Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Playstation 4 runder 70 mio., og Sony sætter sig på VR-brillerne

pix-Sony
Sony har for alvor sat sig på spillekonsoltronen. Playstation 4 storsælger, og salget af VR-brillerne følger med, selv om markedet som sådan stadig ikke har taget af, som mange troede. Arkivfoto: Christopher Jue, EPA/Scanpix Foto:

Den japanske elektronikgigant har haft et forrygende førjulesalg verden over og sidder nu solidt på spiltronen.

Sonys Playstation 4-konsol sætter alle rivalerne sikkert på plads og har nu rundet 70,6 millioner solgte eksemplarer. Samtidig sætter den japanske teknologigigant sig på toppen af et stadig ikke ret livligt marked for VR-briller.

Opgjort pr. 3. december har Sony solgt i alt 70,6 millioner Playstation 4, siden spillekonsollen kom på markedet i 2013. Dermed ligger Sony langt foran Microsofts Xbox og holder også Nintendos ellers særdeles populære Switch på passende afstand.

Black Friday gav Sony ny rekord

Samtidig er der indtil nu solgt over 617,8 millioner spil til PS4 i butikker verden over, heriblandt de spil, som kan hentes fra den særlige Playstation Store, som spillekonsollerne over nettet kan kobles til.

»Vi havde en fantastisk Black Friday,« siger Eric Lempel, der er ansvarlig for Playstation Network i Sony Interactive Entertainment til den britiske finansavis Financial Times.

Sony skar omkring 700 kroner af prisetiketten på Playstation 4 til Black Friday, som er amerikanernes - og delvis også danskernes - helt store juleindkøbsdag og holdes sidst i november. Det gjorde, at Playstation-salget blev det største i dens 23-årige historie.

For hver to Playstation, der blev solgt, solgte Microsoft en Xbox, anslår analytiker Michael Pachter fra Wedbush Securities over for avisen.

pix-Xbox One X

VR-briller er ikke blevet så stort - men Sony fører

Playstation 4-salget trækker samtidig salget af VR-briller til den virtuelle virkelighed (»virtual reality«) med sig op. Der er en del andre spillere på VR-brillemarkedet, men Sony har vundet gode markedsandele på at have udstyr, som de umiddelbart passer til, samtidig med at Sony har holdt prisen nede på et konkurrencedueligt plan.

HTC, Facebook Oculus, Samsung, Google og andre har deres tilsvarende bud på VR-briller - Facebook brugte alene to milliarder i 2014 på at købe VR-selskabet Oculus -, men Sony har nu solgt over to millioner Playstation VR- briller, som så igen trækker salg af spil, der er lavet til at kunne bevæge sig rundt i gennem brillerne, med op. 12,2 millioner styk har de nu 150 spiltitler kastet af sig.

VR-brillerne gør det muligt at bevæge sig rundt i de spil, som kører foran ens øjne og dækker hele synsfeltet. Takket være bevægelsessensorer opfatter brillerne, i hvilken retning man kikker og bevæger hovedet, og på den måde kan man gå rundt i spilverdenen, gribe ting og sager i den og være en aktiv deltager i spillene.

pix-Playstation 4

Nintendo på vej tilbage

Den første Playstation kom på markedet i 1994. I mange år har Nintendo med sin Wii, Microsoft med sin Xbox og Sony med sin Playstation udkæmpet en brav kamp om kunderne. Nintendo tog et ordentligt dyk og er først i år kommet op igen med den nyskabende Switch, der både fungerer sammen med et fjernsyn derhjemme og kan tages med på farten.

Microsoft og Sony har undervejs lavet opdateringer til deres spillekonsoller og på den måde bevaret et konstant salg.

Playstation er den absolut mest udbredte spillekonsol i Danmark.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen