Berlingske Business

Østre Landsret: Teleselskaber skal ikke udlevere kundedata

pix-Pornoliste
Mange af de sager, hvor advokatfirmaer kræver brugeroplysninger udleveret fra de danske teleselskaber, handler om ulovligt downloadede pornofilm, som udsnittet af listen fra advokaterne til venstre viser. Teleselskaberne har protesteret, fordi de loggede data kræves indsamlet til sager om grov kriminalitet og terror. Foto: Iris/Scanpix

Navne og adresser på telekunder skal ikke udleveres til advokatfirmaer i jagten mod piratkopiering, fastslår landsretten i principiel dom.

De danske teleselskaber skal ikke udlevere kundedata, som er samlet ind som led i bekæmpelsen af terror, for at advokatfirmaer kan sende trusselsbreve til kunder, der ulovligt har downloadet film.

Det fastslog Østre Landsret mandag formiddag i en principiel sag, hvor Danmarks næst- og tredjestørste teleselskaber, Telenor og Telia, nægter at udlevere persondata på titusinder af kunder, som er samlet ind som følge af terrorlovgivningen, til advokatfirmaer. Advokatfirmaerne skal bruge oplysningerne til at kunne identificere folk, som ulovligt downloader særligt film og musik fra Internettet og derfor skal betale erstatning til dem, der har ophavsretten til filmene og musikken.

Dermed omstøder Østre Landsret en afgørelse ved byretten. Landsretten slår fast, at kundeoplysningerne »alene fortsat er i teleudbydernes besiddelse, fordi teleudbyderne ifølge logningsbekendtgørelsen udstedt efter reglerne i strafferetsplejen er forpligtet til at opbevare dem med det formål, at de efter retskendelse skal kunne udleveres til politiet som led i efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold«, hvorfor landsretten finder, »at der er tungtvejende grunde til hemmeligholdelse af de teledata, der ønskes udleveret«.

»Vi er rigtigt, rigtigt glade«

»Det er en stor sejr, som vi er rigtigt, rigtigt glade for. Det er en sejr for vores kunder og for alle teleselskabers kunder. De kan nu vide sig trygge. De data, som vi logger om dem, kan ikke udleveres til andre formål, end de er indsamlet til, fastslår landsretten. Alle og enhver kan derfor ikke kræve vores data udleveret. Vi er glade for, at vi gennem hele forløbet har holdt fast i, at vi ikke vil udlevere vores data til andre end politiet og mod en dommerkendelse,« siger advokat Lasse Andersen, juridisk direktør i Telia Danmark, til Berlingske.

Også Telenors juridiske direktør, Mette Eistrøm Krüger, er glad.

»Vi er vældigt tilfredse med dommen, som præciserer, at kundernes retssikkerhed vejer tungest. Vi stoppede allerede for udlevering af oplysninger ved byrettens afgørelse. Dette er en sejr for beskyttelsen af vores kundedata. Kun en lille håndfuld medarbejdere med særlig sikkerhedsgodkendelse har adgang til disse oplysninger hos os, og før disse sager blev de kun udleveret efter anmodning fra politiet og mod en forudgående dommerkendelse. Logningen er i forvejen vældigt omdiskuteret, og vi mangler stadig en afklaring af den danske retstilstand. I Norge har en domstol allerede vurderet, at udlevering af data ikke er rimelig, og i Sverige er logningen i vid udstrækning stoppet,« siger Mette Eistrøm Krüger til Berlingske.

Telenor har ifølge hende tidligere i flere omgange afleveret oplysninger om i alt 22.000 kunder, mens den danske telebranche som helhed har afleveret oplysninger om 200.000 kunder.

pix-Overvågning

Indsamlet for at bekæmpe terror og grov kriminalitet

For Telenor og Telia er sagen helt principielt. De valgte derfor straks at bringe sagen videre til Østre Landsret, da de 24. oktober 2017 ved Retten på Frederiksberg foreløbigt tabte kampen mod trusselsbrevene. Retten på Frederiksberg gav advokatfirmaerne ret i, at når der faktisk findes data, så skal de udleveres - en holdning, som telebranchen er helt uenig i.

»Efter Teleindustriens og teleselskabernes opfattelse bør loggede data hos teleselskaber alene kunne anvendes til sager, der vedrører grov kriminalitet og terror. Det var også argumentationen og hensigten, da logningssreglerne blev indført,« siger Jakob Willer, direktør i telebranchens organisation Teleindustrien i Danmark.

Han hæfter sig ved, at »i praksis vedrører de efterspurgte oplysninger i rigtigt mange tilfælde sager, hvor det er registreret, at der er set porno«.

»Det er efter Teleindustriens opfattelse ganske enkelt ikke i orden, hvis loggede oplysninger kan anvendes til sådanne formål,« siger Jakob Willer.

piratkopiering yo ho ho ho ohoi

Krav om hemmeligholdelse vejer tungest

Landsretten har afvejet »hensynet til abonnenternes krav på hemmeligholdelse af oplysninger og brug af internettet over for hensynet til rettighedshavernes interesse i at få oplysningerne udleveret til brug for retsforfølgning af et eventuelt krav mod abonnenten«, hedder det i afgørelsen. Også forholdet til EU-retten og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har vejet ind i sagen, der drejer sig om omkring 4.000 IP-adresser, altså internetforbindelser.

Der er en teoretisk mulighed for, at sagen kan indbringes for Højesteret. Det kræver en såkaldt tredjeinstansbevilling, altså en juridisk vurdering af, at spørgsmålet er så principielt, at det kan bryde reglerne om, at en sag i Danmark normalt kun kan behandles på to retsniveauer, før den er endegyldigt lukket.

Det er selskabet Copyright Collection Ltd., der gennem advokatfirmaet Njord Law Firm har krævet kundeoplysningerne udleveret fra Telia og Telenor. Begge teleselskaber understreger, at de på ingen måde støtter piratkopiering, og at de derfor samarbejder aktivt med organisationen Rettighedsalliancen, som repræsenterer ophavsretshavere, om at forebygge ulovlig download af film og musik.

Erhvervsorganisationer: Stop misbrug af data

Fem af de største erhvervsorganisationer krævede i marts 2018 i en fælles henvendelse, at justitsminister Søren Pape Poulsen stopper misbrug af ulovligt indsamlede overvågningsdata om danskernes brug af telefoner og Internet. Teleindustrien, Dansk Erhverv, Dansk Industris brancheorganisation for IT og Tele, DI Digital, IT-Branchen og energiselskabernes Dansk Energi krævede et politisk indgreb, fordi de milliarder af indsamlede data bruges til helt andre formål, end de blev beordret indsamlet til, nemlig grov kriminalitet.

EU-Domstolen afgjorde lige før jul i 2016 en principiel, svensk sag, hvor teleselskabet Tele2 nægtede at indsamle og gemme data om svenskernes brug af telefoner og Internet, fordi denne masseindsamling tidligere var erklæret ulovlig. Det gav EU-Domstolen som EUs øverste, juridiske myndighed selskabet ret i. Domstolen præciserede samtidig, at der gerne må kræves indsamlet visse oplysninger, men at det skal præciseres klart, hvad de skal bruges til, og det skal være målrettet indsamling, ikke masseindsamling.

Justitsminister Søren Pape Poulsen erkendte i et samråd for et år siden, i marts 2017, at den særdeles omfattende dataindsamling, som danske teleselskaber og internetudbydere siden september 2007 har skullet foretage, dermed er ulovlig. Han ville dog ikke ophæve indsamlingen, før en ny lovgivning var på plads, fordi både politiet og efterretningstjenesterne har brug for oplysningerne, som han sagde.

En ændring af logningsreglerne var sat på regeringens arbejdsprogram med februar som dato for at få reglerne ændret, men nu har Justitsministeriet udskudt en ændring til næste folketingsår, 2018-2019.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen