Berlingske Business

Regionsdirektør sendt hjem efter bestikkelsessag

Administrerende direktør Jens Andersen, Region Sjælland, er blevt fritstillet 9. marts 2016 på grund af rod med IT-køb.
Adm. direktør Jens Andersen, Region Sjælland, er blevt fritstillet 9. marts 2016 på grund af rod med IT-køb. Foto:

Bestikkelse i Region Sjællands it-afdeling betyder, at regionens øverste chef må forlade jobbet.

Politikerne i Region Sjælland har mistet tilliden til regionens øverste ledelse og har derfor besluttet at fritstille regionens øverste chef, administrerende direktør Jens Andersen.

Det bekræfter næstformand i regionsrådet Peter Jacobsen (DF) over for sn.dk.

Fritstillingen sker efter afsløringen af, at ansatte i regionens it-afdeling hvert år i december sørgede for at tømme afdelingens budget ved at forudbestille varer hos it-firmaet Atea.

Varer, som man i langt de fleste tilfælde ikke med sikkerhed kan sige, om regionen har fået. De er nemlig hverken blevet registreret, bogført eller afstemt som forudfaktureret.

- Det her har været så graverende, at vi har været nødt til at reagere. Det er nærliggende, at den øverst ansvarlige for tingene må tage sin del af ansvaret. Tilliden mellem administration og ledelse er væk, siger Peter Jacobsen til sn.dk.

Det er revisionsfirmaet PwC, der har fået til opgave at undersøge bestikkelsessagen i regionen. I undersøgelsen kan man ifølge sn.dk læse, hvordan en lille gruppe ansatte forudbestilte eller forudfakturerede for 150 millioner kroner i årene 2012, 2013 og 2014.

Det er sket, uden at hverken regionens ledelse eller regionens revisionsfirma BDO har kontrolleret, om tingene var i orden.

Ifølge flere eksperter må man i landets regioner ikke forudfakturere varer. Og slet ikke, hvis politikerne i Region Sjælland ikke har sagt god for det.

- Man må simpelthen ikke afholde udgifter, uden at de er bevilgede. I nogle tilfælde kan det jo ikke undgås, at man er nødt til at forudbestille ting til det kommende år.
- Men man skal have det bevilget, og det skal fremgå af regnskabet for indeværende år eller det næste, siger Per Nikolaj Bukh, professor i offentlig forvaltning på Aalborg Universitet, til sn.dk.

Hvorvidt sagen får konsekvenser for andre i regionens administration, ønsker næstformanden i regionsrådet, Peter Jacobsen, ikke at svare på.

/ritzau/

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen