Berlingske Business
17:59På gensyn i morgen

Ny iPhone 8 med konkurrenternes bedste ideer ventes klar i september

pix-iPhone
Den nye iPhone 8 får debut om forventeligt et par uger og vil så formodentlig kunne købes efter endnu halvanden uges tid - i tilpas afstand af Europas største forbrugerelektronikmesse i Berlin i denne uge, hvor alle konkurrenterne er med. Arkivfoto: Regis Duvignau, Reuters/Scanpix Foto:

Apple håber at få nyt hovedsæde klar til præsentationen af den nyeste iPhone, som bringer mange af konkurrenternes bedste ideer ind i jubilæumsmodellen.

12. september vil Apples nye iPhone blive vist frem for første gang, og den skal vinde folks hjerter - og pengepunge - ved at videreudvikle mange af konkurrenternes bedste ideer.

Det skriver den amerikanske finansavis Wall Street Journal med henvisning til unavngivne kilder, og dermed ligger Apple i læ af Europas største forbrugerelektronikmesse, IFA, som åbner 1. september i Berlin og varer seks dage. Her vil Apples konkurrenter vise sig selv og alle de nye produkter frem, men Apple er som altid ikke med ved den slags arrangementer af frygt for at drukne i mængden og ikke få det fulde rampelys.

Også opdaterede iPhone 7-telefoner og Apple TV-boks

Den nye iPhone 8, som skal markere tiåret for den første Apple-smartphone, ventes at blive fulgt til dørs af en opdatering af sidste års to iPhone 7-telefoner, en opdateret Apple TV-boks, som nu kan håndtere billedmateriale i ultra-HD-kvalitet og måske også et opdateret Watch-ur.

Som altid bekræfter Apple intet på forhånd, og selv datoen kan rykke sig. Ifølge Wall Street Journal vil Apple nemlig holde præsentationen i sit nye hovedsædes »Steve Jobs Theater«, der er designet til at kunne rumme et publikum på 1.000. Hovedkvarteret er imidlertid ikke færdigt endnu, og det kan ændre tidsplanen.

Apples nærmeste konkurrent, Samsung, som er verdens største mobilproducent, præsenterede i sidste uge sin nye toptelefon, Galaxy Note 8 med digital pen. Den supplerer forårets Galaxy S8 og S8+ og er målrettet erhvervsbrug, hvilket prisen også afspejler. Galaxy Note 8 er Samsungs hidtil dyreste men også største telefon med en skærm på 6,3 tommer.

pix-Apple TV
For abonnenter LÆS MERE : Ny Apple TV-boks til ultra-HD på vej

Det er der i vente

Mange af nyskabelserne i iPhone 8 er kendt fra andre producenter men er nye i Apple-verdenen, og da mange mobilejere sjældent skifter mærke, vil de derfor opleve dem for første gang.

Ifølge nyhedsbureauet Bloomberg ventes iPhone 8 at byde på en skærm, der går helt ud til kanterne (ligesom Samsung S8, Essential Phone og LGs G6), en større tænd-/sluk-knap, opladning uden ledning (ligesom Samsung, Motorola, Sony og Apples eget Watch), infrarød sensor, så man kan låse telefonen op med ansigtsgenkendelse i også mørke, 3D-ansigtsgenkendelse til både at låse telefonen op med og gennemføre mobilbetalinger med, og et bedre kamera, der bedre aflæser og fokuserer på bestemte objekter i motivet, og som virker bedre sammen med apps, der bruger virtuel virkelighed (»virtual reality«, VR).

iPhone 8 ventes så få en kant i rustfrit stål (som iPhone 4 og 4S) med glas på både for- og bagside (som iPhone 4 og 4S) og en glasklar OLED-skærm med bedre farvegengivelse og dybere sort og hvidt (ligesom Samsung S8, Motorola Z2 Force og OnePlus 5). Den fysiske Hjem-knap forsvinder (ligesom Samsung S8, Google Pixel og Essential Phone), og man vil kunne dunke på telefonen for at vække den uden at skulle trykke på en knap (ligesom på Android-telefoner).

Indeni bliver processoren - talknuseren, der fungerer som motor - kraftigere, og iPhone 8 vil blive født med nyeste udgave af Apples mobilstyresystem, iOS 11, som også øvrigt Apple-udstyr vil få glæde af.

Iphone

Dybt afhængig af godt iPhone-salg

Apple er dybt afhængig af iPhone-salget. I april-juni kom 54,72 procent af den samlede omsætning på 45,4 milliarder kroner fra iPhone-salget. Apple har dog kæmpet med, at mange satser på at købe sidste års model til nedsat pris, når den nye kommer.

Apple solgte i april-juni 41 millioner iPhone-telefoner, hvor Samsung ifølge analyset Gartner, som følger teknologimarkederne tæt, solgte omkring 82 millioner smartphones på verdensplan.

Ifølge analysehuset IDC, der også følger tæt med på teknologifronten, var 46 procent af alle smartphones solgt i Danmark i 1. halvår 2017 fra Apple, hvor Samsung sad på 33 procent af salget med Huawei som nummer tre med en markedsandel på ni procent. Sammenlagt blev der dog solgt 52 procent smartphones med Android som styresystem mod 47 procent med Apples iOS.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen