Berlingske Business

Ophavsretssag om Linux ikke helt død

Ophavsretssag om Linux ikke helt død - 1
OpenSuse er den gratis udgave af Novells Linux-computerstyresystem.

IT-firma på konkursens rand har fået nyt blod på tanden og vil kræve penge fra alle, der bruger Linux.

En seks år gammel sag om ophavsretten til det gratis computerstyresystem Linux - en konkurrent til Microsoft Windows - har fået nyt liv, og alle Linux-brugere risikerer potentielt at få en regning.

En amerikansk appelret har nemlig underkendt en afgørelse, som en domstol tidligere traf. Den sagde, at IT-producenten Novell var rette ophavsmand til styresystemet Unix, som Linux bygger på. Sagen var rejst af et andet IT-firma, SCO Group, som mente, at det havde ophavsretten og derfor kunne kræve afgift fra alle, der benyttede Linux.

SCO blev så hårdt presset, at firmaet de seneste to år har været i betalingsstandsning.

Friholder brugerne fra krav

Appelretten mener ikke, at Novell kan siges at have ophavsretten til den del af Linux-programkoden, som der er strid om. Retten mener derfor, at sagen skal gå om. Retten siger også, at SCO skyldes Novell penge, sådan som den oprindelige afgørelse lød på.

Novell har de seneste år kastet sig helhjertet ud i Linux-verdenen efter købet af det tyske SUSE Linux, som er en af de store Linux-versioner. Novell har - som flere andre selskaber - meddelt, at det vil friholde alle Linux-brugere fra SCOs betalingskrav. Det indgår også i den bemærkelsesværdige samarbejdsaftale, som Novell og Microsoft indgik med hinanden i oktober 2006 om at hjælpe hinanden med at sælge kunderne det bedste fra begge verdener - i erkendelse af, at virkeligheden ser sådan ud ude i virksomhederne.

»Vi har vundet et nøgleslag«

SCOs topchef, Darl McBride, er glad for den nye afgørelse:

»I dag er det ikke afslutningen på krigen, men det er sandelig et nøgleslag, vi har vundet. Nu er det på tide at rykke videre til næste serie af slag med sejren i hånd,« siger han til avisen Salt Lake Tribune.

Novell agter at fortsætte slaget.

»Novell agter med eftertryk at forsvare sagen og interesserne hos sine Linux-kunder og det større open source-samfund. Vi er sikre på, hvad det endelige udfald af disputten bliver,« hedder det i en meddelelse fra Novell, som samtidig glæder sig over, at SCO skal betale tre millioner dollars til Novell.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen