Berlingske Business

Revisor skal granske Ateas fakturaer til Region Sjælland

09BUSJens-Stenbaek.jpg
Trods roderi med Region Sjællands indkøb af IT har regionsformand Jens Stenbæk fortsat tillid til regionens chef for Koncern IT. Foto: Claus Bech

Der er ikke overensstemmelse mellem de regninger, Atea har fremsendt til Region Sjælland, og regionens betalinger til IT-selskabet. Regionen hyrer nu revisor til at undersøge dette og andre uregelmæssigheder nærmere.

Der har langtfra været styr på tingene i Region Sjællands afdeling for IT-indkøb. Store ordrer er tilsyneladende placeret hos den altdominerende leverandør, bestikkelsesmistænkte Atea, uden om konkurrencereglerne, og der er heller ikke overensstemmelse mellem Ateas fakturaer og de betalinger, som Region Sjælland har registreret til IT-selskabet.

Dette fremgår alt sammen af en analyse fra det respekterede konsulentfirma Rambøll, som regionen offentliggjorde sent onsdag aften. Rambøll anbefaler blandt andet, at Region Sjælland hyrer en revisor til at gennemgå Ateas fakturaer og sammenholde dem med de betalinger, som regionen har registreret.

Rod i regnskaberne

Og det har Region Sjællands forretningsudvalg nu besluttet at gøre, selv om Atea i rapporten forsvarer sig med, at forskellen i fakturabeløb og faktiske betalinger skyldes, at regionen har foretaget betalinger af allerede annullerede fakturaer, og at fakturaer konteret direkte på Ateas finanskonti ikke er medtaget i fakturaoversigten fra Atea.

Men Rambølls analyse afslører også andre artige ting om regionens rodede forhold og om Atea, der med IT-leverancer for over 347 millioner kroner siden begyndelsen af 2013 og frem til sommeren 2015 suverænt har været Region Sjællands største IT-leverandør. De seks øvrige største leverandører har tilsammen »kun« leveret for 140 millioner kroner, og nummer to, tre og fire har hver især kun fået solgt for godt 30 millioner kroner.

Rambøll har analyseret sig frem til, at Region Sjælland ikke har sendt indkøb for mindst 132 millioner kroner i konkurrence­udbud efter reglerne. Det svarer til 67 procent af det samlede køb på i alt 160 fakturaer, som Rambøll har gennemgået. Blandt de 160 fakturaer er de 20 største ordrer fra Atea.

Læger kan komme i strid med loven

Merudgift for skatteyderne

Regionen Sjællands formand, Jens Stenbæk (V), kalder Rambølls afsløringer alvorlige:

»Umiddelbart kunne det se ud, som om der indkøbt IT-udstyr uden, at der har været et anerkendt grundlag at indkøbe på. Det er alvorlige ting, der ligger i den her rapport, hvis de er rigtige. Derfor skal det belyses nærmere,« siger han.

Rambøll har også undersøgt, om det har kostet skatteyderne i regionen penge, at store dele af IT-indkøbene ikke har været udsat for konkurence. Og Rambølls svar er, at det har det. Over 30 procent af IT-produkter indkøbt i 2014 og 2015 har regionen købt for dyrt.

Dertil kommer, at det for andre 20 procent gælder, at Rambøll enten ikke har kunnet finde ud, hvad den betalte pris egentlig var – eller ikke har kunnet fastslå, om Region Sjællands indkøb er sket til de rette priser. 46 procent af indkøbene er dog foretaget til konkurrencedygtige priser, konkluderer konsulentfirmaet.

Til trods for det tilsyneladende roderi i Region Sjællands IT-indkøb har Jens Stenbæk fortsat tiltro til chefen for Koncern IT, Per Buchwaldt: »Det er for tidligt at konkludere på baggrund af Rambølls rapport, som rejser flere spørgsmål, end den giver svar,« siger regionsformanden.

aaa

Revisoropgaven skal i udbud

Regionen har endnu ikke valgt den revisor, som skal stå for undersøgelsen – for opgaven skal først i udbud!

»Den proces tager nok et par uger,« siger Jens Stenbæk, som ikke tør gætte på, hvornår revisionsrapporten er færdig.

Bestikkelsessagen tog for alvor fart 9. juni, da politiet ransagede en stribe private adresser og virksomheder på Sjælland. 13 personer er sigtet for at have medvirket i bestikkelsessagen, der trækker tråde helt op til toppen af Rigspolitiet, til Region Sjælland og to IT-firmaer.

Der er tidligere blevet nævnt beløb, der placerer sagen som danmarkshistoriens største bestikkelsessag. Mistanken er, at medarbejdere i Atea har bestukket ansatte i Region Sjælland med rejser, hotelophold, penge og sponsorater mod at få insider-viden om de udbud, regionen havde på IT-området.

Atea meddeler via sin PR-konsulent, Finn Morsing, at selskabets administrerende direktør, Morten Felding, ingen kommentarer har.

30BUSBusiness-konference-Co.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen