Berlingske Business
17:42

Pind vil ikke opgive overvågning

pix-Søren Pind
Justitsminister Søren Pind (V) var 17. marts indkaldt i åbent samråd om sessionslogning og overvågning på nettet men valgte lige inden at droppe det omstridte forslag. Han har imidlertid ikke opgivet at finde en ny løsning på, hvordan overvågningen kan udvides, som politiet og PET ønsker det, men til en mindre regning end den milliard, som hans oprindelige forslag ville have kostet tele- og internetudbyderne om året. Arkivfoto: Mathias Løvgreen Bojesen Foto:

Nyt masseovervågningsforslag, som vil koste mindre, kommer efter Folketingets sommerferie, bebuder justitsministeren. Både telebranchen, DI og IT-fagforeningen PROSA har ikke kun fokus på regningen men er »stærkt betænkelige« ved udvidet overvågning af danskerne. Enhedslisten kræver det skrinlagte lovforslag og ministeriets korrespondance med politiet lagt frem.

Overvågningen af danskernes internet- og taletrafik er på ingen måde opgivet, og tele- og internetudbyderne skal stadig regne med selv at skulle betale, når justitsminister Søren Pind på et tidspunkt i efteråret eller vinteren vender tilbage med et nyt oplæg til at indsamle oplysningerne.

Det gør ministeren opmærksom på i svar til Folketingets retsudvalg.

»Efter Justitsministeriets opfattelse er der ingen tvivl om, at behovet for nye logningsregler er reelt og presserende. Omvendt ønsker ministeriet ikke, at udbyderne pålægges økonomiske byrder for nye logningsregler i en størrelsesorden, som ikke er acceptabel,« skriver Søren Pind.

»Nyttig og konstruktiv dialog«

Han måtte 17. marts kaste håndklædet i ringen efter næsten to måneders massiv kritik, og efter at konsulentfirmaet EY (Ernst & Young) havde klarlagt, at det ville koste over en milliard kroner om året at sætte den massive overvågning i gang, som Rigspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste havde bedt om at få - præcis det beløb, som en rystet tele- og internetbranche havde sagt, at det ville koste, men som Søren Pind havde fastholdt ville blive langt mindre.

Kritikken af den såkaldte sessionslogning, som regeringen ønskede hastet til Folketinget allerede i slutningen af marts, pressede Justitsministeriet til at holde møder med en række store udbydere og interesseorganisationer inden for tele- og internetbranchen.

»Justitsministeriet har i den seneste tid afholdt møder med en række store tele- og internetudbydere, hvor der er etableret en nyttig og konstruktiv dialog omkring udformningen af fremtidens logningsregler. Den dialog vil Justitsministeriet nu fortsætte med henblik på at finde en model, som i tilstrækkelig grad tilgodeser politiets og PETs behov, men som samtidig reducerer de økonomiske byrder for branchen til et acceptabelt niveau. Det betyder bl.a., at et lovforslag om revision af logningsreglerne først vil blive fremsat til næste folketingssamling. Lovforslaget vil blive udformet i lyset af drøftelserne med branchen,« lover Søren Pind.

Telebranchen og DI: Det handler stadig også om overvågning

I tele- og internetudbydernes brancheorganisation, Teleindustrien, gør direktør Jakob Willer opmærksom på, at det bestemt ikke kun handler om selve regningen for at sætte udstyr op og løbende indsamle kæmpe mængder af data.

»Fra Teleindustriens side er det klart, at udsigten til en milliardregning har stået højt på listen over vores betænkeligheder ved at skulle genindføre sessionslogningen. Men det er ikke kun økonomien, der har stået højt på listen. Vores betænkeligheder handler i høj grad også om de juridiske problemstillinger og den overvågning, som kunderne udsættes for. Vi er stærkt betænkelige ved at udvide overvågningen - og det er vigtigt hele tiden at holde sig for øje, at der er tale om et indgreb i den personlige frihed. Med Justitsministeriets egne ord, så er det altså vigtigt, at overvågningen og logningen begrænses til det »strengt nødvendige«. Hvad der er »strengt nødvendigt«, kan man så sikkert have forskellige opfattelser af,« skriver Jakob Willer i Teleindustriens nyhedsbrev og ser frem til en grundig og saglig dialog med Justitsministeriet og politiet.

Også Dansk Industri lægger vægt på, at det ikke kun handler om en regning.

»Et kommende forslag skal derfor opfylde tre hovedformål. Forslaget skal skabe reel værdi for politiets efterforskning og kriminalitetsbekæmpelse, begrænse de økonomiske omkostninger for en presset telebranche og endelig begrænse overvågningen af lovlydige danskere mest muligt,« lyder det fra direktør Adam Lebech, som også ser frem til »en konstruktiv dialog« med ministeriet og politiet.

I PROSA, som er fagforening for IT-ansatte, ser formand Niels Bertelsen helst, at der slet ikke kommer et nyt forslag, og at den eksisterende overvågning, som fortsat kører, blot ikke med registrering af internettrafikken, bliver set grundigt igennem.

»Det ville glæde mig endnu mere, hvis forslaget slet ikke bliber fremsat, da det er en grov krænkelse af borgernes grundlæggende frihedsrettigheder. Uanset om det skulle være teknisk muligt og økonomisk forsvarligt at indføre den udvidede form for sessionslogning, er den ikke ønskelig, da midlet slet ikke står mål med de rettigheder, som bør gælde i et retssamfund som Danmark,« siger Niels Bertelsen til Prosabladet.

Enhedslisten vil se papirer og korrespondance

Retsudvalget har heller ikke tænkt sig at lade sagen ligge stille. Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, har via Retsudvalgets formand, Peter Skaarup (DF), stillet en byge af spørgsmål for at få svar og papirer lagt frem.

Søren Pind skal således svare på, »hvilke konkrete eksempler der er på, at politiet har brugt den tidligere sessionslogning efterforskningsmæssigt«. Her henviser hun til et tidligere svar fra Rigspolitiet, »hvor dette nævnes at have fundet sted«. Justitsministeriet konkluderede selv i 2012, at sessionslogningen var ubrugelig, hvorfor justitsminister Karen Hækkerup (S) i foråret 2014 ophævede overvågningen.

Blandt andet har hun bedt om at få udleveret det forslag til sessionslogning, »som har været diskuteret i ministeriet, og som ministeren selv har udtalt, skulle være mere effektivt end den tidligere form for sessionslogning«. Også Justitsministeriets korrespondance med Rigspolitiet om sagen samt »det forslag til sessionslogning, som Rigspolitiet har præsenteret for ministeriet«, vil hun have lagt frem. Endelig skal den økonomiske beregning, som konsulenthuset EY (Ernst & Young) på vegne af Erhvervsstyrelsen foretog af sessionslogningen, udleveres.

Justitsministeren gør opmærksom på, at Rigspolitiet betaler for at få udleveret oplysninger »som led i indgreb i meddelelseshemmeligheden, herunder rekvisition af loggede oplysninger«. I 2015 har Rigspolitiet således betalt 47 millioner kroner for udtrækkene.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen