Berlingske Business

Samsung Electronics fordobler overskuddet - Galaxy S8 forsinket

billede
Foto:

Samsung Electronics mere end fordoblede sin indtjening i fjerde kvartal som følge af en rekordhøj indtjening i sin chipforretning og et stærkt salg af smartphones.

Fremgangen er kommet i hus trods store omkostninger forbundet med tilbagekaldelsen af Galaxy Note 7-telefoner, som i flere tilfælde er brudt i brand.

Det sydkoreanske selskab, der er verdens største mobil- og TV-producent, kom ud af de sidste tre måneder af 2016 med et nettooverskud på 7.100 mia. won, knap 43 mia. kr., sammenlignet med 3.200 mia. won i samme periode året før.

pix-Seoul

Analytikerne havde ifølge Factset ventet et resultat på 6.520 mia. won, skriver New York Times. Salget udviklede sig fladt, mens driftsresultatet steg 50 pct. til 9.200 mia. won, hvilket er på linje med selskabets seneste prognose.

Samsung bekræfter, at lanceringen af Galaxy S8 bliver forsinket, og at telefonen dermed ikke bliver klar til at kunne blive lanceret på Mobile World Congress i Barcelona næste måned. Overskuddet i Samsungs mobildivision steg med 12 procent til 2,5 billioner won trods skandalen med Galaxy Note 7-telefonerne, der brød i brand på grund af defekte batterier. Det øgede til gengæld Samsungs salg af Galaxy S-telefoner.

Samsung forventer øget overskud i 2017 trods balladen om selskabets rolle i sagen om påvirkning af landets præsident gennem hendes venindes fonde, som Samsung har bidraget til. Derfor var Samsungs fungerende topchef, Jay Y. Lee, forleden til et 22 timer langt forhør, og anklagemyndigheden forsøgte at få ham fængslet, dog uden held.

Ritzau Finans/Th.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen