Berlingske Business

Ny opskrift på smartures succes: De skal ligne ... et ur

pix-Moto 360
Overskrift
Jo, de ligner ... et ur! Motorolas nye Moto 360 kan man næsten ikke undgå at tro er et helt normalt armbåndsur, fordi designet - og det store udvalg af tilbehør - peger i den retning. Foto: Motorola
pix-Wena
Overskrift
Wena hedder Sonys nye smartur. Det står for »Wear Electronics Naturally« (hav elektronik på på en naturlig måde), og også det er nu blevet rundt som et normalt armbåndsur. Foto: John MacDougall, AFP/Scanpix Foto:
pix-Gear S2
Overskrift
Gear S2 er Samsungs nyeste smartur i nyt design - også det er rundt. Foto: John MacDougall, AFP/Scanpix Foto:

Alle de nye smarture - undtagen Apples - er nu runde og har fået en tiltrængt overhaling af både designet af selve uret som af alt det, der skal vises på skærmen. Måske kan det skabe et gennembrud for de ellers bestemt ikke storsælgende armbåndsure.

BERLIN: Der synes opstået en uventet enighed blandt Apples konkurrenter om, hvordan de skal vinde det nye marked for smarture. Armbåndsuret med musik, kamera, beskeder og måske sågar eget SIM-kort, så det er uafhængigt af en telefon, skal simpelt hen ligne ... et armbåndsur!

Samsung, Sony, LG og Motorola er alle slået ind på den nye vej. Designet på de nye smarture er blevet rundt som de klassiske armbåndsure, og designet af selve skærmbilledet på smarturene har ligeledes fået en ordentlig omgang stilrenhed tilsat lidt lækkerhed i valg af motiver og måden, som de er gengivet på.

En ordentlig tur i designmaskinen

Dermed håber de store teknologiproducenter, som alle har lavet smarture gennem mange år, at vinde det marked tilbage, som Apple - igen - er kommet sent ind på og har fået godt fat i, selv om smarture fortsat oftere er noget, man taler om, end rent faktisk ser nogen gå med. Fremover bliver det så endnu sværere at opdage, at vennen eller familiemedlemmer har investeret de 2.000-4.000 kroner i et smartur, for visse af modellerne er faktisk utroligt svære at udpege som smarture. De ligner et normalt armbåndsur.

Motorola, som i dag ejes af verdens største PC-producent, kinesiske Lenovo, står på Europas største forbrugerelektronikmesse, IFA, i Berlin i denne uge klar med sit nye Moto 360-ur. Det kan købes i USA nu og kommer ud i verden i oktober til priser fra omkring 1.500 kroner. Der er indbygget GPS, så uret kan samle sundhedsdata sammen, når man løber uden at have sin telefon med, man kan høre musik i det, og så har skærmdesignet fået en ordentlig og tiltrængt overhaling, så det nu er ganske enkelt at skifte urets, visernes og tallenes udseende, farven på rammen rundt om urskiven og meget, meget mere. Derudover udnytter den runde façon langt bedre skærmen og dens muligheder, og når Motorola samtidig supplerer med et stort udvalg i urremme, som burde tiltale enhver, kan det måske være det, der skaber et gennembrud for smarturene.

Motorolas første smartur, som kom i 2014, havde også en rund skærm.

Sværere at skille sig ud fra mængden

»Moto 360 skilte sig markant ud sidste år på grund af sin runde skærm - det var det eneste af de førende smarture med det udseende. I år har praktisk talt alle smarturproducenter et rundt ur, undtagen Apple,« konstaterer Ian Fogg fra teknologianalysefirmaet IHS Technology.

Stort set alle smarture med undtagelse af Apple Watch bruger den særlige udgave af Googles mobilstyresystem Android, Android Wear, som den enkelte producent tilpasser til sin stil. Android Wear har derfor på rekordtid fået over 4.000 apps, som kan bruges på urene, og med opgraderingen af Android Wear i sidste uge kan man nu også tilkoble en Apple iPhone-telefon til et Android-ur og bruge den dertil hørende urapp; man behøver ikke længere at have en Android-telefon.

Men netop fordi designformen nu er ret ens hos Android-urproducenterne, og fordi de alle bruger samme software, bliver der ekstra kamp om at skille sig ud og gøre sig lækker hos de potentielle urkøbere.

Forventet tidobling af ursalget

Kinesiske Huawei, som herhjemme står for driften og udviklingen af TDCs mobilnet og derudover selv sælger smartphonetelefoner, lancerede onsdag i denne uge på IFA sit Huawei Watch til omkring 1.700 kroner, og Samsung - verdens største mobilproducent - fremviste torsdag sit nye Gear S2-ur til 2.600 kroner og opefter, der ligeledes er rundt i sin form men styres af Samsungs eget Tizen-styresystem, der dog er en afart af Android. Gear S2 kommer til Danmark i oktober.

LG præsenterede op til IFA sit Watch Urbane-ur til 2.300 kroner. Også det har en rund urskive og ligner til forveksling et af de mere solide, normale armbåndsure.

IHS forventer, at salget af smarture på verdensplan i år vil vokse til 36 millioner styk. Det er ti gange flere, end der blev solgt sidste år, men ufatteligt få sammenlignet med, hvor mange mobiltelefoner der sælges. Analysehuset IDC, der også følger teknologimarkederne tæt, anslår, at Apple i 2. kvartal i år solgte 3,6 millioner Watch-ure, hvor Samsung solgte 600.000 ure og armbånd til indsamling af sundhedsdata, som siden kan analyseres på mobiltelefonen. Apple ligger dog kun på 2.-pladsen efter Fitbit, hvis sundhedsarmbånd solgte i 4,4 mio. eksemplarer.

Også Apple frigør uret - lidt - fra telefonen

Apple opdaterer her i september softwaren i Apple Watch, watchOS 2. Det skal imødekomme klagerne over, at de applikationer, der ligger på uret, er langsomme og ikke altid fungerer godt. Fremover vil der så også kunne laves applikationer direkte til uret, hvor de kan kører uden hele tiden at skulle kommunikere med telefonen. Dermed vil de kunne starte langt hurtigere, fordi de ikke først skal hente data på telefonen.

Samtidig vil opdateringen betyde, at uret kan huske de senest brugte, trådløse forbindelser fra iPhone-telefonen. Hvis man lader sin iPhone blive derhjemme, vil man derefter stadig kunne f.eks. sende iMessage-beskeder, hvis ellers ens kontaktbog er synkroniseret over på uret, og Apples digitale assistent Siri er også tilgængelig.

Det vil dog stadig være nødvendigt at have en iPhone, hvis man vil bruge alle urets funktioner, hvilket har været kritiseret, fordi uret til lidt over 3.000 kroner i sig selv er en investering oven i de i forvejen dyre iPhone-telefoner. Apple Watch virker sammen med iPhone 5 eller nyere modeller.

Uanset mærket, nyt udseende og alle tænkelige opdateringer af design og indhold lider samtlige smarture, der findes, under samme sygdom: Batteriet holder i et, maksimalt to, døgn, før det skal i en stikkontakt og lades op.

Berlingske dækker IFA på www.b.dk/tech, www.business.dk/digital og i den trykte avis. Berlingske er inviteret af Branchen Forbrugerelektronik (BFE).

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen