Berlingske Business
11:11Byggeri af Danmarks største havmøllepark sættes i gang

Prishop på mobilpriser undersøges: Skal du have penge tilbage

pix-Roaming
De fleste danske mobilabonnenter skal nu betale mere for deres mobilabonnement, men hvis det sker som følge af EUs afskaffelse af roaming, er det faktisk ulovligt - og det ser myndighederne nu på. Arkivfoto: Philippe Huguen, Scanpix Foto:

Flere teleselskabers prisstigninger i forbindelse med afskaffelsen af roaming 15. juni granskes i Energistyrelsen, der har bedt om en forklaring. Hvis prisstigningerne erklæres ulovlige, skal kunderne have penge tilbage.

Flere danske mobilselskaber får nu undersøgt, om deres prisstigninger i forbindelse med EUs afskaffelse af det forhadte roaminggebyr er lovligt.

Energistyrelsen, som er øverste telemyndighed herhjemme, har på baggrund af klager og egne undersøgelser kontaktet 18 af de 69 mobilselskaber, som arbejder i Danmark, til en nærmere granskning. Det sker, efter at det 15. juni blev forbudt at tage mere for at bruge tale, SMS, MMS og data i de øvrige endnu 27 EU-lande end hjemme i Danmark. Det medførte, at langt de fleste selskaber har sat prisen på mobilabonnementet op med typisk 10-20 kroner om måneden, for EU har nemlig ikke afskaffet det gebyr, som teleselskaberne internt afregner med hinanden til om hver forbrugt megabyte data. Derfor vil især nordiske og baltiske teleselskaber, hvis kunder har store mobilpakker, fortsat skulle afregne store summer med de sydlandske kollegaselskaber, når f.eks. danskerne rejser på ferie - nu med mobiltelefonen og computeren tændt hele tiden.

En god forklaring udbedes

»Vi har udvalgt de 18 selskaber på baggrund af deres markedsandel, af modtagne klager, af deres prispres på mobilmarkedet og nogle tilfældigt udvalgte. De første breve om en god forklaring blev sendt i sidste uge. Vi koncentrerer os ikke kun om de større selskaber, men de største selskaber er typisk dem, vi har modtaget flest klager over,« forklarer Jakob Juul, kontorchef i Energistyrelsen, til Berlingske.

På et tidspunkt modtog Energistyrelsen tre klager om dagen, men det var, inden de nye regler trådte i kraft, og ikke alle klager var tilstrækkeligt detaljerede med de fornødne oplysninger. Styrelsen har dog også selv fulgt grundigt med, efterhånden som teleselskaberne annoncerede deres nye eller opdaterede abonnementer.

Er der nogen, som I på baggrund af jeres undersøgelser mener at have overtrådt reglerne?

»Ja, der er nogen, og der er også nogen, som vi har en klar fornemmelse af udfordrer os, fordi vi tidligere har haft en dialog med dem på baggrund af, hvad der står på deres hjemmeside. Det gælder også blandt de store selskaber. De selskaber, hvor vi har bedt om yderligere oplysninger, får typisk to uger til at svare,« siger Jakob Juul.

pix-Roaming

Afgørelser efter sommerferien

Energistyrelsen har fokus på, om priserne er blevet sat op med begrundelsen, at EU kræver, at man skal kunne bruge især af sit dataabonnement i udlandet uden at skulle betale ekstra som hidtil. Hvis der er opkrævet for meget for et abonnement med roaming, som er identisk med et abonnement, der kun virker i Danmark, er det nemlig ulovligt, og hvis det er sket, vil teleselskabet skulle betale pengene tilbage til kunderne.

Hvis styrelsen finder grund til at kræve pengene retur, skal et sådant påbud først sendes i partshøring.

Er det realistisk, at I kan træffe afgørelser i sagerne efter sommerferien?

»Ja, det er ikke helt galt,« siger Jakob Juul.

Hvis et teleselskab får et påbud, som f.eks. kan betyde, at selskabet skal betale penge retur til kunderne og ændre abonnementerne, vil Energistyrelsen lægge sin afgørelse på nettet, så alle kan orientere sig. Får man ikke sine penge automatisk, skal man derefter klage til Teleankenævnet.

pix-Besked

To teleselskaber har søgt om dispensation

EU-Kommissionens repræsentationschef i Danmark, Stina Soewarta, skrev i en kronik i Berlingske Business 16. juni, at »kunder i nogle teleselskaber har modtaget meddeleler om prisstigninger eller omlægning af deres mobilabonnement 'på grund af de nye EU-roamingregler'«.

»Kommissionen bestrider ikke teleselskabernes ret til at tilpasse deres forretningsmodel og deres priser: Det, vi beklager, er, at man lægger skylden for prisstigninger på indførelse af roaming til hjemmetakst,« skrev hun.

To teleselskaber - det ene Plenti, det andet endnu unavngivent - har ansøgt om dispensation fra EUs nye roamingregler. Hvornår deres ansøgninger afgøres i Energistyrelsen, afhænger af, hvornår de leverer de ekstra oplysninger, som styrelsen mangler.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen