Berlingske Business
17:16

Regionschef bad Atea om luksustur til Asien, men endte i Dubai

aaa
Fem af de tiltalte i bestikkelsessagen overnattede seks nætter på det femstjernede Dubai-hotel Jumeirah Mina A'Salam. Hotelregningen for de fem løb op i 162.048 kr., kom det frem i retten torsdag. Foto:

IT-chefen i Region Sjælland lagde ikke skjul på, at han gerne ville have luksus, da han opfordrede tidligere Atea-chefer til en »inspirationstur«.

Planlægningen af den meget omtalte rejse til Dubai, som fem af de tiltalte i bestikkelsessagen deltog i, begyndte næsten et helt år før, at turen fandt sted i november 2014.

Det kom frem i retten i Glostrup torsdag, da sagen mod de otte tiltalte i sagen om bestikkelse igen var på programmet.

Idéen til rejsen opstod, da daværende koncernchef i Atea, Claus Hougesen, i en julehilsen til daværende IT-chef i Region Sjælland, René Clausen, spurgte om ikke de skulle »overveje noget spændende i 2014?«

Morten Felding, der blev direktør i Atea Danmark

Den var René Clausen hurtig til at gribe, fremgik det af de mails, som specialanklager Jørn Thostrup fremlagde. René Clausen svarede Hougesen:

»Inspirationsture er altid vellkome. (…) Jeg har jo aldrig været i Østen, så hvis der noget at se derude, så kunne det godt være en mulighed. For eksempel luksushoteller, gode restauranter, gode vinde og fanstatisk spa/massage.«

Og derfra tog planlægningen af en rejse fart. René Clausen drømte om en tur til Macau, som er Asiens svar på Las Vegas, og Hong Kong med et stop i Dubai.

28BUS20171027-143704-1-1712.jpg

En anden af turens deltagere, tidligere IT-direktør i først Region Sjælland siden Rigspolitiet, Michael Steen Hansen, gjorde dog Clausen opmærksom på, at »Asien er stor«, så måske derfor endte det med en tur til Dubai.

René Clausen skriver i en mail i begyndelsen af februar 2014  til Claus Hougesen:

»Så vi kunne jo »nøjes« med Dubai/Abu Dhabi og tage til formel 1. Jeg er så fuld af gode ideer, bare synd at de er så dyre.«

Specialanklager Jørn Thostrup fra Bagmandspolitiet

Selv om René Clausen måtte »nøjes« med Dubai, rokkede det dog ikke ved konceptet om en luksustur.

Tidligere Atea-direktør, Peter Trans, som også deltog i turen og dermed er blandt de tiltalte bad René Clausen om at lægge »en grov plan, og så skal Carsten Ritzau og jeg nok få det bestilt.«

Carsten Ritzau er tidligere salgsdirektør i Atea og deltog også i rejsen og er dermed blandt til tiltalte.

Onsdag - Bestikkelse

René Clausen svarede Peter Trans, at det var sket og tilføjede så:

»Jeg har lige bestilt 22 dages krydstogt, så jeg kan komme i æde form.«

Det, han skulle i form til i Dubai, var blandt andet den luksuriøse overnatning på det femstjernede hotel Jumeirah Mina A'Salam, som ligger nær stranden og det verdensberømte syvstjernede hotel, Burj al-Arab.

Af hotelbookingen, som blev fremlagt i retten, fremgik det, at værelsesprisen var cirka 5000 kr. pr. nat.

Hotelregningen for de fem deltagere endte på 162.048 kr. i alt.

Flyrejsen var også til den luksuriøse side. De fem fløj med Emirates på business class fra København til Dubai og betalte 18.000 kr. pr. billet.

Flere af rejsebilagene blev torsdag vist på storskærme i retten, hvor man kunne forvisse sig om, at de fem deltagere kom på den tur for ”livsnydere”, som René Clausen skrev om til den tidligere Atea-boss, Claus Hougesen, i en mail, mens turen endnu kun var i den tidlige planlægningsfase.

Ifølge politiet spiste dem fem for mere end 80.000 kr., mens de var i Dubai fra 19. november til 25. november 2014.

Eksempelvis var de fem på restaurant Atmosphere, som er beliggende på 122. etage i Burj Khalifa, der er verdens højeste bygning. Her spiste de for mere end 15.000 kr og drak blandt champagnen Ruinart Rosé til mere end 2.000 kr. pr. flaske.

Samlet løb rejsen ifølge politet op i samlet 344.795 kr ex moms) og 408.885 kr. inkl moms.)

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen