Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Sådan skjuler du din digitale julegavejagt

jul
Foto:

Det er ærgerligt at få afsløret sine julegaveplaner, når man søger efter den helt rigtige gave på nettet. Berlingske guider til, hvordan man undgår at efterlade digitale fodspor.

»Nå der er nok rigtig en, der har været på udkig efter støvlerne«

Jeg er nok ikke den eneste ivrige online-shopper, som tyer til Google for at finde frem til årets julegaveindkøb. Min kæreste havde fortalt mig aftenen forinden, at der var et par bestemte støvler, som han håbede lå under juletræet i år, og derfor havde jeg trevlet diverse hits på Google igennem for at finde den bedste pris.

Nu forrådte min ven internettet mig altså og sladrede om min færden. Min kærestes computerskærm var plastret til med annoncer for lige netop det par støvler, som jeg overvejede at give ham i gave, og jeg var afsløret.

cookie

Jeg spurgte derfor seniorjurist med speciale i persondatabeskyttelse i Forbrugerrådet Anette Høyrup om, hvordan mine søgninger kan ende som annoncer på min kærestes computer.

»Selv om du søger efter julegaver på dine egne devices, kan reklamerne også dukke op på eksempelvis din kærestes computer, fordi du måske engang har været logget på Facebook eller din mailkonto fra den,« forklarer hun.

Det er reklamefirmaerne, der overvåger brugernes adfærd og indsamler personlige oplysninger gennem cookies, så de på den måde kan sende målrettede reklamer ud, og det kan jo være belejligt i andre tilfælde. Men Forbrugerrådet mener, at cookies og lovgivningen omkring også er problematisk efter, at kalenderlyset er brændt ned.

»Det er ikke den enkelte reklame, men den profil der bliver bygget op med detaljerede oplysninger om brugerne på nettet. Det er svært at kontrollere, hvad det er for en identitet, man har liggende på nettet, og hvor den havner på sigt, derfor mener Forbrugerrådet, at man skal være kritisk over for tredjepartscookies,« siger Anette Høyrup.

Internetbutik.

Cookie-lovgivningen lyder, at hjemmesider skal oplyse, at de indsamler cookies og tilbyde brugeren at klikke »accepter«. På den måde præsenteres brugeren altså ikke for muligheden for at vælge cookies fra, og derfor mener Forbrugerrådet, at lovgivningen ikke er god nok.

»Vi synes, det er for vidtgående, den måde cookie-loven bliver brugt på i dag. Hvis man som forbruger ikke gør noget aktivt, bliver der på tværs af hjemmesider samlet mange detaljerede oplysninger ind. Så længe reglerne ikke er bedre, så bliver forbrugerne nødt til at tage sagen i egen hånd,« siger Anette Høyrup.

Forbrugerrådet har opfordret Erhvervsstyrelsen til at revidere cookie-lovgivningen, men indtil da giver Forbrugerrådet gode råd til, hvordan man kan købe julegaver uden at blive taget med fingrene i brunkagedåsen:

Michael Aastrup Jensen

Guide til hvordan du skjuler din digitale gavejagt:

Cookies og privatliv

En cookie er en lille tekstfil på din computer, tablet eller smartphone, som samler og gemmer dine oplysninger..

Den hurtigste måde at undgå, at dine oplysninger bliver gemt via cookies, er at surfe privat. Det kan du gøre ved at slå en funktion til, så du kan surfe anonymt, uden at browseren gemmer dine cookies eller andre oplysninger.

Du finder funktionen i browserens menu:

Privat browsing (Firefox/Safari),
Nyt privat vindue (Opera),
InPrivate-browsing (Internet Explorer) eller
Nyt inkognito-vindue (Chrome).

En mere permanent løsning

Permanent sletning af de såkaldte tredjepartscookies, der bliver brugt af reklame- og markedsføringsvirksomheder til at sende dig målrettede reklamer ud fra din færden på nettet, kan også lade sig gøre.

Se en kort vejledning for de forskellige browsere her:

Apple Safari

- Klik på tandhjuls-ikonet og vælg Indstillinger.
- Vælg fanen Anonymitet.
- Markér Bloker cookies: Fra tredjeparter og annoncører..
- Luk vinduet.

Firefox

- Vælg menuen Indstillinger > Indstillinger.
- Vælg fanen Privatliv.
- I afsnittet Historik vælges Firefox vil: Bruge tilpassede indstillinger for historik.
- Fjern fluebenet i Accepter tredjeparts cookies.
- Klik på OK.

Google Chrome

- Klik på skruenøgle-ikonet øverst til højre.
- Vælg punktet Valgmuligheder > fanen Avancerede valgmuligheder.
- Klik på knappen Indstillinger for indhold i afsnittet om Beskyttelse af personlige oplysninger
- Sæt flueben i feltet Bloker tredjepartscookies og webstedsdata
- Luk fanen med indstillinger (der er ingen OK-knap)

Internet Explorer

- Vælg menuen Funktioner > Internetindstillinger eller klik på tandhjuls-ikonet øverst til højre og vælg Internetindstillinger.
- Vælg fanen Beskyttelse af personlige oplysninger.
- Klik på knappen Avanceret.
- Markér Tilsidesæt automatisk behandling af cookies.
- Under Tredjeparts cookies skal du markére Bloker.
- Klik på OK.

Opera

- Klik på det røde Opera-ikon øverst til venstre.
- Vælg Opsætning > Indstillinger > fanen Avanceret.
- Vælg punktet Cookies til venstre.
- Markér Accepter kun cookies fra webstedet, jeg besøger.
- Klik på OK.

Den bedste løsning kræver jonglering

Blokerede cookies kan gøre, at nogle sider ikke fungerer. Hvis du gerne vil besøge siderne alligevel, men ikke vil have, at de følger dig, kan du bruge en ekstra browser.

Det vil for eksempel sige, at du normalt bruger Firefox, hvor du blokerer cookies. Når du så vil besøge en side, der ikke virker uden cookies, har du en anden browser, for eksempel Google Chrome, kun til det formål.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen