Berlingske Business

Nye Lumia-telefoner til Danmark 3. december

pix-Lumia 950
De nye Lumia 950- og 950 XL-telefoner blev præsenteret i begyndelsen af oktober, hvor Microsoft også viste sin første egenproducerede bærbare PC og en ny Surface 4 Pro-tavlecomputer frem. Arkivfoto: Andrew Burton, Getty Images/AFP/Scanpix Foto:

De første Microsoft-telefoner med Windows 10 skal forsøge at vinde markedsandele fra Google og Apple.

De første Lumia-telefoner med det nye Windows 10-styresystem kommer på danske butikshylder 3. december.

Det er Microsofts Lumia 950 og Lumia 950 XL, som da bliver lanceret i Danmark som den amerikanske softwaregigants nye forsøg på at vinde større markedsandele for sit Windows-styresystem.

Microsoft overtog i 2014 finske Nokias mobilproduktion men har ikke siden haft held med at sikre sig større markedsandel på verdensplan, hvor det fortsat er Googles mobilstyresystem Android, der dominerer med en markedsandel på 80 procent blandt alle nyproducerede mobiltelefoner. Apple ligger på andenpladsen med sit iOS-styresystem, der har en markedsandel på omkring 14 procent. Først med tre-fire procent kommer Windows ind som nummer tre.

Mere med i pakken

Den 5,2 tommer store Lumia 950-telefon vil koste 5.000 kroner, mens den 5,7 tommer store Lumia 950 XL står i 5.500 kroner. Microsoft er steget med på bølgen, hvor mobilproducenterne lægger lidt ekstra godter i pakken i håbet om, at det kan være med til at trække nye kunder til. Således får man en Microsoft Display Dock med, en tilslutningsboks, som man kan koble ekstern skærm, tastatur og mus til og dermed bruge sin telefon som en computer. Bl.a. Sony har tidligere lagt et kamera ned i pakken med den nyeste smartphonemodel.

Begge Lumia-telefoner er udstyret med et kamera med Carl Zeiss-optik, som optager i opløsninger på 20 megapixler, og en nyudviklet blitz, der skal give et mere naturligt lys. For at sikre bedre dækning har begge telefoner to antenner, og så kan hukommelsen udvides helt op til to terabyte med et mikroSD-kort.

De to telefoner har premiere på det nye og mindre USB C-stik, så blandt andet gør det muligt at oplade telefonen langt hurtigere end tidligere.

Windows 10 på tværs af det hele

Windows 10 er det første styresystem fra Microsoft, som er ens på PCer, tavle-PCer, mobiltelefoner og snart også Microsofts spillekonsol, Xbox. Ifølge Microsoft er Windows 10 nu installeret på flere end 110 millioner PCer verden over, og giganten håber på, at de mange forbedringer i forhold til det udskældte Windows 8 vil få flere til at køre Windows på alt deres udstyr og således også vælge at købe en Windows-telefon.

Microsoft er med Lumia-serien langt den største producent af Windows-telefoner, men også andre af de store mobilproducenter har Windows-telefoner i deres sortiment.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen