Berlingske Business

Ny Samsung-rekord ikke god nok

pix-Samsung
Samsung fremlagde fredag sit største overskud nogen sinde - men det afspejler samtidig, at mobilsalget presses. Foto: EPA/Scanpix Foto:

Trods et dagligt overskud på over en halv milliard kroner presses Samsung på mobilsalget, der ikke går så godt som ventet.

Samsung gør klar til et nyt rekordregnskab med et dagligt overskud på 526 millioner kroner. Men der er ikke længere raketfart på væksten.

Den sydkoreanske elektronikgigant, som siden begyndelsen af 2012 har været verdens største mobilproducent, regner med at nå et overskud på 9,5 billioner won eller 47,87 milliarder kroner i april-juni. Det er 47 procent mere end sidste år og otte procent mere end i sidste kvartal, der - ligesom de foregående mange kvartaler - har budt på rekord på rekord.

Det er imidlertid ikke så godt, som analytikerne havde forventet, så Samsung-aktien dykkede straks med fire procent. En del af årsagen til det mindre overskud menes at være høje markedsføringsomkostninger.

Stadig sværere at opnå wow-effekten

Samsungs salg er vokset med 20 procent på et år. Det er navnlig flagskibstelefonen Galaxy S4 og forgængeren Galaxy S3, der trækker salget op. Galaxy S4 solgte på en måned ti millioner styk, og det var tyve dage hurtigere end Galaxy S3.

Men det bliver stadig sværere at overtale mobilkøberne til at skifte deres nye telefoner ud med endnu nyere modeller, efterhånden som producenterne lærer af hinanden og dermed tilbyder tilsvarende funktioner, som konkurrenten kan levere. Desuden er mange markeder - blandt andet Vesteuropa, som Danmark tælles med i - ved at være mættet; alle, der umiddelbart kunne tænkes at ville anskaffe sig en smartphonetelefon, har allerede købt en. Henved 85-90 procent af alle solgte mobiltelefoner i Danmark er nu smartphonetelefoner.

Samsung solgte i andet kvartal 74 millioner mobiltelefoner. Det er to millioner færre end ventet.

I hjemlandet har de sydkoreanske teleselskaber ligesom i Danmark nedsat eller fjernet tilskuddene til nye telefoner. Det er gået ud over Samsungs Galaxy S4-salg.

Mindre omsætning fra mobilafdeling

I første kvartal af 2013 udgjorde Samsungs salg af mobiltelefoner, tavlecomputere og kameraer 75 procent af omsætningen. I andet kvartal ventes omsætningen fra denne division at falde til 60 procent. Og det bekymrer analytikerne.

»Nedgangen i mobilforretningen ser ud til at være værre end forventet, og det skuffende resultat styrker markedets syn på, at Samsungs smartphonevækst er faldende,« siger Lee Sei-chul, analytiker hos Meritz Securities i Seoul, til britiske BBC.

Samsung står dog, ifølge analysefirmaet Strategy Analytics, stadig for 95 procent af overskuddet blandt dem, der producerer udstyr med Googles mobilstyresystem Android.

Samsung nærmeste konkurrent er amerikanske Apple, som også presses af det mættede marked.

Samsung er et kæmpe konglomerat, der også producerer bl.a. skibe.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen