Berlingske Business

Politisk slagsmål om at stække NSA

pix-BND
Mens amerikanske politikere drøfter opstramninger af efterretningstjenesten NSAs omfattende overvågning og spionage, er chefen for den tyske efterretningstjeneste BND, Gerhard Schindler, i denne uge indkaldt til høring med det tyske parlaments undersøgelseskommission. BND beskyldes for at bistå NSA med at spionere mod europæiske selskaber og politikere. Foto. Gregor Fischer, EPA/Scanpix Foto:

Omstridt overvågningslov udløber 1. juni, og der er intern strid om en opstramning. I Danmark skal Folketinget snart afgøre, om Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste får udvidet adgang til tele- og internetudbydere.

I USA pågår det politiske slagsmål om at stække den skandaleramte efterretningstjeneste NSAs magt. Republikanerne i det amerikanske senat lægger nu op til midlertidigt at forlænge den omstridte og kritiserede overvågningslov i USA med to måneder, men opbakningen internt i partiet smuldrer, samtidig med at uret tikker.

Repræsentanternes Hus vedtog i sidste uge med overvældende flertal at sige ja til en opstramning af »USA Freedom Act«-loven, således at der nu skal foreligge en dommerkendelse, når NSA og forbundspolitiet FBI ønsker at overvåge amerikanerne. Ændringerne sætter en stopper for den masseovervågning, som hidtil har fundet sted, og som har været uden kontrol, men den berører ikke NSAs omfattende, internationale overvågning.

Domstol: Det var ulovligt

Dommerne i 2nd U.S. Circuit Court of Appeals slog tidligere i maj fast, at masseindsamlingen og dermed overvågningen af millioner af telefonopkald var ulovlig, fordi den amerikanske kongres ikke har givet tilladelse til den. Den såkaldte »Section 215«, som handler om forbundspolitiet FBIs muligheder for at indsamlede forretningsoplysninger, kan ikke - modsat af, hvad både tidligere præsident George W. Bushs og nuværende præsident Barack Obamas regeringer har hævdet - tolkes som en tilladelse til, at NSA indsamler »svimlende« mængder af teledata, lyder rettens afgørelse.

I Det Hvide Hus har præsident Barack Obama opfordret den anden del af det politiske system, Senatet, til også at nikke ja til begrænsningerne, men den republikanske flertalsleder af Senatet, Mitch McConnell, ønsker at forlænge loven, der udløber 1. juni, og som dermed automatisk vil sætte en stopper for alle hidtil godkendte beføjelser til efterretningstjenesterne fra midnat den 31. maj.

Senatet ventes fredag at stemme om sagen, for Repræsentanternes Hus holder nu fri og er tidligst tilbage den 1. juni klokken 9 om morgenen, hvorfor den samlede kongres ikke vil kunne forlænge »Section 215«.

Internt republikansk slagsmål

Først ville McConnell forlænge loven til 2020, siden har han sagt, at han vil foreslå den forlænget i to måneder, så der bliver tid til yderligere forhandlinger. Men ifølge både amerikanske og britiske medier smuldrer opbakningen internt blandt republikanerne, og flere senatsmedlemmer tvivler på, om selv en to måneders forlængelse vil kunne samle flertal. Demokraterne mangler ifølge den britiske avis The Guardian kun støtte fra en håndfuld senatorer for at kunne nå de 60 nødvendige stemmer i Senatet.

Den republikanske leder i Repræsentanternes Hus, John Boehner, opfordrede Senatet til også at godkende opstramningen af lvoene.

»Repræsentanternes Hus har handlet. Nu er det tid til, at Senatet handler,« sagde han torsdag på en pressekonference.

Det Hvide Hus er bekymret for, at hele lovgivningen falder bort, hvis ikke senatorerne bakker op om de foreslåede opstramninger. Da vil NSA allerede i denne weekend skulle begynde at forberede sig på at standse sin masseindsamling for at undgå at overtræde loven.

Dansk lovforslag vil give adgang til tele- og IT-net

I Danmark skal Folketinget i begyndelsen af juni behandle forsvarsminister Nicolai Wammens (S) ændringer til den såkaldte »Lov om net- og informationssikkerhed«. Den vil give Center for Cybersikkerhed (CFCS) under Forsvarets Efterretningstjeneste øget adgang til data hos tele- og internetudbydere herhjemme. CFCS vil bl.a. - efter et varsel på mindst syv arbejdsdage - uden retskendelse få adgang til forretningslokaler hos både udbydere og samarbejdspartnere.

Loven skal træde i kraft 1. december 2015.

Dansk Industris brancheorganisation for IT og tele, ITEK, har sammen med Teleindustrien og IT-Branchen kritiseret loven.

»Lovudkastet lægger op til, at der fra myndighedernes side kan fastsættes meget detaljerede krav til selskaberne, uden at dette er specificeret eller afgrænset. Lovudkastet medfører høj grad af uforudsigelighed om, hvilke forpligtelser virksomhederne kan blive pålagt. Derudover skabes en uklarhed om, hvilke retssikkerhedsmæssige garantier teleudbyderne har, og der opstår risiko for, at danske virksomheder - især i tele- og kommunikationsindustrien - skal afholde væsentlige omkostninger og pålægges store administrative byrder,« siger chefkonsulent Christian Hannibal fra ITEK.

De tre organisationer opfordrer til, at Danmark ikke laver særregler men afventer lovgivning på området fra EU.

Advokater kritiserer hastehøring

Advokatrådet kritiserer, at lovgivningen hastes igennem, fordi høringen kun varer 13 dage, heraf otte hverdage.

»En sådan frist udelukker i realiteten en nærmere stillingtagen til de forslag, der er indeholdt i høringsmaterialet, hvorfor det må påregnes, at en række myndigheder og organisationer reelt ikke har mulighed for at udfylde den rolle som høringspart, som forudsættes i en almindelig, demokratisk proces,« skriver Advokatrådet i sit høringssvar, som også gør opmærksom på, at »det er imidlertid Advokatrådets erfaring, at de mest vidtgående tilsynsbeføjelser ofte ender med at blive udgangspunktet i stedet for undtagelsen, hvorfor man bør være yderst tilbageholdende med at indføre ordninger som den foreslåede«.

Datatilsynet »forudsætter generelt, at eventuelle behandlinger af personoplysninger, som vil ske som følge af lovforslagets bestemmelser, vil ske inden for rammerne af persondataloven«, skriver tilsynet. Det samme ønsker Rådet for Digital Sikkerhed præciseret. Rådet opfordrer samtidig til, »at det i den politiske debat om lovforslaget gøres til et omdrejningspunkt, at sikkerhed og frihed vægtes lige højt og skaber grundlaget for såvel vision som fundament for etableringen af en robust IKT-infrastruktur (IT- og teleinfrastruktur, red.) i Danmark«.

Center for Cybersikkerhed: Væsentlig styrkelse

Center for Cybersikkerhed, som blev oprettet i 2012 som ny, national IT-sikkerhedsmyndighed, mener selv, at Danmark sikres bedre med de nye regler.

»Lovforslaget vil indebære en væsentlig styrkelse af informationssikkerheden i telesektoren, og der er særlig fokus på en helt særlig problemstilling, som opstår, når de danske teleselskaber lader nye leverandører overtage driften af deres telenet. Det skaber nemlig en risiko for, at adgangen til telenettet udnyttes til spionage og i værste fald også sabotage. Med forslaget til en kommende net- og informationssikkerhedslov lægges der op til en yderligere styrkelse af sikkerheden, ligesom de centrale sikkerhedskrav vil komme til at gælde for alle teleselskaber,« skriver centeret i en pressemeddelelse.

Læs mere: »Forslag til lov om net- og informationssikkerhed« (PDF)
http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/lovforslag/L201/20141_L201_som_fremsat.pdf

Se høringssvarene på Høringsportalen (PDF)
http://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/51503

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen