu slå Apples overskud.

Selv om det kun er ni måneder siden, at hele verden talte om eksploderende telefoner og stadig mere groteske forsøg på at redde situationen, har den sydkoreanske elektronikgigant Samsung effektivt lagt sin værste krise i graven og præsterer nu sit bedste regnskab nogen sinde, hvor pengene strømmer ind til konglomeratet.

Omsætningen er steget 18 procent på et år til 60 billioner won (339 milliarder kroner), mens overskuddet for de tre måneder til og med juni lander på hele 14 billioner won, svarende til 79,1 milliarder kroner - langt højere end de forventede 13 billioner won, som analytikerne havde forventet.

Gik ned med et brag

Det er frem for alt rollen som verdens største producent af computerchips, der kommer Samsung til gode, men også et overraskende godt salg af den nye toptelefon, Galaxy S8, bidrager solidt til festen.

I efteråret 2016 bragede den omstridte Galaxy Note 7-telefon bogstaveligt igennem verden over. Overophedede og eksploderende batterier skabte kaos, og flyselskaber forbød kunder at tage telefonen med om bord - selv i slukket tilstand. Samsung måtte til sidst, hårdt presset, trække samtlige 2,5 millioner telefoner tilbage og tage et smæk på omkring 5,4 milliarder dollar eller 36 milliarder kroner.

Galaxy S8-telefonerne skal stive Samsungs ry af og genvinde det tabte terræn fra Apple, som til efteråret ventes klar med iPhone 8, der markerer tiåret for den første iPhone i 2007. Samsung-regnskabet for april-juni, der endnu kun er foreløbigt, inden det endelige følger om kort tid, er det første fulde kvartal med virkningerne af Galaxy S8-salget.

pix-Missilaffyring

Samsung kan slå Apples overskud

Samtidig afspejler det, at priserne på hukommelseschips, som både anvendes i mobiltelefoner og computere, er steget, næsten fordoblet, og da Samsung samtidig har formået at skære sine produktionsomkostninger ned, lander regnskabet godt - så godt, at Samsung ventes at få et større overskud end Apple, der ellers er berømt for sin Joakim von And-pengetank. Foråret er dog traditionelt Apples svageste kvartal, fordi mange venter på den næste iPhone-præsentation til efteråret.

Hvordan Samsungs omsætning og overskud er fordelt på de enkelte divisioner, offentliggøres først med det endelige kvartalsregnskab sidst i juli, men analytikere anslår over for nyhedsbureauet Bloomberg, at de 7,5 billioner won kommer fra chipssalget.

Samsungs hidtil bedste regnskab er fra 3. kvartal 2013, hvor overskuddet lød på 10,2 billioner won.

Samsung meddelte i denne uge, at selskabet vil investere 18,6 milliarder dollar i at udvide sin føring på hukommelseschips og produktionen af skærme, og en ny Galaxy Note 8-telefon er snart klar til lancering.

Samsung-aktien er i år steget med 30 procent og nærmer sig det højeste niveau nogen sinde.

pix-Besked

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen