Berlingske Business

Nye TDC-ejere vil satse på 5G

TDC og YouSee facade og logobilleder fotograferet tirsdag d. 7.
Foto:

De nye TDC-ejere vil satse alt på infrastruktur på fremtidens mobilnetværk, 5G. Men flere eksperter vurderer dog, at teleselskabets indtjening kan komme under voldsomt pres, hvis de nye ejere fastholder planen om at satse på udrulning af teleinfrastruktur.

Det skriver Jyllands-Posten.

Lige rundt om hjørnet lurer massive milliardinvesteringer i den næste generation af mobilnetværket, 5G, for de nye TDC-ejere, der samtidig vil udrulle fibernet i stor stil.

»5G kræver meget store investeringer i nye frekvenser, teknologi og telemaster. Vi snakker mange milliarder, fordi de skal købe flere frekvenser og bygge langt flere antenner. Det virker urealistisk, at TDC-ejerne også vil udrulle kostbart fibernet i stor stil. Det vil i hvert fald gå ud over TDC's afkast,« siger Michael Jensen, teleekspert hos konsulenthuset Netplan til Jyllands-Posten.

Selskaber mangler også både en topchef og en permanent bestyrelsesformand. Derfor står TDC i stampe, mens konkurrenterne som Telia og Telenor er langt med 5G i Norge, Sverige og Finland. Det er dog ikke kun ledelseskrisen, som tynger TDC på 5G-fronten. 5G-forretningsmodellen er også svær at gennemskue i Danmark, da mobilpriserne er så lave.

»Prispresset på det danske mobilmarked gør 5G-udrulningen mindre attraktiv for teleselskaberne på kort sigt. Så det er meget tvivlsomt, om TDC-ejerne vil kaste store milliardbeløb efter 5G, hvis ikke de kan se et sikkert afkast forude,« siger Peter Kurt Nielsen, teleanalytiker hos ABG Sundal Collier, til Jyllands-Posten.

TDC tester lige nu 5G-teknologien, men virksomheden ønsker ikke at udtale sig om investeringsbehovet eller strategien på grund af ejerskiftet.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen