Berlingske Business
17:03Mærsk var lyspunktet i rød C20-dag

Russiske hackere stjal NSA-data om cyberforsvar

pix-NSA
Adgangen til hemmelighederne i den amerikanske efterretningstjeneste NSA (National Security Agency) - her hovedkvartereret i Fort Meade - er tilsyneladende ikke længere så begrænset. Arkivfoto: Jim Lo Scalzo, EPA/Scanpix Foto:

Det alvorligste brud på sikkerheden i flere år har gjort det muligt for Rusland at omgå den amerikanske efterretningstjenestes overvågning og har givet indblik i det amerikanske cyberforsvar.

Mængden af alvorlige hackerangreb mod USA fortsætter. Russiske hackere er tilsyneladende trængt ind og har stjålet data fra den omstridte efterretningstjeneste NSA, så de nu ved, hvordan de kan undgå NSAs overvågning og lettere infiltrere amerikanske computernet.

Hackerangrebet er ifølge den amerikanske finansavis Wall Street Journal det alvorligste i mange år, vurderer eksperter.

Tog hemmelige dokumenter med hjem

Hackere, som arbejder for den russiske regering, har stjålet oplysninger om, hvordan USA går til cyberangreb mod udenlandske computernetværk og selv forsvarer sig. Det stjålne materiale rummer også de computerkoder, som NSA bruger til at udspionere folk med.

Ifølge avisens oplysninger er oplysningerne sluppet ud, fordi en ansat i NSA lagde de højtklassificerede oplysninger på sin hjemmecomputer. Her har hackerne fået øje på filerne, fordi den ansatte bruger det populære, russiske antivirusprogram fra Kaspersky Lab. Det er første gang, at Kasperskys software er blevet udnyttet af russiske hackere til at spionere mod den amerikanske regering.

Antivirussoftware løber alle filer på en computer eller telefon igennem i jagten på ondsindet programmeringskode og sammenligner sine fund med en slags masterliste, som softwareselskabet fører. Dermed får softwareselskabet ifølge en tidligere ansat i NSAs elitehackergruppe en liste over, hvad der reelt ligger på computeren eller telefonen.

pix-Hacker

Kan slippe uden om spærringerne

Hændelsen er sket i 2015 men er først nu kommet frem. De stjålne oplysninger gør det muligt for hackerne at beskytte sig mod NSAs overvågning, men samtidig kan de se, hvordan de selv kan slippe uden om de sikringsmekanismer, som efterretningstjenesten har sat op i USA og andre lande, som NSA samarbejder med.

Kaspersky Lab er gennem de seneste måneder blevet beskyldt for at være styret af den russiske regering, og den amerikanske regering har bedt myndighederne i USA om at skille sig af med softwaren, som i internationale IT-sikkerhedsmålinger i årevis har fået topkarakter for at finde og uskadeliggøre computervira og spærre for hackerangreb. Kasperskys software har tidligere været godkendt til brug i bl.a. flåden, luftvåbenet og hæren samt i bl.a. det amerikanske sikkerhedsministerium men aldrig på NSA-arbejdspladser.

Kaspersky Lab benægter at være blevet infiltreret af Putin-styret.

NSA ønsker ikke at kommentere Wall Street Journals oplysninger, og Kaspersky Lab oplyser, at selskabet ikke er blevet informeret om eller har fået forelagt nogen beviser på, at softwaren har været udnyttet i den nye sag.

pix-Nordkorea

NSA-software blev brugt til Wannacry og Goldeneye

NSA har været i søgelyset, siden den tidligere ansatte Edvard Snowden i 2013 afslørede den massive, amerikanske overvågning og aflytning af blandt andet en række af verdens største teknologiselskaber, hvis produkter bruges over hele verden.

Siden blev NSA selv hacket, og en række af efterretningstjenestens egenudviklede softwarevåben til cyberangreb blev stjålet og siden lækket på nettet, hvor de bl.a. har været brugt i forbindelse med årets to største virusangreb, Wannacry og siden Goldeneye - sidstnævnte lagde den danske rederikoncern, Mærsk, ned i over en uge.

Sidste år blev en NSA-ansat anholdt for at have fjernet store mængder af klassificeret materiale fra NSAs hovedkontor og opbevaret det hjemme. Han mentes dog ikke at have delt dem og nægtede sig skyldig i at have stjålet fortroligtstemplet materiale.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen