Berlingske Business

Samsung klar til at betale kvart milliard

pix-Retssag
Det er de samme hovedpersoner bag såvel dommerskranke som på advokatstole, der nu mødes i omkampen mellem Samsung og Apple. Her en tegning fra retssagen i december 2012 med dommer Lucy Koh og - stående - Apples advokat Harold McElhinney. Illustration: Vicki Behringer, Reuters/Scanpix Foto:

Sagen mellem Samsung og Apple om kopiering af design er nu genoptaget, og fronterne er trukket hårdt op.

Det store slagsmål mellem verdens største mobilproducenter fortsætter for åbent tæppe, og der står milliarder af kroner på højkant.

Sydkoreanske Samsung og amerikanske Apple mødtes onsdag til første runde i omkampen, hvor Samsung med næb og kløer kæmper for at få bragt milliarderstatningen ned i et betydeligt lavere leje.

Apples advokat, Harold McElhinny, kræver, at Samsung betaler 379,8 millioner dollars for at have krænket fem patenter, som Apple ejer rettigheden til og anvender i sin iPhone. Samsungs advokat, William Price, mener omvendt kun, at de er 52,7 millioner dollars eller 292 millioner kroner værd.

Bøden kan også stige

Samsung blev sidste år - efter en lang og spektakulær retssag - dømt til at betale 1,05 milliarder dollars i erstatning til Apple for at have ladet sig inspirere lidt for kraftigt af Apples telefoner og tavle-PCer til 28 Samsung-produkter. I marts i år meddelte sagens dommer, Lucy Koh fra retten i San José i Californien på den amerikanske vestkyst, dog, at grundlaget for gigantbøden var forkert. Hun satte derfor lige under halvdelen af beløbet - 410,5 millioner dollars - som ramme for en ny sag.

Den begyndte onsdag. Samsung kæmper for at få beløbet bragt ned, men risikoen består for, at det kan sættes op.

Ifølge Apple har Samsung solgt 10,7 millioner telefoner, som krænker Apples rettigheder. Det skal have indbragt Samsung 3,5 milliarder dollars i omsætning

Retssagen fortsætter i de kommende dage, indtil den otte mand store jury skal træffe sin afgørelse.

Samsung har netop øget sit forspring til Apple yderligere på mobilmarkedet, hvor Samsung siden begyndelsen af 2012 har været verdens største producent.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen