Berlingske Business
17:42

Så snedig er svindel med SMSer og opkald blevet

pix-Falsk SMS
Nej, du har ikke fået denne SMS fra Nets. Det er svindel, og du skal IKKE klikke på linket nederst. Seriøse virksomheder sender ikke SMSer med links ud. De kan gøre opmærksom på, at man skal reagere, men man skal altid selv gå ind på virksomhedens hjemmeside fra en internetbrowser og ALDRIG bare klikke på et tilsendt link, hverken på SMS eller e-mail.

Pas på og lad være med at klikke på links i SMSer eller ringe tilbage, fordi du ikke nåede at tage telefonen. Svindlerne udvider deres arbejdsområde - og bliver bedre til at få det til at se ægte ud, også på dansk.

Ring ikke tilbage til det ukendte nummer, hvis opkald du ikke nåede at besvare. Tryk ikke på linket i den SMS-tekstbesked, som du lige fik fra Nets om, at din NemID skal opdateres. Og klik ikke på linket i beskeden fra Apple om, at du lige skal bekræfte oplysningerne i din Apple-ID, som ellers ikke vil virke.

Det er svindel alt sammen, og du risikerer både at miste penge og - endnu værre - få misbrugt dine personlige oplysninger, så andre i dit navn bestiller varer, eller hæver på din bankkonto. Hverken Nets, banker, Apple eller andre ville nogen sinde finde på at sende SMSer eller e-mails og bede om ens kontooplysninger.

»NetsDK. Kontroller dine oplysninger, hvis ikke din NemID vil blive blokeret, og du vil modtage et nyt kort i 2 uger. https://goo.gl[....],« er seneste eksempel på en SMS, som de seneste dage er masserundsendt til danske mobilbrugere.

PC ringede op til 24.000 - og lagde straks på

Tidligere var alle svindelforsøg på udenlandsk, men efterhånden kommer mere og mere på tillempet - og i få tilfælde sågar korrekt - dansk. Det får flere til at slå de normale parader ned og som ren refleks blot klikke videre uden at tænke over farerne.

»Svindlerne udviser stor kreativitet. Vi har vænnet os til via SMSer at kunne gå på nettet, ligesom når man skal checke ind til et fly, men man skal bevare samme skepsis ved SMSer over for henvendelser, som man ikke selv har bedt om, og lade være med at trykke på linket. Brug den sund fornuft og fornemmelse for, om dette virkelig kan være rigtigt. Selskaberne vil aldrig uopfordret sende links i en SMS men måske bruge en SMS til at gøre opmærksom på, at man skal reagere. Men så skal man selv gå ind på deres hjemmeside via en internetbrowser. Vi anbefaler de selskaber, der bliver udnyttet, til at gøre opmærksom på det på deres egen hjemmeside, hvis noget er i gang, så folk bliver informeret,« siger Martin Salamon, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.

Mange oplever også at blive ringet op så kort tid, at de ikke når at tage telefonen. Derefter ringer de tilbage og opdager for sent, at det er til et nummer på den anden side af kloden eller til et nummer med overtaksering.

»For en måned siden havde vi et ret voldsomt angreb. 24.000 blev ringet op af en PC, der var programmeret til at lægge på efter et sekund. Når man så ringede tilbage, var det til et overtakseret nummer. Hvis vi ser, at der bliver ringet usandsynligt meget fra samme nummer, blokerer vi selv for nummeret, ligesom vi undersøger det, når kunder henvender sig. For man må meget, meget gerne henvende sig til sit teleselskab, når man oplever dette. Vi kan ikke bare spærre et nummer efter en enkelt henvendelse, men vi har folk, der analyserer, om det er svindel, eller om de mange opkald kan være legale nok,« fortæller pressechef Rasmus Avnskjold fra Telia, Danmarks tredjestørste mobilselskab.

Kinesere forsøgte Apple-svindel mod danskere

Hvis Telia selv vurderer, at det er svindel, kan teleselskabet spærre for, at nummeret, som der ringes fra, overhovedet kan sendes SMSer eller ringe til Telias kunder. Der kan også blokeres for nummeret, så ingen kan ringe tilbage til det.

»Men i sagens natur kan det først gøres på bagkant - når skaden er sket. Der vil altid være et tidsinterval, hvor svindelen kan finde sted, inden der spærre for det,« siger Rasmus Avnskjold.

»3« oplever de samme mønstre.

»Denne slags svindel kommer i bølger et par gange om året, og det er omkring ti kunder, der henvender sig, selv om flere bliver ramt, men de fleste opdager snyden og sletter bare beskederne eller undlader at trykke på links. I slutningen af september havde vi dog en større sag, hvor nogle kinesere sendte SMSer og vellignende e-mails ud, som foregav at være fra Apple eller iTunes. Her stod, at man havde foretaget et køb i iTunes (Apples netbutik, red.), og hvis man ville annullere det, skulle man klikke på et link. Gjorde man det, endte man på en side, der virkelig så ud, som om man var hos Apple, hvor man skulle indtaste sin Apple-ID og adgangskode. Men den blev så straks brugt af kineserne på en anden Apple-enhed, og så begyndte de at sende SMSer til Kina, der koster fem kroner stykket,« fortæller »3«s pressechef, Rikke Juul Hansen.

»3« advarede straks kunderne på Facebook og har oprettet en særlig side på nettet med gode råd.

Mange små beløb bliver til meget

»Den seneste SMS fra »NetsDK« er sendt fra så mange forskellige numre, at det ingen effekt har at spærre numrene. Vi har dog på et tidligere tidspunkt spærret for opkald fra et helt land, nemlig São Tomé ud for Afrika, i forbindelse med en sag om dyre opkald,« siger Rikke Juul Hansen.

Det er tilfældigt, hvem der får de falske SMSer eller opkald. Bagmændene kontakter en hel nummerserie, f.eks. alle numre, der begynder med +45 26 10. Danske telefonnumre er typisk fordelt mellem teleselskaberne i blokke, altså sammenhængende numre. Derfor er det tit mange medarbejdere i samme firma, der bliver ramt, fordi alle firmaets numre begynder med de samme cifre.

»Det er meget sjældent, at nogen hopper på SMS-beskederne og de falske e-mails. Det er mere de ubesvarede opkald, som folk reagerer på. Her koster det måske 100 kroner i minuttet, men fordi de fleste hurtigt opdager, at det er svindel, lægger de på, og så bliver de måske kun bonet med otte kroner på næste regning. Det er så lille et beløb, at de fleste er ligeglade - hvis de overhovedet lægger mærke til det,« siger Rasmus Avnskjold.

Nets har på forsiden af sit netsted en advarsel om svindelen og har gengivet en lang række af de mere eller mindre vellignende og vellykkede SMSer og e-mails, som danskere har modtaget på det seneste. Se mere her. Nets, der også står for dankortet, har et særligt »svindelhold«, som man kan fremsende falske e-mails og SMSer til på e-mailadressen phishing-dk@nets.eu.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen