Berlingske Business

Nye tavle-PCer skubber fortsat på

pix-Xperia Z4
Xperia Z4 Tablet er Sonys helt nye tavle-PC på 10 tommer, igen vandtæt. Sony Mobile havde dog ikke en ny Xperia-toptelefon med på Mobile World Congress som afløser for Xperia Z3 og Xperia Z3 Compact. Foto: Sony Mobile

Sony klar med ny - og dyr - topmodel, men også billigere og bedre modeller kommer snart på hylderne.

Der er fortsat fuldt tryk på udviklingen af stadig mere avancerede men også af stadig billigere tavlecomputere.

Sony Mobile, som gennem de seneste år har haft stor succes med og fået megen ros for sine Xperia Z-tavlecomputere, præsenterede mandag på Mobile World Congress, verdens største mobilmesse, i Barcelona i det nordøstlige Spanien sin nyeste model, den 10,1 tommer store Xperia Z4. Den ligger i den absolut dyre ende af tavle-PCer med en pris på 5.000 kroner for udgaven, der kan kobles på mobilnettet, og 4.200 kroner for den udgave, der udelukkende kan bruge trådløse forbindelser.

Xperia Z4 er 6,1 millimeter tyk og vejer 389 gram. Kameraet i den tager billeder i en opløsning på 8,1 megapixler, mens frontkameraet, som både kan bruges til videosamtaler og selvportrætter, kan klare op til 5,1 megapixler. Og så fortsætter Sony med at sikre, at både nye telefoner og tavle-PCer arbejder sammen med Sonys Playstation 4, som i Norden er langt den bedst sælgende spillekonsol i forhold til konkurrenten Microsofts Xbox One.

Også billigere modeller på vej

Også kinesiske Lenovo, som er verdens største PC-producent, klør på med såkaldt »prisvenlige« tavle-PCer. Tre nye - de Android-styrede Tab 2 A8 og Tab 2 A10-70 samt den Windows-styrede Ideapax Miix 300 - kommer i løbet af maj og juni til Danmark og ligger i et prisleje fra 1.300 til 2.600 kroner med Windows-modellen som den dyreste. Tab 2 A8 med en skærm på otte tommer er Lenovos første med den helt nye Android 5.0 Lollipop-udgave af Googles mobilstyresystem.

Tavle-PCen fik sit gennembrud, da Apple i 2010 lancerede sin første iPad. I mange år tidligere havde flere af de store teknologiproducenter sendt adskillige tavle-PCer på markedet, uden at de fængede - typisk fordi de var alt for klodsede og tunge. Siden har tavle-PC-salget taget fart. Alene i Danmark blev der i oktober-december 2014 solgt 329.100 tavle-PCer, viser en opgørelse fra analysehuset IDC, der følger teknologimarkederne tæt.

Nu kan man få absolut hæderlige tavle-PCer helt ned til 700-800 kroner. De klarer almindelige, dagligdags opgaver som hurtigt at kunne komme på nettet, skrive noter, læse post, spille enklere spil og se film på - med eller uden netforbindelse.

Supermarkedskæder laver egne tavle-PCer

I Frankrig og Storbritannien er store supermarkedskæder som henholdsvis Carrefour og Tesco begyndt at sælge deres egne tavle-PCer til meget små priser. De er - i bedste stil med den amerikanske internetgigant Amazons tankegang - sat op, så man let kan handle i supermarkedskædens netbutik. Ifølge nyhedsbureauet Reuters har Tesco på tre måneder solgt 400.000 tavle-PCer til 119 pund eller 1.200 kroner stykket siden lanceringen i september.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen