Berlingske Business
11:15Svensk storbank falder på børsen trods god indtjening

Nye, foruroligende varsler for smartphoneproducenterne

pix-Smartphones
Mobilsalget i Danmark er i nu to år direkte gået tilbage, og også på verdensplan er der nye tegn på, at den svære start på 2016 kan blive endnu værre. Arkivfoto: Nils Meilvang, Scanpix Foto:

Det værste ser ikke ud til at være overstået trods tilbagegang og underskud. I Danmark er der de seneste to år blevet solgt færre telefoner end året før.

Det er slet ikke slut med de dårlige nyheder i mobilbranchen, som indledte 2016 blodigt med tilbagegang og store underskud hos stort set samtlige mobilproducenter.

Nye problemer venter nemlig forude, viser regnskaberne fra nogle af de selskaber, som sørger for løsdelene og produktionen af smartphonetelefonerne for de store producenter, skriver nyhedsbureauet Bloomberg. Pegatron Corp., som samler iPhone-telefoner for Apple, fik i april et dyk i salget på 16 procent, mens Minebea, som producerer LED-lys til mobiltelefoner, hverken nåede omsætning eller overskud som forventet. Endelig har Japan Display, som leverer skærme til Apple og andre, meddelt, at selskabet vil få underskud og derfor ikke udbetaler udbytte som følge af det dårligere salg.

Årets første tre måneder var i forvejen det værste kvartal for smartphoneproducenterne hidtil. Væksten er den laveste til dato og er kun vokset med 600.000 flere telefoner end for et år siden. Der bliver dog stadig solgt flere telefoner end tidligere men slet ikke i samme tempo.

Tilbagegang i dansk mobilsalg

Mobilproducenterne har været vant til tocifret fremgang, men mange steder har mere eller mindre alle nu skiftet fra de almindelige mobiltelefoner til smartphones, ligesom der går længere tid, inden man skifter sin smartphone ud, fordi de nyeste modeller ikke kommer med helt nye funktioner, som man slet ikke kan leve foruden.

»Væksten på smartphonemarkedet har meget været drevet af faldet i de traditionelle, gammeldags mobiltelefoner. De seneste ti år har det samlede mobiltelefonsalg i Danmark ligget næsten konstant på 2,5-3 millioner. I år forventer vi, at der bliver solgt 83.000 gammeldags telefoner, altså 36 procent færre end i 2015, og 2,55 millioner smartphones, hvilket er fire procent færre end sidste år - samlet set en tilbagegang på seks procent, og dermed fortsætter faldet, som vi de seneste to år har set i Danmark,« siger senioranalytiker Anders Elbak fra analysehuset IDC, som følger teknologimarkederne tæt, til Berlingske.

Tilkomsten af noget billigere telefoner - ofte fra kinesiske producenter -, som kan det meste af hvis ikke det samme som de store mærker, skærper konkurrencen og derigennem prispresset, selv om de fleste stadig vil mene, at det er endog meget dyrt at købe toptelefonerne.

Fornuftig fornyelse mangler

»En større andel af kunderne skal ikke nødvendigvis længere have den nyeste nye telefon og gemmer samtidig den nuværende, indtil den ikke kan mere, så levetiden på telefoner bliver længere. Samtidig vokser markedet for brugte telefoner. De nyeste telefoner kan meget lidt mere end de gamle, så hvis folk ikke ændrer deres brug af telefonen, er en masse af de nye funktioner reelt ikke så relevante. Vi har lidt nået grænsen for meningsfyldt innovation. For et par år siden skulle der f.eks. skridttæller og pulsmåler i telefonen. Mange bruger ikke disse ting, andre har i stedet købt et fitnessarmbånd eller et smartur,« siger Anders Elbak.

Leverandørerne af den teknologiske »indmad« til telefonerne er normalt et så tidligt led i kæden, at deres forretninger viser, hvordan det vil gå med hele markedet. Og stort set alle store mobilproducenter får deres telefoner produceret i Asien, flest i Kina. Her ligger Hon Hai Precision Industrys store fabriksområder, som samler bl.a. Apple- og Sony-telefoner, og her er aprilomsætningen også dykket med 8,5 procent.

Taiwan Semiconductor Manufacturing, som er en af de største producenter af mobiltelefonernes hjerner, processorchippene, valgte også i april at nedjustere forventningerne til 2016. Selskabet leverer til blandt andre Apple og Huawei.

Kun Samsung kan smile

Samsung kan som den eneste af de store melde om fremgang. Mobildivisionen lukkede 1. kvartal med et overskud på 22 milliarder kroner takket været et rigtigt godt salg af de nye toptelefoner, Galaxy S7 og Galaxy S7 Edge, som blev lanceret i februar. Det er det bedste resultat i næsten to år og 42 procent højere end for et år siden.

Ifølge analysehuset IDC, som følger teknologimarkederne tæt, sidder Samsung som verdens største mobilproducent på 24,5 procent af smartphonemarkedet ved udgangen af marts, mens Apple har 15,3 procent, og kinesiske Huawei er nummer tre med 8,2 procent. Men to forholdsvis ukendte producenter - de kinesiske Oppo og Vivo - er rykket ind som nummer fire og fem og har skubbet Lenovo og Xiaomi ud af top 5-listen.

Apple oplevede i 1. kvartal sin første tilbagegang, siden iPhonen blev lanceret i 2007 - et fald på 16,3 procent siden sidste år. Og iPhone-salget udgør to tredjedele af Apples indtægter, så det er alvorligt - især fordi styksalget, som i januar-marts lå på 51,2 millioner telefoner, kan dække over, at der er solgt flere af de tidligere og dermed billigere modeller, som Apple ikke tjener så mange penge på som de nyeste telefoner.

Henter penge hjem på andre produkter

De andre mobilproducenter er også under stort pres men klarer sig alligevel bedre end tidligere økonomisk, fordi de henter penge hjem på andre produkter end telefoner.

Sydkoreanske LG Electronics måtte i 1. kvartal indkassere sit fjerde og hidtil største underskud i træk på mobilproduktionen, nemlig på 202 milliarder won (1,12 milliarder kroner). LGs nye toptelefon - G5, der som den første kan tilkobles forskellige moduler, heriblandt et lydmodul fra danske B&O - er først kommet på markedet i april og derfor ikke med i regnskabet, så LG håber på en betydelig forbedring af økonomien, som ifølge flere analytikere kan give overskud i 2. kvartal.

Japanske Sony har også svære problemer med sit mobilsalg trods flotte anmeldelser af også de nyeste Xperia Z5-telefoner. »En betydelig tilbagegang«, som Sony selv kalder det, på 20 procent i forhold til sidste år. I penge er det 3,68 milliarder kroner i underskud på det forskudte regnskabsår, som endte ved udgangen af marts.

Taiwanske HTC lukkede 1. kvartal med et underskud på lige under en milliard kroner efter at have solgt 64 procent færre telefoner end i samme periode sidste år.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen