Berlingske Business
08:42Lego-familiens pengetank køber en tredjedel af IT-konsulenthus

Nye toptelefoner indleder et hedt efterår

pix-Sony-Hirai
Sonys topchef, Kazuo Hirai, præsenterede selv den nye toptelefon, Xperia Z5, som - igen - har fået kameraerne væsentligt forbedret og fortsat er vandtæt. Den ligeledes populære lillebror, Z5 Compact, lanceres samtidig. Foto: John MacDougall, AFP/Scanpix Foto:

Flere af de store mobilproducenter har lanceret deres nye flagskibsmodeller på Europas største forbrugerelektronikmesse.

BERLIN: Nye toptelefoner med vægt på bedre kameraer og verdens første smartphone med ultra-HD-skærm fra Sony, de første Windows 10-telefoner fra Acer og en kinesisk angrebstelefon, der går efter Apples iPhone 6.

Sådan ser valpladsen ud efter de første lanceringer forud for åbningen af Europas største forbrugerelektronikmesse, IFA, i Berlin på fredag, hvor teknologiproducenterne står i kø for at få opmærksomhed om deres nyskabelser.

pix-Cook-iPhone

Den japanske elektronikgigant Sony lægger op til den hårde kamp i efteråret om mobilkundernes opmærksom med lanceringen af sine nye toptelefoner, den 5,2 tommer store Xperia Z5 og den mere lommevenlige, 4,6 tommer store Xperia Z5 Compact, som begge lover verdens hurtigste autofokus i en smartphone. Dertil kommer Xperia Z5 Premium, hvis 5,5 tommerskærm ikke alene kan optage i ultra-HD-kvalitet - der er fire gange højere i opløsningen end fuld-HD - men også straks vise resultatet på sin skærm, hvad ingen andre telefoner hidtil har kunnet.

Sony har haft succes med sin Xperia-serie af smartphonetelefoner. Anmelderroserne er mange, og den lidt mindre Compact-udgave er stort set identisk med storebror pånær selve skærmstørrelsen. Compact-størrelsen har tiltalt mange, og alle Xperia-modellernes kameraer har trukket på Sonys mangeårige ekspertise inden for kamerateknologi, som først for alvor er blevet udnyttet på telefonerne, efter at Sony købte sin svenske partner, Ericsson, ud af deres fælles selskab, Sony Ericsson, i 2011.

Sony er også danskernes tredjemest foretrukne mobilmærke efter Apple og Samsung, viser opgørelser fra analysehuset IDC. Næsten hver tiende solgte smartphone i Danmark kommer fra Sony.

Xperia-serien har nu fået indbygget fingeraftrykslæser på startknappen, men ellers holder de nye topmodeller kadencen og er ligesom forgængerne vandtætte. Premium-udgaven med ultra-HD-opløsning kan selv opskalere billeder og video, der ikke er optaget i ultra-HD-kvalitet, så de alligevel vises i høj kvalitet.

pix-IFA-skærme

Acer, der er taiwansk, stiller med to smartphonetelefoner, som kører med Microsofts endnu ikke frigivne Windows 10 Mobile-udgave, som svarer til den Windows 10, som Microsoft sidst i juli frigav til PCer og tavle-PCer. Senere kommer der også en Windows 10 til Microsofts spillekonsol, Xbox.

Acers M330-telefon er på 4,5 tommer med en gigabyte RAM-arbejdshukommelse og 8 gigabyte lagerplads. De to kameraer - i front og på bagsiden - optager begge i fem megapixler, og M330, der kan køre på 4G-mobilnettet, kommer på europæiske salgshylder senere i år til en pris på 129 euro eller blot lige under 1.000 kroner.

Lillebroderen, M320, er også 4,5 tommer stor med en gigabyte RAM og 8 gigabyte lager. Kameraet fortil er på to megapixler, bagtil på fem, men telefonen kan kun klare en 3G-forbindelse, ikke 4G/LTE.

De to Acer-telefoner findes i tilsvarende udgaver med samme specifikationer men med Googles Android som styresystem under navnene Z330 og Z320.

Microsoft selv ventes ikke at lancere nye Lumia-telefoner nu men vente til den officielle premiere på Windows 10 til mobiltelefoner lidt senere i september. Microsoft købte sidste år finske Nokias mobilproduktion, hvor alle smartphones kører med Windows.

SINGAPORE-TELECOMMUNICATION-CHINA-MOBILE-ZTE

Kinesiske Huawei, som i Danmark driver og står for TDCs mobilnet og er blevet verdens tredjestørste smartphoneproducent efter Samsung og Apple, satser på, at det nye flagskib, Mate S, skal tage kampen direkte op med Apple og Samsung.

Mate S er en androidtelefon med en skærm på 5,5 tommer og kommer med den nye »Force touch«-teknologi, hvor tyngden af ens tryk på skærmen bringer forskellige funktioner frem. Apple ventes tilsvarende at være klar med teknologien på den iPhone 6S, der formodes præsenteret, når Apple 9. september har indbudt til sit årlige efterårsarrangement i USA.

Den 156 gram tunge/lette Mate S har opdateret fingeraftrykslæser, et 13-megapixelkamera bagpå og 8-megapixelkamera fortil og kommer i handelen 15. september, også i Danmark, til en pris på 5.200 kroner for modellen med 32 gigabyte lagerplads.

Huawei er også klar med sit første smartur, Huawei Watch, som kommer i handelen 17. september til priser fra 349 dollars og opefter. Huawei Watch er 42 millimeter tykt og udstyret med safirglas. Det kører på Android Wear-styresystemet, som netop er blevet opdateret, så uret kan fungere sammen med både Android- og iOS-/Apple-telefoner.

Berlingske dækker IFA på www.b.dk/tech, www.business.dk/digital og i den trykte avis. Berlingske er inviteret af Branchen Forbrugerelektronik (BFE).

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen