Berlingske Business
07:41Kommentator: Børsnoteringen af Nets var en stor fejltagelse

Overraskende udvikling: Gigantbødesag mod Intel skal tages op igen

pix-Intel
Computerchipgiganten Intel blev i 2009 idømt den hidtil største bøde, som er givet i en konkurrencesag i EU, for at have presset PC-producenter til at udelukke produkter fra Intels konkurrent, AMD. Arkivfoto: Justin Sullivan, Getty Images/AFP/Scanpix Foto:

EU-Domstolen sender kæmpebøden, som chipgiganten Intel fik for otte år siden, retur til en lavere domstol til ny behandling. Det efterlader en række nye og truende kæmpebøder i et tomrum.

Den skelsættende konkurrencedom mod computerchipgiganten Intel skal gå om.

Det har EUs øverste, juridiske myndighed, EU-Domstolen, afgjort onsdag formiddag. Domstolen har sendt sagen med bøden på næsten otte milliarder kroner retur til en lavere retsinstans, som skal »undersøge de argumenter, som Intel har fremlagt«.

Dermed er det fortsat helt uafklaret, hvordan den over otte år lange sag vil ende, og hvilken indflydelse den får på en række andre - og siden endnu større - bødesager, som EU-Kommissionen siden har afgjort. Alle havde imødeset en endelig afgørelse og dermed en juridisk afklaring af kæmpebøderne i de konkurrencesager, som EU-Kommissionen har behandlet.

Afgørelsen ses derfor som et slag mod EU-Kommissionen, som i næsten 20 år aldrig har fået omstødt en afgørelse ved EU-Domstolen.

Betalte for at holde konkurrenten ude

Intel fik for otte år siden den hidtil største bøde, som er givet i en konkurrencesag i EU. Chipgiganten blev i 2009 af EUs daværende konkurrencekommissær, hollandske Neelie Kroes, dømt til at betale 1,06 milliarder euro eller næsten otte milliarder kroner for at have forsøgt at presse sin nærmeste konkurrent, computerchipproducenten AMD (Advanced Micro Devices) ud af markedet ved mellem 2002 og 2005 at få de store PC-producenter som Dell, Hewlett-Packard (HP), NEC og Lenovo til at holde sig til Intels produkter mod at få rabat. Intel betalte således computerproducenterne for ikke at bruge AMDs produkter.

Intel krævede, at mindst 95 procent af alle chips i PCerne kom fra Intel, som dengang ifølge EU-Kommissionen sad på 70 procent af markedet for computerchips. Det var i 2009 på 22 milliarder euro på verdensplan - heraf de 30 procent i Europa. Intel betalte også den store tyske elektronikkæde, Media Markt, for udelukkende at sælge PCer med Intel-processorer i.

EU-Domstolen mener imidlertid, at den lavere domstol ikke ved sagsbehandlingen undersøgte tilstrækkeligt, om Intels rabatter til andre selskaber begrænsede konkurrencen, og derfor skal sagen gå om, lød afgørelsen onsdag.

EUs danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, slog i juni i år bøderekorden ved at tildele internetgiganten Google en bøde på 18 milliarder kroner for ulovligt at have henvist til sine egne indkøbstjenester, når man brugte Googles søgemaskine til at søge.

EU-GOOGLE/ANTITRUST

Afgørelse skaber uklarhed om nye bøder

Margrethe Vestager har sager kørende mod Qualcomm og Google, og hendes afgørelse i en endnu større Google-sag, nemlig om internetgigantens mobilstyresystem Android, ventes inden nytår. På grund af mobiltelefonernes betydning i verden af i dag vil en afgørelse, der går Google imod, have en endnu større indflydelse på hele Google-imperiets forretning end sagen om indkøbstjenesterne.

Qualcoom anklages for at have betalt Apple for udelukkende at bruge Qualcomm-chips i Apples produkter.

Intel-sagen er en af de længstvarende i EU-Domstolens historie og er blevet fulgt tæt. Bøden på de 1,06 milliarder euro var mere end dobbelt så stor som de 497 millioner euro, som den amerikanske softwaregigant Microsoft fik i 2004 for at have flettet sine egne programmer lidt for effektivt sammen med computerstyresystemet Windows, således at konkurrerende produkter ikke virkede nær så godt som Microsofts egne programmer.

pix-Vestager
For abonnenter LÆS MERE : Google hyrer topfolk til kamp mod Vestager

Dømt andre steder i verden

De 1,06 milliarder euro udgjorde 4,15 procent af Intels samlede omsætning i 2008 på 37,6 milliarder dollars. EU-Kommissionen havde allerede dengang haft mulighed for at opkræve en bøde på ti procent af det årlige, globale salg.

Intel er i både Japan og Sydkorea blevet dømt for at misbruge sin dominerende markedsposition.

Margrethe Vestager gav 30. august 2016 den amerikanske iPhone-producent Apple et gigantisk skattesmæk på næsten 100 milliarder kroner, som Apple skal efterbetale til den irske statskasse i manglende skat. Her var der ikke tale om en bøde men om en efterbetaling på grund af en skatteaftale mellem Apple og Irland, som EU-Kommissionen erklærede for at være ulovlig statsstøtte gennem 25 år.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen