Berlingske Business

Oister ændrer ulovligt mobilabonnement

pix-Deling
Det er ulovligt at sætte begrænsninger ind i et mobilabonnement for, hvor mange data af abonnementet man har lov til at dele med andet udstyr, som trådløst kobles til mobiltelefonen og dermed kan bruge internetforbindelsen via den. Arkivfoto: Iris/Scanpix

Begrænsning af datadeling er i strid med EU-regler, så nu har det »3«-ejede mobilselskab måttet ændre sit slagabonnement med ubegrænset dataforbrug.

»3«s lavprismobilselskab, Oister, har fået vredet armen rundt på ryggen og ændrer med det samme på betingelserne i et nyt abonnement, som ellers var lanceret for at stjæle kunder fra konkurrenten Plenti, som TDC har købt.

Oister lovede nemlig fri tale og fri data for 129 kroner om måneden, og netop fri data er, hvad Plentis 90.000 kunder har været tiltrukket af, fordi ingen andre mobilselskaber i Danmark har abonnementer uden en øvre grænse.

Nye begrænsninger kom til

Det havde Oister så alligevel heller ikke. Ekstra Bladet tog nemlig fat i selskabet, og så blev de ubegrænsede data i stedet til »1.000 gigabyte data« om måneden. Og samtidig satte Oister en ny begrænsning ind, nemlig at højst 60 gigabyte data om måneden må deles med andre, der kobler på mobiltelefonen trådløst og bruger af dens abonnement.

Men det må man ikke, for det er en overtrædelse af de europæiske regler for netneutralitet, som skal sikre fri og åben adgang til internettet og også til selve udstyret.

Det har Plenti selv tidligere haft en sag med i Energistyrelsen, som er øverste danske telemyndighed, og Plenti måtte derfor ændre på sit abonnement, så det ikke begrænsede datadelingen.

Artiklen fortsætter under billedet
pix-Oister
Oisters nye abonnement – det første uden databegrænsning – er direkte målrettet Plentis kunder, som snart opsluges af TDCs Telmore. Men Oister kom uheldigt fra start og har måttet ændre abonnementet.

pix-Mobil

Direktør: Betingelserne er straks ændret

Oisters direktør, Jesper Bennike, erkender over for Ekstra Bladet, at selskabet er gået galt i byen.

»Vi er blevet gjort opmærksomme på, at internetdeling skal foregå uden begrænsning. Derfor har vi med det samme ændret betingelserne, så man frit kan dele data fra sin mobiltelefon med andre enheder,« siger han.

TDC har valgt 18. marts at lægge Plentis 90.000 kunder ind i sit andet mobilselskab, Telmore.

pix-Peter Mægbæk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen