Berlingske Business
17:43Tak for i dag

Overvågningsregning bør betales af licensmidler

pix-Mast
Regeringen vil have samlet flere oplysninger om danskernes tale- og internettrafik ind til politi og efterretningstjenester. Regningen bør betales af det milliardbeløb, som de fire teleselskaber lige har lagt i statskassen, mener Telenors topchef. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen, Scanpix Foto:

Staten har lige fået en milliard kroner i kassen fra teleselskaberne og bør derfor bruge af dem til at betale for justitsministerens overvågning af danskernes tele- og internettrafik, siger teletopchef.

Den regning i mange hundredmillionerkronersklassen, som justitsminister Søren Pinds nye forsøg på at få indført overvågning af danskernes brug af telefoni og Internet ventes at koste, bør betales af de penge, som staten selv har fået i kassen ved at sælge mobillicenser til teleselskaberne.

Det mener Jesper Hansen, administrerende direktør for Danmarks næststørste teleselskab, Telenor, efter at de fire store teleselskaber - TDC, Telenor, Telia og »3« - for nylig tilsammen lagde en milliard kroner for fortsat at kunne bruge radiofrekvenserne på 1.800 megahertz til ordentlig mobildækning.

Brug af millardbetalingen

»Samlet set trækker man en milliard ud af et presset marked. Det er bestemt en debat værd, om nogle af disse penge kan gå tilbage til branchen igen. Generelt er vil tilhængere af, at marked og efterspørgsel styrer investeringerne. Men indimellem pålægges vi forpligtelser, f.eks. til nu logning. Det er et eksempel på, at noget skal finansieres, som man måske nok kan forstå, men som ikke er markedsefterspurgt. På 12 år har telebranchen lagt syv milliarder kroner i statskassen, og over de næste fem-seks år skal vi også betale rigtigt meget for kommende frekvenser. Det bliver vi ikke dygtigere af, kun fattigere, og når vi bliver fattigere, er der færre penge til innovation og udvikling,« siger Jesper Hansen til Berlingske.

Han håber derfor, at det også i forbindelse med drøftelserne om et nyt teleforlig - altså det politiske grundlag for, hvordan danskerne skal sikres ordentlige forbindelser overalt i landet - vil blive taget op, »hvordan vi får sendt nogle af disse midler tilbage til gavn for markedet og forbrugerne«, siger teletopchefen.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), som er øverst ansvarlige for telemarkedet, har indkaldt til drøftelser om et nyt teleforlig ved en konference i november. Det nuværende teleforlig er fra 1999 og således det formentlig ældste, stadig eksisterende politiske forlig i Danmark.

Forhandlinger er i gang

Justitsminister Søren Pind måtte i foråret skrotte et tidligere lovforslag, som ville koste tele- og internetselskaberne i Danmark omkring en milliard kroner, fordi regeringen ønsker, at registreringen af danskernes brug af telefoni og Internet skal udvides. Ministeren står dog fast på behovet for at få oplysningerne samlet ind til brug for politiet og efterretningstjenesterne. Derfor er der siden sommerferien blevet forhandlet med teleselskaberne for at forsøge at finde en spiselig løsning for alle parter. Der er dog stadig udsigt til en ganske betydelig millionregning for at få tilpasset IT-systemer og sat ekstraudstyr op til at indsamle og lagre de mange oplysninger.

Også Dansk Industris branchesamarbejde på IT- og teleområdet, DI Digital, vil have licenspengene - de præcise beløb er 1.025.558.201 kroner - brugt på det område, hvor de kommer fra.

»Indtægterne fra disse afgifter bør ikke bare gå i statskassen men derimod bruges til at fremme nye investeringer i digital infrastruktur og reduktion af byrder. Vi har brug for incitamenter til at udbygge bredbånd og mobildækning, ikke en særafgift på en milliard. Da regeringen i 2001 fik cirka fire millioner kroner i indtægter fra salg af 3G-licenser, besluttede man i forligskredsen at føre midlerne tilbage til digitaliseringsområdet, hvor de bidrog til at gøre Danmark til et digitalt fyrtårn. Herfra er opfordringen til regeringen og teleordførerne klar: Lad os gøre det samme med auktionssprovenuet fra 1.800 MHz-auktionen,« siger direktør Adam Lebech.

Nylige tal fra Energistyrelsen viser, at den danske telebranches overskud er blevet halveret på et år.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen