Berlingske Business
09:35Storbank hæver Novo-kursmål

Olsen-bandens arvtagere er bedre med mus end forhammer

06BUSFinansraadets-aarsmoed.jpg
Finansrådets Årsmøde i Skuespilhuset i København d. 5. december 2016. Nationalbankdirektør Lars Rohde. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016)

De danske banker registrerer i øjeblikket et kriminelt stormløb på danskernes netbanker. Antallet af angreb er næsten tredoblet over tre måneder, og derfor erklærer banksektoren nu for alvor krig mod de cyberkriminelle.

1 skærebrændersæt, 1 målebånd, 3 stopure, 1 pølsevogn, 1 forhammer og 26 kræmmerhuse. Det var, hvad Egon Olsen skulle bruge i spillefilmen »Olsen-bandens store kup« fra 1972. I dag ser værktøjslisten hos de kriminelle ganske anderledes ud. Ofte er det blot en computer med internetadgang, for antallet af forsøg på netbankindbrud og anden cyberkriminalitet er voldsomt stigende.

Hacker.

Alene i årets første tre kvartaler har de danske banker indrapporteret omkring 970 tilfælde, hvor IT-kriminelle har forsøgt at få adgang til danske netbanker ved at lokke oplysningerne fra bankkunder. Derfor sætter den danske banksektor i samarbejde med Nationalbanken nu endnu flere kræfter af til at bekæmpe cyberkriminaliteten.

Således var dette også det helt store emne på bankernes brancheorganisation Finansrådets årsmøde, der mandag blev afholdt i Skuespilhuset i København. Her understregede nationalbankdirektør Lars Rohde, hvordan den øgede digitalisering er godt nyt for kunder, banker og samfundet, men at det også indbærer en øget sårbarhed. Han fortalte, at næsten 600 milliarder kroner skifter konto hver dag via den finansielle sektors komplicerede IT-systemer.

pix-Dankort med visa

»Truslen er derfor anderledes i dag end tidligere. Der findes fortsat Olsen-banden-typer, men nutidens trusler er radikalt anderledes og kan påvirke hele samfundet,« sagde Lars Rohde på årsmødet.

Otte af ti angreb afværges

Nye tal fra Finansrådet viser, at mængden af hackerangreb på netbanker stiger hvert kvartal. I andet kvartal i år blev der registreret 215 forsøg på indbrud i netbanker, mens det tal var næsten tredoblet til 588 registrerede forsøg i tredje kvartal i år.

Omkring otte ud af ti angreb bliver dog afværget af bankerne. De er derfor langt fremme i arbejdet mod de kriminelle, men det skal blive bedre, sagde Tonny Thierry Andersen, der er bankdirektør i Danske Bank og afgående formand for Finansrådet.

Billede

»Jeg tror ikke, at der er nogen af jer, der har hørt om det, men for ca.ti dage siden blev den danske finanssektor faktisk ramt af det største hackerangreb nogensinde. En million transaktioner blev forvansket. Der blev skabt usikkerhed om den finansielle stabilitet. Det var tæt på at sætte Danmark i stå. Heldigvis foregik det hele i et stress-test-scenarie, som vi - hele den finansielle sektor - har samarbejdet med myndighederne om. Det var et antaget statssponsoreret angreb, der ville udnytte eventuelle sårbarheder i it-infrastrukturen. Vi er godt rustet. Men vi kan og skal hele tiden blive bedre,« sagde Tonny Thierry Andersen.

De fleste hackerforsøg på netbanker foregår ved såkaldt phishing, smishing og vishing. Begrebene dækker over, når IT-kriminelle benytter sig af henholdsvis mails, sms-beskeder og telefonopkald til at give sig ud for at være en pålidelig afsender for at få folk til at afgive personlige oplysninger.

Billede

Forbrydere på fisketur

Omfanget af phishing-mails er nu så stort, at der ifølge Tonny Thierry Andersen blev der blokeret 172 millioner phishing-mails i 190 lande alene i sidste kvartal.

Derfor er det en massiv kamp, som der skal kæmpes, og på den baggrund kvitterede Tonny Thierry Andersen over for landets nye erhvervsminister, Brian Mikkelsen (K), for, at der i det nye regeringsgrundlag står, at regeringen vil lave en ny strategi for cyber- og informationssikkerhed.

Billede

Han fortalte samtidig, at banksektoren sammen med Nationalbanken nu har etableret et egentlig formaliseret sektorsamarbejde kaldet FSOR. Et samarbejde, der skal forbedre sektorens muligheder for at håndtere cyber- og IT-sikkerhedstrusler.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen