Berlingske Business
09:34Tyskland: PMI faldt i oktober

Ny rapport: Truslen for cyberspionage mod danske virksomheder er meget høj

cyber
Arkivfoto. Foto:

Center for Cybersikkerhed betegner i en ny rapport truslen for cyberspionage som meget høj. Seks danske virksomheder har været udsat for cyberangreb. DI nikker genkendende til problematikken.

De er derude, cyberspionerne. De finder vej gennem firewallen og sniger sig forbi ransomware-beskyttelsesprogrammerne. En ny rapport fra Center for Cybersikkerhed, der er under Forsvarets Efterretningstjeneste, beskriver seks konkrete angreb mod danske virksomheder, der er så avancerede, at Center for Cybersikkerhed mener, at en fremmed stat må stå bag.

»Der er blevet udnyttet nogle eksisterende sårbarheder i et system, der hedder Jboss, formentlig fordi en statslig aktør har ønsket at skabe sig en bagdør. Men man har endnu ikke prøvet at hente data ud af døren endnu. Bagdøren kan bruges til mange ting, såsom spionage af informationer, installation af ransomware eller til at angribe andre virksomheder,« siger Thomas Lund-Sørensen chef hos Center for Cybersikkerhed.

pix-Cyberdynamit

Rapporten hedder »Når Danmark sover«, og det er udtryk for rettidig omhu, at Center for Cybersikkerhed i konkrete eksempler beskriver sikkerhedsbrister, så andre virksomheder kan tage ved lære, det mener Dansk Industri:

»Især mindre virksomheder har typisk ingen procedure eller de rette tekniske tiltag, der kan begrænse cyberangreb. Så det, at Center for Cybersikkerhed offentliggør en række publikationer, der konkret fortæller, hvorfor en virksomhed er blevet udsat angreb, er positivt,« siger chefkonsulent i DI Henning Mortensen.

Så det er ikke, at råbe ulven kommer?

»Det synes jeg ikke. De kommer med en konkret rapport, der på saglig vis redegør for, hvordan de her kriminelle mennesker arbejder,« siger Henning Mortensen.

Virksomhederne skal hjælpe

Hverken rapporten eller Thomas Lund Sørensen fortæller, hvem de seks virksomheder og organisationer, der er blevet hacket, er. Firmaer inden for Reklameindustrien og ingeniørrådgivning er blevet ramt, desuden er en offentlig myndighed også ramt. Men Center for Cybersikkerhed ønsker ikke at offentliggøre navnene på dem, og det spiller bolden tilbage hos virksomhederne selv.

»Du kan ikke sidde og vente på, at Center for Cybersikkerhed opdager og løser det her. Du skal i din virksomhed selv sørge for, at dine systemer er up to speed med den virkelighed, der er cyberkriminalitet. Det er ikke noget, der lige forsvinder, og du bliver aldrig 100 pct. beskyttet,« påpeger Jesper Lund fra IT-politisk forening.

Cybercrime

En opfordring som Center for Cybersikkerhed også sender til virksomhederne:

»Vi har hjulpet nogle virksomheder, som vi har formodet var kompromiterede - og vi ser gerne, at andre virksomheder på deres side også fortæller os, når de har været ude for angreb eller har undgået et. Det er vigtigt, at det går begge veje,« siger Thomas Lund-Sørensen.

Hacker

Rapporten blev offentliggjort søndag aften, og Thomas Lund Sørensen fortæller i Børsen her til morgen, at arbejdet blev til på baggrund af et tip fra en af Forsvarets Efterretningstjenestes samarbejdspartnere. Tidspunktet for offentliggørelsen har ikke noget at gøre med, at Børsen i dag afholdt en konference omkring netop it-sikkerhed, hvor Thomas Lund Sørensen selv talte, forklarer Center for Cybersikkerhed.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen