Berlingske Business

Over 1.200 nye mobilantenner skal op i 2016

pix-Telia-mobilmast
Der bliver ikke så tit sat nye mobilmaster op, til gengæld udvides kapaciteten i mange af de eksisterende med flere antenner, så dækningen bliver bedre, også indendørs. Arkivfoto: Telia

Teleselskaberne kæmper for at skaffe kapacitet nok til især det store dataforbrug på mobilnettene. Telia og Telenor sætter i år over 1.200 nye mobilantenner op.

Mobildækningen af Danmark bliver konstant øget for at følge med eksplosionen i især datatrafikken. Telia og Telenor skal alene i år sætte over 1.200 nye antenner op på deres fælles mobilnet.

Telias mobilkunder brugte i 2015 60 procent mere data end året før, og det fælles mobilnet fik i løbet af året sat 844 nye antenner op. I år vil der blive sat endnu flere op for især at styrke 4G-/LTE-nettet, som giver langt højere datahastigheder end på 3G-mobilnettet. I alt planlægger de to selskaber at sætte 1.277 nye antenner op.

»De høje hastigheder er med til at drive forbruget op. Vi planlægger naturligvis udbygningen af vores netværk ud fra brugernes behov, og derfor er langt størstedelen - hele 67 procent eller 856 styk - af de mobilantenner, som vi sætter op i 2016, dedikeret til 4G,« siger Heine Wieben Rasmussen, som er ansvarlig for Telias netværksplanlægning.

Ring via det trådløse net

Telenor og Telia har i flere år haft fælles mobilnet i Danmark og var egentlig ved at slå sig helt sammen, hvilket EU dog forhindrede ved at stille skrappe krav.

Udvidelsen sker, efterhånden som teleselskaberne kan tage flere mobilfrekvenser i brug. De nye frekvenser ligger lavere på frekvensbåndet, hvilket samtidig betyder, at de rækker geografisk længere ud og er bedre til at trænge gennem mure og vægge, så den indendørs mobildækning bliver bedre - noget, der lige nu er et stort problem.

Både Telia, Telenor, TDC og »3« har allerede meldt ud, at de i løbet af i år vil begynde at tage en ny teknologi, »wifi-calling«, i brug. Det betyder, at mobilsamtaler derhjemme kan ske via husstandens trådløse router, som dækker langt bedre end den nærliggende mobilmast eller -antenne. Det vil dog kræve nyt udstyr og også nye telefoner men vil være endnu en brik til bedre mobildækning og færre sorte huller og udfald.

Seks milliarder kroner hvert år

I forvejen har både TDC, Telenor, Telia og »3« det seneste års tid især opgraderet deres udstyr i master og antenner, så kapaciteten er blevet større, samtidig med at udstyret er blevet bedre til automatisk at koble mobiltelefoner, tavle-PCer og bærbare PCer med datamodem på, så man udnytter alle mobilmulighederne - fra det gamle 2G/GSM til det nye 4G.

»I år vil samtalekvaliteten i mobilnetværket nå helt nye højder,« siger Morten Christiansen, administrerende direktør for »3«, med henvisning til lanceringen af både mobilsamtaler via det trådløse net og den nye mulighed for også at bruge 4G-nettet til tale og ikke kun, som hidtil, til data.

»3« vil lancere begge dele i løbet af sommeren.

Der er stadig steder i Danmark, hvor det halter med mobildækningen, og hvor det også er vanskeligt at få ordentlige internetforbindelser. Der investeres derfor betydelige beløb i udbygning af teknologi og fysiske netværk. Den danske tele- og internetbranche, som også omfatter elselskaberne, bruger således omkring seks milliarder kroner hvert år på infrastruktur.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen