Berlingske Business
17:43Tak for i dag

Så er det officielt: EU klar til sag mod Google

pix-Android-telefon
Overskrift
Googles kontrol over Android-mobilstyresystemet er så stor, at det skaber problemer for konkurrencen. Selv om Android er gratis at bruge, skal mobilproducenterne nemlig lægge Googles egne applikationer på fremtrædende placeringer på skærmen for at kunne bruge Android, sådan som det ses her på en Samsung-telefon. Arkivfoto: Josep Lago, AFP/Scanpix Foto:
pix-Vestager
Overskrift
EUs konkurrencekommissær Margrethe Vestager anklager nu formelt Google for at misbruge sin magt over Android. Foto: EU-Kommissionens net-TV

Internetgiganten risikerer nu milliardbøde for at holde sine konkurrenter ude af verdens mest brugte mobilstyresystem, Android.

Google har overtrådt konkurrencereglerne og misbrugt mobilstyresystemet Android til at holde konkurrenterne ude, og EU er nu klar til at rejse sag mod internetgiganten, der risikerer en milliardbøde, hvis Google ikke ændrer sin forretning.

20BUSBus-side-8---Google-An.jpg

EUs konkurrencekommissær Margrethe Vestager fremlagde onsdag formiddag konklusionen på et års undersøgelse af Googles magt over Android, som ligger på over 80 procent af alle smartphonetelefoner, der kommer fra fabrikkerne, og er en væsentlig indtægtskilde for internetgiganten. Hun slår fast, at Google tvinger mobilproducenterne til at lægge apps til centrale Google-tjenester på en fremtrædende plads på mobilskærmene og dermed holder konkurrenterne ude.

Konkurrenter holdes ude

Google kræver, at mobilproducenterne forinstallerer Googles søgemaskine og Googles internetbrowser Chrome som standard som betingelse for, at de kan bruge Android. Google forhindrer også mobilproducenterne i at sælge smartphones med konkurrerende mobilstyresystemer, som bygger videre på Android. Endelig betaler Google penge til producenter og mobilnet på betingelse af, at de udelukkende lægger Googles søgemaskine på det udstyr, som de sælger.

»Google har en andel på over 90 procent i Europa på søgninger. Det er som sådan ikke et problem, men dominerende virksomheder har ansvaret for ikke at misbruge deres dominerende stilling. Og Google har misbrugt sin stilling,« slog Margrethe Vestager fast på en pressekonference.

Internetgiganten risikerer en bøde på op til 7,4 milliarder dollars eller 48,7 milliarder kroner, nemlig ti procent af den globale omsætning i 2015.

Google har nu 12 uger

»En konkurrenceduelig, mobil internetsektor er i stigende omfang vigtig for forbrugere og virksomheder i Europa. På baggrund af vores undersøgelse indtil nu mener vi, at Googles adfærd nægter forbrugerne et bredere valg af mobilapps og -tjenester og står i vejen for innovation fra andre spillere i strid med EUs konkurrenceregler,« siger Margrethe Vestager.

Google har hele tiden afvist at have foretaget sig noget, som ødelægger konkurrencen. Google kan nu gå i forhandling med EU-Kommissionen, som kræver ændringer i Googles forretning, og siden gå videre til EU-Domstolen for at få ændret Kommissionens afgørelse og forsøge at slippe for kæmpebøden.

»Google har nu 12 uger til at svare. Dette er ikke enden på vejen, og jeg vil naturligvis nøje overveje Googles argumenter,« slog EU-kommissæren fast.

Google mener stadig at gøre det rigtige for at få teknologien ud til et stort publikum.

»Vi tager disse bekymringer alvorligt, men vi mener samtidig, at vores forretningsmodel holder producenternes omkostninger nede og giver dem stor fleksibilitet, samtidig med at kunderne får ikke tidligere set kontrol over deres mobile udstyr. Vi ser frem til at arbejde sammen med EU-Kommissionen om at vise den nøje måde, som vi har designet Android-modellen på, som er god for konkurrencen og for forbrugerne,« skriver Kent Walker, juridisk direktør i Google, i en officiel kommentar til EUs anklager.

pix-Sundar Pichai

Android er en mobil kæmpe

Android er den dominerende software i mobilverdenen, især på mobiltelefoner men trænger også ind på smart-TV-apparater og i f.eks. biler. Android er en kæmpe forretning for Google. Omkring 11 milliarder dollars eller 72 milliarder kroner hentede Google i 2015 fra annoncer, som kørte på Android-telefoner.

Af de 1,4 milliarder smartphonetelefoner, som i 2015 blev leveret fra fabrikkerne verden over, var de 1,1 milliarder med Android. 57 procent af alle smartphones solgt i Danmark i 2015 var ifølge analysehuset IDC, som følger teknologimarkederne tæt, med Android, mens 41 procent af de solgte smartphones kom med iOS, altså iPhone-telefoner fra Apple. I de 20 største EU-lande udgjorde salget af Android-telefoner 73 procent i 2015, af iOS-telefoner 21 procent.

Et af spørgsmålene er, hvorfor ikke også Apples iOS-styresystem, som ligger på iPhone-telefoner og iPad-tavlecomputere, bliver set efter i sømmene.

»En af de klare forskelle på Android og iOS er, at Apple ikke licenserer sit styresystem ud. Det er ret enkelt: Vi skal stoppe den praksis, som er skadelig for innovationen og konkurrencen, og vi har fundet beviser for, at det er foregået i nogen tid,« sagde Margrethe Vestager.

Google købte Android, der er en særlig udgave af Linux-styresystemet, i 2005 og har siden videreudviklet og udbredt det. I oktober 2008 kom den første telefon med Android som styresystem, HTC Dream.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen