Berlingske Business
17:42

Samsung jager fortsat årsag til brand

pix-Galaxy Note 7
Det efterhånden ikoniske foto af en eksploderet Galaxy Note 7-telefon, som Samsung-toppen helst vil se forsvinde i glemselens tåger. Men selv om telefonen er aflivet som model, er fejlen fortsat ikke fundet. Arkivfoto: Gwangju Bukbu Politiet, AFP/Scanpix Foto:

Samsungs milliarddyre beslutning om at tilbagekalde og siden stoppe al produktion af Galaxy Note 7-telefonerne viste sig at bygge på ufuldstændige beviser.

Snart to måneder efter de første rapporter om, at Samsungs Galaxy Note 7-toptelefoner overophedede og i visse tilfælde sågar eksploderede, er den sydkoreanske mobilgigant stadig ikke klar over, hvad der forårsager fejlen trods den milliarddyre tilbagekaldelse af millioner af telefoner.

Det sætter Samsungs image under pres og rejser øget tvivl om Samsungs kommende toptelefon, forventeligt en Galaxy S8, der er planlagt til at komme til marts, skriver den amerikanske finansavis Wall Street Journal.

Røntgenbilleder viste udposning

Da de første problemer meldte sig i september, var Samsungs topledelse ikke enig om, hvordan man skulle reagere. Nogle ønskede resolut indgriben, andre ville afvente flere oplysninger. Røntgenundersøgelser i laboratorier af nogle af de fejlbehæftede Galaxy Note 7-telefoner viste en udposning på de batterier, som Samsungs datterselskab, Samsung SDI, havde leveret. Udposningerne fandtes ikke på batterier fra andre leverandører.

Ingen kunne ifølge avisen forklare, hvorfor de var der, men klagerne steg i tal, og teleselskaberne krævede svar. Derfor besluttede den nyligt udpegede mobilchef i Samsung, D.J. Koh, på baggrund af røntgenbillederne og efter konsultation med sin forgænger, J.K. Shin, at tilbagekalde alle 2,5 millioner levererede eller solgte Galaxy Note 7. Beslutningen fik opbakning fra Samsungs kronprins, Lee Jae-yong, som snart ventes at afløse sin far som øverste topchef.

Men tilbagekaldelsen fik ikke den ønskede effekt. Også telefoner med byttede batterier blev overophedet eller eksploderede, og Samsung med Lee Jae-yong i spidsen valgte til sidst at skrotte Galaxy Note 7 helt og tage et milliardsmæk samt tilbyde køberne en anden telefon i stedet. Eksperter har peget på, at problemet kan ligge i den software, som håndterer, hvordan batteriet fungerer sammen med andre dele af telefonen, eller i selve designet af kredsløbene på telefonen.

Trumfkortet, der eksploderede

Her, flere uger senere, får alle flypassagerer stadig besked på, at det ikke er tilladt at have en Galaxy Note 7 med om bord, heller ikke i slukket tilstand.

Galaxy Note 7 skulle ellers have været trumfen over for Apple, hvis iPhone-telefoner siden den første i 2007 har været retningsgivende for smartphonebølgen, men som det seneste år direkte har mistet salg. De nye modeller rummer heller ikke forbedringer af en størrelse, som kræver en udskiftning af sidste års iPhone-model. Derfor var Galaxy Note 7 blevet vandtæt, havde fået øjenæblescanner, forbedret digital pen og 16 procent større batterikapacitet.

Samsungs Galaxy S7 og Galaxy S7 Edge, som kom i marts i år, havde endelig fået vendt næsten to års kvaler på mobilmarkedet, hvor Samsung dog hele tiden klart har været verdens største mobilproducent. De to S7-telefoner fik forrygende anmeldelser og har solgt tilsvarende forrygende. Galaxy Note 7 - som retteligen kun er nummer 6 af slagsen, men som Samsung ønskede markedsført for direkte at kunne konkurrere med Apples nye iPhone 7 fra september - skulle have været det endelige trumfkort og nåede også at få fine anmeldelser, inden helvedet brød løs, og Samsungs markedsværdi blev barberet med 20 milliarder dollars.

Galaxy S8 er to uger forsinket

Nu er udviklingen af Galaxy S8 blevet to uger forsinket, efter at Samsung har sat alle sine ingeniører på at lede efter årsagen til Note 7-problemerne, skriver Wall Street Journal.

Den første Galaxy Note-telefon, der er kendetegnet ved at have en stor skærm, kom i 2011. Apples første iPhone med stor skærm kom først i 2014.

Ifølge Samsung har der været 96 tilfælde af overophedede batterier i USA, som var et af de få markeder, hvor Galaxy Note 7 nåede at blive solgt på. Blandt disse har 13 fået forbrændinger, og i 47 tilfælde er der sket materiel skade.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen