Berlingske Business

Samsung får sit første tab

Samsung får sit første tab - 1
Elektronikgiganten Samsung mister penge på sin chipproduktion, der er blandt verdens største. Her et blik fra fabrikken i Suwon, 50 kilometer syd for den sydkoreanske hovedstad Seoul. Foto: AFP/Scanpix

Den sydkoreanske elektronikgigant er hårdt ramt af billigere fladskærme.

Nedturen fortsætter i IT- og teknologibranchen, hvor nu også den sydkoreanske elektronikgigant Samsung melder om sit første tab nogen sinde.

Verdens største producent af hukommelseschips og LCD-fladskærmsfjernsyn måtte mellem oktober og december, som ellers er højsæson for alt elektroniksalg, notere sig et driftstab på 937 milliarder won (3,9 milliarder kroner). Det er det første underskud, siden Samsung i 2000 begyndte at udsende kvartalsrapporter. Chipproduktionen står for næsten 60 procent af tabet.

Færre penge og faldende priser

Faldende priser og færre penge hos forbrugerne slår igennem overalt. Samsungs salg steg godt nok i fjerde kvartal fra 17,48 billioner won i 2007 til 18,45 billioner, men det var mindre end forventet. Og underskuddet efter skat var på 22,2 milliarder won (92,9 millioner kroner) mod et overskud på 2,21 billioner won (9,2 milliarder kroner) året forinden.

Mobilsalget er derimod steget til ny rekord. Samsung er verdens næststørste mobilproducent og den eneste, der kan melde om fremgang på et mobilmarked, der er gået fem procent tilbage.

Samsung meldte forleden ud om en større omstruktureringsplan, hvor flere forretningsenheder skal samles. Flertallet af topchefer i de oversøiske, regionale hovedkvarterer er nu skiftet ud.

Investeringer vil i år blive meget konservative, meddeler koncernen.

Enorm koncern

Samsung, der mest er kendt for at producere fladskærme, telefoner og hukommelseschips, men også bygger skibe, omsatte i 2006 for 159 milliarder dollars - en sjettedel af Sydkoreas samlede bruttonationalprodukt.

Samsung-koncernen er Sydkoreas ubestridt største virksomhed med næsten 60 datterselskaber og tegner sig for omkring en femtedel af landets eksport og nogen lunde samme andel af det sydkoreanske børsmarkeds samlede værdi.

IT-branchen massefyrer

Torsdag gav IT-giganten Microsoft besked om, at 5.000 skal fyres i den første massefyring i selskabets 34-årige historie. Den finske mobilgigant Nokia meldte samtidig om faldende salg, og den japanske elektronikkæmpe Sony overvejer at lukke den ene af to fabrikker i Japan, fordi forbruget daler, og folk ikke længere har så mange penge mellem hænderne. Det er Sonys første underskud i 14 år.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen