Berlingske Business
16:38Teva anfører fald blandt kopiselskaber

Så er det slut med telefonboksen

pix-Telefonboks
Sådan så de ud engang, telefonboksene - her fra Stockholms Gamla Stan. Arkivfoto: Torben Christensen, Scanpix Foto:

Om otte måneder er der ikke en eneste virksom telefonboks tilbage i Sverige. Også i Norge forsvinder hyletonen i boks efter boks.

Inden nytår forsvinder en tidligere så markant del af gadebilledet i Sverige, og Superman må for evigt finde andre steder at klæde om, når det brænder på.

Det er nu sidste chance for at gå ind og ringe fra en telefonboks i Sverige, for i løbet af i år fjerner Telia de sidste 600, som stadig står tilbage.

»De har udspillet deres rolle,« siger Irene Krohn, pressechef i Telia, til det svenske nyhedsbureau TT.

Surftelefonen gav kortvarig opblomstring

I 1980erne stod der 44.000 telefonbokse i Sverige, men så blev mobiltelefonerne efterhånden hvermands eje, og behovet for at kunne finde en boks og lægge mønter i den for at kunne ringe blev gradvis mindre og mindre. For to år siden var der 1.200 svenske telefonbokse tilbage, i dag er der 600.

Telia fjerner nu de sidste, efter at en undersøgelse i 2013 viste, at kun en procent af svenskerne i løbet af et år havde brugt en telefonboks.

Allerede for mange år siden så teleselskaberne, hvor det ville bære hen, og skarpsindige hjerner udtænkte derfor, at telefonboksene, som jo stod - og står - centralt på gader og torve, kunne tjene flere formål.

»Telefonboksene fik en renæssance, da vi satte antenner op og lancerede surftelefonen, men det var jo, inden smartphonetelefonerne kom og ændrede anvendelsen enormt,« siger Irene Krohn fra Telia.

Dut-dut-dut...

Også i Norge forsvinder hyletonen gradvis fra de tilbageværende telefonbokse. I år og næste år udgår de sidste 100 aktive, røde telefonbokse. Rigsantikvaren og telegiganten Telenor indgik i juni 2007 aftale om at bevare de sidste 100 af de dengang 420 telefonbokse i landet. De er i dag fredet og bliver derfor stående som nostalgiske minder.

Den første egentlige telefonboks i Danmark blev sat op i december 1934 på hjørnet af Strandvej og Teglgårdsvej i Gentofte Kommune. I 2007 stod der stadig omkring 3.000 telefonbokse i Danmark. I 2013 var der omkring 200 mønttelefoner tilbage, og TDC overdrog allerede i 2010 opgaven til Danske Mønttelefoner i Kolding.

Selve telefonboksen blev opfundet i 1889 af amerikaneren William Gray, og den første blev sat op i Connecticut i USA.

Det er ikke alle de svenske telefonbokse, som nu pilles ned. De ældre modeller med grønt, spidst tag, overtages af kommunerne, som så skal finde på, hvad de kan bruges til. Det samme overvejes i Norge.

Så Superman kan måske fortsat enkelte steder være heldig at finde en omklædningskabine - bare han ikke skal ringe til nogen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen