Berlingske Business

PointStar på vej i rigtig retning

PointStar A/S i Sønderborg venter inden årets udgang at have det lille, elektroniske kompas, INSensE, på markedet

til en pris på ca. 300 dollar.


INSensE er med sin indbyggede software i modsætning til et almindeligt kompas uafhængig

af, om det vender vandret.


Med det lille apparat i hånden kan brugeren orientere sig tredimensionelt, og for bilister

kan det håndholdte redskab finde vej og ønskede mål, når bilen forlades.


- Vi har for tiden INSensE

til test hos et par af de førende mobiltelefonproducenter, og deres tilbagemeldinger giver os grund til at tro, at vi har et

unikt produkt.


- De kan som softwareproducenter bruge vores hardware til at bygge ind som navigeringsmodul i deres produkter,

siger adm. direktør Hans Pedersen, PointStar.


Udviklingsfirmaet med ni medarbejdere har i den forløbne uge været

i Bruxelles for at præsentere mulighederne i INSensE. I samarbejde med et italiensk universitet i Genova og partnere i flere

lande har PointStar fået 1,7 mio. kr. i EU-støtte til det fortsatte udviklingsarbejde.


PointStar har gjort brug

af Mads Clausen Instituttet ved Syddansk Universitet og andre private og offentlige kræfter med særlige ekspertiser.


En

af de store udfordringer er at omsætte fysik og matematik til software, så det lille kompas får de unikke egenskaber,

hvor det kan bestemme retningen, uanset hvordan det vendes. Det kan kombineres med de Point of Interest-databaser, POI, som adskillige

udbydere har på markedet i forvejen.


POI gør det muligt for brugeren, uanset om det er en bilist eller en turist,

at finde frem til en bygning, en tankstation eller den nærmeste iskiosk.


Ved demonstrationen i Bruxelles blev Haderslev

brugt som udgangspunkt, idet der findes en god POI-database over byen.


- Vi ser tre muligheder for at sælge INSensE: På

licensbasis til andre producenters systemer, som modul til at indgå i andre produkter og som et færdigt produkt med tilhørende

softwarepakke til slutbrugere. Vi kan først senere afgøre, hvordan vægten bliver mellem de tre niveauer, siger

Hans Pedersen



Produktion i Stilling

Den egentlige produktion vil blive lagt hos ETK Elektronik A/S i Stilling ved Skanderborg,

som har specialiseret sig i underleverancer til små og mellemstore virksomheder.


Hvor travlt ETK får med PointStar-ordrer,

tør Hans Pedersen ikke vurdere endnu. ETK producerer i forvejen 0-serien til et andet af PointStars udviklingsprojekter, Roadio,

en styringsboks der leder lyden fra mobiltelefoner og andre lydkilder igennem bilens højttaler-anlæg.


INSensE har

været under intensiv udvikling i et par år, og ideen til produktet med den ekstreme stedsans er endnu ældre.


PointStar

har dog tålmodige investorer, og projektet følger tidsplanen. Ejerne er Innovationsselskabet Fyn A/S, CapitalNet A/S

i Aabenraa og en række fremtrædende sønderjyske erhvervsfolk.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen