Berlingske Business

Obama kæmper for Apples ophavsret

OBAMA
Obama-regeringen har nedlagt veto mod lovforslag af salg af Apple-produkter. Foto:

Selvom Apple vandt knusende patentsejr over Samsung, så kæmper selskabet med rettigheder. Apple får nu hjælpende hånd af præsident Obama.

Den amerikanske præsident Barack Obama går nu ind i den verserende strid mellem mobilgiganterne Apple og Samsung.

Siden 2011 har Samsung og Apple ligget i en bitter strid om patenter og intellektuel ejendom. Apple var meget klar i mælet; Samsung havde med deres Galaxy-serie af smartphones og tablets overtrådt en række patenter og kopieret Apples design mere, end hvad godt var.

Det førte til, at Samsung tilbage i august 2012 i retten i San Jose, Californien, blev dømt til at betale Apple lige knap seks milliarder kroner i erstatning. Retten gav Apple medhold i, at Samsung havde overtrådt en række af Cupertino-selskabets patenter og designrettigheder.

Det var imidlertid ikke kun Apple, der sagsøgte Samsung. Den sydkoreanske techgigant var ikke sen til at sende retssager tilbage i hovedet på Apple. Samsung mente nemlig, at Apple i deres iPhone og iPad bevidst brugte Samsungs patenter, blandt andet deres 3G-teknologi.

Det har blandt andet ført til, at den amerikanske handelskommission tidligere på måneden afgjorde, at Apple havde misbrugt et patent, som tilhørte Samsung. Det førte til et forbud mod at sælge blandt andet iPhone 4 og iPad 2 i hjemlandet Amerika.

Men det forbud fik ikke lov til at stå længe. Obama-administrationen nedlagde lørdag nemlig veto mod forbuddet, på grund af den effekt, det ville have på »konkurrencen i den amerikanske økonomi og effekten på de amerikanske forbrugere«. Sådan skriver handelsrepræsentant Michael Froman i et brev til USAs internationale handelskommission.

Det er ikke kun i hjemlandet USA, at Apple har problemer med at få solgt deres iPhone. For tiden ligger de i forhandlinger med det brasilianske selskab IGB Eletronica, som i Brasilien har haft rettighederne til navnet »iPhone« siden marts 2000, hvor de første gang registrerede navnet.

Altså en rum tid før Apples iPhone kom på markedet i 2007. I skrivende stund ligger de to firmaer i forhandlinger, og vil formentlig munde ud i, at Apple køber sig til rettighederne til navnet, som de har gjort i lignende tilfælde i andre dele af verden.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen