Berlingske Business
17:46Tak for i dag

Piratfilm og gratis serier er stadig guf for de unge

reklame, tv, film, fjernsyn -
Blandt de unge i alderen 18 til 29 år streamer hver tredje ofte eller af og til film eller serier ulovligt på internettet. Arkivfoto Free/Colourbox.com

Selvom lovlige tjenester som Netflix vinder frem, ser mange danskere tv-serier og film ulovligt på nettet.

Langt fra alle kan stå for fristelsen, hvis de kan få fingrene i en spritny biograffilm eller tv-serie helt uden beregning.

En opgørelse fra revisionsfirmaet Deloitte viser således, at hver sjette dansker ofte eller af og til bruger ulovlige tjenester på nettet til at streame tv, tv-serier eller film.

SAMSUNGUHD - 20160902222109363

Blandt de unge i alderen 18 år til 29 år er den ulovlige streaming mere udbredt. Her er det hver tredje, der henter spillefilm eller serier fra lyssky tjenester.

Ifølge medieanalytiker Claus Bülow Christensen fra Zibra Digital Media Group er de unge overrepræsenteret blandt brugerne af piratfilm og -tv, fordi deres købekraft generelt er mindre end ældre danskere.

Desuden har de formentligt færre moralske skrubler og mere teknisk snilde.

»Men man skal være opmærksom på, at det ofte er folk, der i forvejen bruger penge på at gå i biografen eller har et abonnement hos Netflix eller HBO, som kan finde på at hente noget ulovligt på nettet,« siger Claus Bülow Christensen.

pix-Streaming

Han har i anden sammenhæng undersøgt folks brug af ulovlige streamingtjenester. Og selvom lovlige tjenester som netop amerikanske Netflix og HBO får flere brugere, forventer han, at ulovlig streaming fortsætter.

»Med bare en lille smule motivation til at hente materiale ulovligt kan man lynhurtigt på nettet finde opskrifter på, hvor og hvordan man gør. Eller så har man nogle venner eller venners venner, der gør det og kan vejlede,« siger Claus Bülow Christensen.

»Det ser totalt håbløst ud at komme ulovlig streaming til livs.«

pix-Amazon Echo

Claus Bülow Christensen opfordrer alligevel lovlige udbydere af film, serier og tv til at gøre det så enkelt, hurtigt og billigt som muligt at få adgang til deres produkter. På den måde kan de bedre konkurrere med pirattjenesterne og tiltrække seere.

»Når der er mange barrierer, øges tilbøjeligheden til at streame ulovligt,« siger han.

»Medieindustrien står over for store strukturelle udfordringer, der kræver, at man finder nye måder at gøre tingene. Det er for eksempel ikke optimalt at leje film ud til 40 kroner på nettet, blot fordi det var prisen i gamle dage i Blockbuster.«

Mange forbrugere gider ikke den form for udlejning, mener analytikeren. Ifølge Claus Bülow Christensen er abonnementstjenester som Netflix til gengæld vejen frem.

NETFLIX-RESULTS/

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen