Berlingske Business
17:41God weekend

Nye telefoner uden batteri og med lyndata uden kabler på vej

pix-Batteriløs
Som det ses, er der plads til at arbejde mere med designet, men denne mobiltelefonprototype kan faktisk ringe, selv om batteriet er helt fladt, for den suger strøm fra radiobølgerne. Foto: University of Washington

Snart er det slut med løbe tør for strøm, for telefonen vil virke alligevel - og så vil den kunne overføre en hel film trådløst på få sekunder.

Fremtidens mobiltelefon vil kunne fungere uden batteri, og så vil man kunne overføre data til en anden telefon uden hverken kabler eller trådløse forbindelser.

De, der troede, at det var slut med afgørende nyskabelser på mobilfronten, kan kun være skuffede. For selv om det gennem de seneste to år har været småt med ægte nyheder, arbejdes der i kulisserne på at bringe mobiltelefonen ud ad nye veje.

Får strøm fra radiobølgerne

Mobilgiganten Samsung, der er verdens største mobilproducent, havde nok gerne kunnet skrue tiden fremad, så sidste efterårs store mareridt med overophedede og direkte eksploderende batterier i Galaxy Note 7-telefonerne havde været undgået.

Nu har forskere ved University of Washington nemlig udviklet en mobiltelefon, der kan fungere helt uden batteri. Den er ifølge nyhedsbureauet Reuters bygget af komponenter, der allerede kan købes i handelen, og den kan både sende og modtage opkald samt kommunikere med en særlig basestation.

Mobiltelefonen henter energi fra radiosignalerne, altså frekvensbølgerne, som vi alle vader rundt i uden at kunne hverken mærke eller se dem. Radiokanaler, TV-kanaler og mobiltelefonerne selv bruger radiofrekvenserne til at transmittere indholdet mellem en sendemast og modtageudstyret.

Forskerne har fundet ud af, hvordan de kan få mobiltelefonen til at bruge langt mindre strøm, når man ringer. Let ironisk sker det ved at bruge gammeldags, analoge signaler i stedet for nutidens digitale af slagsen.

pix-Litiumkarbonat

Lidt walkie-talkie-agtig endnu

»En typisk mobiltelefon bruger i dag hundreder af milliwatt strøm, når man ringer og taler, og det er rent faktisk umuligt at producere en telefon som den uden et batteri,« siger Vamsi Talla, der er en del af forskerholdet.

Den nye telefon kræver dog en del videreudvikling, også på designniveauet, for lige nu ligner den mest et byggesæt for ingeniører, og den fungerer som en slags walkie-talkie, hvor man både skal have hovedtelefoner på og holde en knap nede, når man vil skifte mellem at tale og lytte.

Forskerne har dog allerede en plan for, hvordan de kan fremstille nye modeller med en skærm, der kræver meget lidt strøm, så man også vil kunne skrive og læse SMS-beskeder og sågar bruge et kamera.

»I fremtiden vil enhver smartphone kunne skifte til batterifri tilstand, så man i det mindste kan ringe op, når batteriet er gået dødt,« siger Vamsi Talla til Reuters.

Målet er at få den nye teknologi videreudviklet og bygget ind i alle mobilmaster og trådløse routere, så man aldrig vil opleve en helt død mobiltelefon, selv om batteriet er fladt.

Torsdag

Send filmen på nogle sekunder

Tilbage til »normale« smartphones arbejdes der nu på nye måder at kunne overføre store mængder data mellem mobiltelefoner.

En amerikansk iværksættervirksomhed - Keyssa - har fået økonomisk opbakning på over 100 millioner dollars eller 633 millioner kroner fra både Tony Fadell, der er en af skaberne af Apples snart aflivede musikafspiller iPod, fra Samsung og fra Foxconn, der er verdens største elektronikfabrik med base i Kina og Taiwan. I forvejen er den amerikanske chipgigant Intel gået ind i selskabet, og også den nye mobilproducent, Essential Phone, som har faderen til verdens mest anvendte mobilstyresystem Android, Andy Rubin, som chef, har investeret penge.

Keyssa har udviklet en »kysseteknologi«, hvor to telefoner eller computere kan holdes tæt på hinanden og overføre f.eks. en hel film på blot få sekunder. Dermed er der endelig udsigt til, at telefoner og bærbare PCer kan droppe nogle af de mange stik, som lige nu forhindrer dem i at blive endnu tyndere og veje endnu mindre.

Kæmpe messe åbner i september

Keyssa har tidligere udviklet den teknologi, som bruges til videoforbindelser på HDMI-stik. Den nære forbindelse til Essential Phone kan pege på, at netop disse telefoner, som i forvejen forsøger at skille sig ud, bliver de første med den nye måde at overføre data på, så snart den er klar.

Samsung vil i øvrigt 23. august præsentere nyeste medlem af Galaxy Note-familien, Galaxy Note 8 - i øvrigt formentlig sammen med en vandtæt sportsudgave af Gear S2-smarturet.

Og når Europas største forbrugerelektronikmesse, IFA, slår dørene op i Berlin 1. september, ventes der også at dukke et væld af nyskabelser op på blandt andet mobilfronten - om end sandsynligvis i noget mindre skala og mere lig de hidtidige, nemlig små forbedringer hist og her af allerede kendte funktioner.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen