Berlingske Business
17:13Mærsk-aktier sank til bunds i rødt C20

Offentligt ansatte gik over stregen i Atea-sag: Tre dømt for bestikkelse

Billede
Overskrift
Forsvarsadvokaten Peter Trudsø »glæder sig til at komme i landsretten« med i hvert fald to af sine klienter, der fik ubetingede fængselsdomme i Atea-sagen i Retten i Glostrup i går og straks ankede til landsretten. Den tredje dømte overvejer stadig sin anke. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt
 

Tirsdag blev de tre første dømt i Atea-sagen, hvor offentligt ansatte er mistænkt for at lade sig bestikke. To dømte har anket deres ubetingede fængselsstraffe, mens en tredje tiltalt fik en betinget straf. Lektor kalder dommene for meget usædvanlige.

Det er blevet kaldt den største korruptionssag i danmarkshistorien, sagen om Ateas påståede bestikkelse af offentligt ansatte, og nu er de tre første i det omfattende sagskompleks blevet dømt. Retten i Glostrup afgjorde tirsdag, at de tre har modtaget bestikkelse i form af smartphones, iPads og andet elektronisk udstyr.

De tre blev kendt skyldige for at have overtrådt straffelovens paragraf 144 og fik følgende domme:

52-årig tidligere ansat i lederstilling i en afdeling i en kommune: Fire måneders ubetinget fængsel.

50-årig tidligere ansat i ledende stilling i selvstændig offentlig virksomhed: 60 dages ubetinget fængsel.

55-årig tidligere souschef i kommune: 20 dages fængsel, betinget med vilkår om samfundstjeneste.

Peter Trudsø, der er forsvarer for alle de tre dømte, er ikke tilfreds med dommen:

»Jeg gik efter frifindelse, og jeg sagde også, at skulle nogen dømmes, så skulle det være på bødeniveau. Jeg mener også, at når det er noget, der foregået for lang tid siden, så skal det sanktioneres helt anderledes,« lyder det fra Peter Trudsø.

De to dømte, der fik ubetingede fængselsstraffe, har anket til landsretten, mens den tredje, som fik en betinget dom, har udbedt sig betænkningstid.

RB PLUS FAKTA: Herfra kommer de anholdte i stor bestikkelsessag

Ifølge Peter Trudsø skal ankespørgsmålet for den tredje hurtigt afgøres, så sagen forhåbentlig hurtigt kan komme for næste instans.

»Jeg vil arbejde på, at de her sager kommer meget hurtigt for landsretten, også fordi det har betydning for de andre sager i komplekset. Når landsretten har afsagt dom, så har vi et niveau for, hvordan man ser på det her bevismæssigt og udmålingsmæssigt,« siger.

»Det er virkelig usædvanligt«

Bagmandspolitiets anklager, Jørn Thostrup, har under retssagen om bestikkelse fremlagt en stribe mails og fakturaer, der viser, hvor rundhåndet Atea var, når Ateas kunder i det offentlige ville købe noget privat hos Atea. Han kalder dagens afgørelse for afbalanceret.

»Overordnet set er jeg tilfreds med den. Ikke mindst fordi de alle tre er blevet dømt, og at det var meget tæt på de påstande, jeg selv var kommet med,« siger Jørn Thostrup

Lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, Sten Bønsing, kalder dommen for meget usædvanlig:

»Jeg kan ikke umiddelbart huske at have set bestikkelsessager, der udløser ubetinget fængselsdom. Det er sager af en kaliber, som vi har set fem stykker af på 50 år eller sådan noget. Det er virkelig usædvanligt,« siger Sten Bønsing.

Han er ikke overrasket over bestikkelsesdommen og forklarer, at der er meget lille råderum for, hvornår man kan give gaver til ansatte, og det er det springende punkt i sagen:

»Der findes ikke ret meget rum for lejlighedsgaver, det er kun, hvis det er til større jubilæer og den slags. Ellers skal det være helt i småtingsafdelingen – så ikke i den her størrelsesorden,« siger Sten Bønsing.

RB PLUS Familier fik elektronik i bestikkelsessag

Berlingske Business har været i kontakt med de dømtes arbejdspladser, der understreger i skriftlige kommentarer til avisen, at man i forbindelse med sagen over for medarbejderne har indskærpet virksomhedens politik i forbindelse med modtagelse af gaver.

Næste sag i det omfattende Atea-kompleks skal allerede for retten i morgen. Her står én person tiltalt i en lignende sag.

Atea og Edb Gruppen Logo

12 personer er foreløbig tiltalt i bestikkelsessagen, hvor i alt 64 personer eller selskaber er sigtet. Ni personer har fået påtaleopgivelse og er dermed ikke længere sigtet.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen