Berlingske Business
17:03Mærsk var lyspunktet i rød C20-dag

Nyt mobilabonnementet? Frygt ikke de helt små selskaber

TAIWAN TECHNOLOGY APPLE
Arkivfoto. Du skal ikke være bange for at skifte til et af de mere ukendte og små mobilselskaber frem for de store spillere på markedet, lyder rådet fra mobilekspert.  Foto:

Du skal ikke være bange for at skifte til et af de mere ukendte og små mobilselskaber frem for de store spillere på markedet, lyder rådet fra mobilekspert.

YouSee, Telia, Telenor og 3. Vi kender alle sammen de store mobilselskaber, samt selskabernes respektive lavprisselskaber som CBB Mobil, Oister og Call me.

Men hvor mange kender til Greentel, OK Mobil, Coop Mobil og Nettalk? De er alle sammen eksempler på mindre selskaber, der skiller sig ud fra mængden af de store spillere på markedet.

De reklamerer ikke meget for deres produkter og holder sig ofte under radaren, men det betyder ikke nødvendigvis, at selskaberne leverer et dårligere produkt.

Det fortæller Niels de Boissezon, der er mobilekspert og chefredaktør på Mobilsiden.dk.

»Ser vi på kvaliteten af netværksdækningen, så lejer selskaberne sig typisk ind hos de større selskabers netværk. Derfor skal du ikke frygte noget på det punkt,« siger han.

pix-Roamingkort

Til gengæld kan man ikke være sikker på, at der er kundeservice 24 timer i døgnet, da ressourcerne ofte er mindre hos de små selskaber.

Frygter du derfor at løbe ind i dårlig kundeservice, bør du undersøge markedet på forhånd, lyder det fra Niels de Boissezon.

»Der er selvfølgelig et spørgsmål om kundeservice, og her kan det være en god idé at orientere sig på Trustpilot eller Facebook, for at se om andre kunder mener, at selskabet yder en god support,« siger han.

Ifølge den seneste prisopgørelse fra prissammenligningssiden Samlino.dk har selskabet Greentel i øjeblikket Danmarks billigste abonnement med 48 kroner om måneden for en times tale og en gigabyte data.

Generelt er de andre små selskaber konkurrencedygtige på abonnementspriserne.

mobik

Men i dag betyder prisen ikke nødvendigvis alt, når vi skal vælge et nyt mobilabonnement. Selskaberne er nemlig blevet gode til at tilbyde noget ekstra, som trækker kunder til.

Hvor de store selskaber kan lokke med HBO Nordic og Spotify, har de små selskaber noget andet at tilbyde, fortæller Niels de Boissezon.

»Tager man eksempelvis OK Mobil, er det lavet til folk, der også har et OK Benzin-medlemskab. Det er nemlig en hel salgspakke, de har til deres medlemmer.«

»Det kan derfor være fornuftigt at undersøge ens forbrugskort for at se, om de tilbyder noget, så man kan spare penge og få et godt tilbud,« siger han.

Ønsker du i det hele taget at finde lidt ekstra penge i budgettet, er mobilen et godt sted at kigge, lyder det fra Niels de Boissezon.

»Du bør altid vurdere, hvor meget data du bruger. Der er nemlig mange danskere, der har et abonnement, som er en eller to klasser over det, man reelt set bruger. Så man kan godt undersøge, om man skal gå ned i en mindre pakke,« siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen