Berlingske Business
17:42

Rivaler finder sammen for at undgå ny KMD-skandale

pix-Kontanthjælp
Det nye, moderniserede IT-system, som kommunerne bl.a. skal bruge til at udbetale kontanthjælp med, er blevet forsinket, men leverandøren løser situationen helt anderledes end udskældte KMD, der endte i et kæmpe, offentligt slagsmål på grund af sine forsinkelser med andre kommunale IT-systemer. Arkivfotos: Thomas Lekfeldt, Scanpix, og KMD

Ny forsinkelse af kommunale IT-systemer afværges men koster dansk IT-koncern 50 millioner kroner i erstatning og fyring af 26 medarbejdere.

Endnu en stor forsinkelse af nye, kommunale IT-systemer er blevet afværget, efter at to rivaliserende IT-selskaber er gået sammen om at få opgaven løst til tiden. Det kommer til at koste selskabet, der vandt ordren, op mod 50 millioner kroner, og 26 medarbejdere afskediges.

Det er den danske IT-koncern EG, som for at kunne nå i mål med det nye 300 millioner kroner dyre IT-system, der blandt andet håndterer kontanthjælpen, har indgået aftale med sin konkurrent, Netcompany, der nu skal levere en del af det nye system for at gøre det hurtigere færdigt. EG har samtidig indvilliget i at betale en kompensation til kommunerne på op til 50 millioner kroner på grund af forsinkelsen.

Direktør: Den bedste måde at nå i mål på

Dermed sikrer de to IT-kæmper sig sammen mod en gentagelse af det offentlige slagsmål, som det tidligere kommunalt ejede IT-selskab KMD landede i oven på gentagne og massive forsinkelser med at kunne levere andre IT-systemer, som KMD havde genvundet udbuddet af, til kommunerne. KMD var faretruende nær en fyreseddel på grund af samarbejdsvanskeligheder og milliardstore ekstraomkostninger men fik til sidst forhandlet sig til en - i det mindste foreløbig - fortsættelse af kontrakten.

EG måtte onsdag morgen som følge af samarbejdsaftalen afskedige 26 medarbejdere, som hidtil har arbejdet med de dele af kontrakten, som Netcompany nu overtager ansvaret for.

»På baggrund af forsinkelsen har vi vurderet, at den bedste måde at nå i mål med den indgåede aftale er at inddrage en underleverandør, Netcompany, som har et standardsystem. Vi står stærkere sammen med Netcompany, så vi når i mål med monopolbruddet. Det er den bedste konstellation, for det vigtigste for os er at sikre leverancen, og Kombits forventning er, at dele af løsningen er klar til kommunerne sidst i 2018,« forklarer administrerende direktør i EG, Mikkel Bardram, til Berlingske med henvisning til kommunernes fælles IT-selskab, Kombit, som har opgaven at få nye, moderne IT-systemer skiftet ind så snart som muligt.

Kommunal

50 millioner kroner i erstatning

Mikkel Bardram, der tiltrådte jobbet 1. november 2016, måtte onsdag afskedige 26 fastansatte medarbejdere, mens andre otte ansatte er blevet omplaceret i EG-koncernen, som alene i år har ansat 150 nye medarbejdere.

»Det er os, der har taget initiativ til samarbejdet med Netcompany. Det handler om at gøre det bedste for kunden, og Netcompany har kompetencen og standardapplikationen i stedet for, at vi fortsætter med at opbygge vores egen applikation fra bunden. Det er vigtigt og naturligt for os at sikre et godt samarbejde fremover og en god dialog med fokus på at nå i mål. Derfor har vi gjort situationen op og betaler nu en erstatning på op til 50 millioner kroner, fordi det ikke vil være muligt at indhente forsinkelsen, og binder dermed en sløjfe på sagen. Det er også et incitament til, at vi leverer efter planen - og det vil lykkes. For os er det en naturlig måde at arbejde på, at vi har en dialog, så det var ikke så svært at tage den beslutning,« siger Mikkel Bardram.

Kontakten til Netcompany blev indledt for få måneder siden og faldt hurtigt på plads.

»Der er tale om et stort IT-projekt for os, og vi vil gerne sikre, at vi fortsat er en stor spiller på det offentlige marked. Derfor er det også en signifikant investering, som så ikke bliver en profitabel investering, men som vi har investeret kraftigt i over de seneste år. Vi er glade for, at vi stadig kan fortsætte med projektet,« siger Mikkel Bardram.

Kommunal

Anerkendelse fra kommunerne

Fire store systemer er i øjeblikket ved at blive gjort færdige, så kommunerne endegyldigt kan slukke for de årtier gamle KMD-udviklede IT-systemer, som gerne skal sendes på pension så snart som muligt. Dels er de forældede, dels betaler kommunerne store månedlige beløb til KMD for fortsat at have dem kørende.

De 98 kommuner ejede frem til 2008 KMD som deres fælles IT-leverandør men oprettede i stedet selskabet Kombit, som skal sikre, at IT-monopolet i kommunerne brydes. Kombit styrer derfor udbuddet og indførelsen af nye, moderne IT-systemer, som ikke er afhængige af bestemte leverandører.

»I Kombit vil vi gerne kvittere for, at EG påtager sig ansvaret for forsinkelserne. Vi har stor respekt for deres pragmatiske tilgang, hvilket vidner om en ansvarsfuld leverandør, der vægter deres leverancer til landets kommuner højt. Vi ser samarbejdet som et konstruktivt eksempel på, hvordan to IT-leverandører benytter hinandens kompetencer bedst muligt til gavn for landets kommuner,« siger kommunikationschef i Kombit, Mikkel Tang Hedegaard, til Berlingske.

Kombit orienterede ved middagstid landets kommuner om den nye udvikling.

Nye systemer klar i år og næste år

Status på de fire udbud er, at KMD er færdig med Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD) i marts 2018, og at KMDs anden vundne opgave, de helt grundlæggende Støttesystemer (STS), kan testes fra oktober 2017. Netcompanys opgave med overblikssystemet Sags- og Partsoverblik (SAPA) kan rulles ud fra slutningen af 2017, mens Kommunenes Ydelsessystem (KY), som EG har ansvaret for, altså vil være klar i slutningen af 2018.

EG, som har hovedkontor i Ballerup vest for København, omsatte i 2016 for 2,04 milliarder kroner, og de omkring 2.000 ansatte præsterede et driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) på 257,8 millioner kroner.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen